Håndholdte læsefællesskaber, kalder lærer på Skorpeskolen i Hellebæk nordvest for Helsingør Trine Ferdinand sin måde at læse romaner med sin 9. klasse.

”Læselysten er dalende, og særligt efter 5.-6. klasse er den frivillige læsning hos mange ikke-eksisterende. Derfor lagde jeg hovedet i blød”, fortæller hun.

Udover at undervise på Skorpeskolen er hun også danskkonsulent på CFU på Københavns Professionshøjskole.

Trine Ferdinand tror på, at dansklærerne er nøglen til at gøre noget ved den faldende læselyst, og den seneste læseundersøgelse fra 2021 sagde tydeligt, at medindflydelse og mulighed for at vælge, hvad man læser og læser om, er afgørende.

”Man kan skrue op for besøg på skolebiblioteket, hvor man finder hver sin bog, men vi ved, at det at tale med andre om det, man læser, er en motiverende faktor. Derfor er vi nødt til at læse noget af det samme. Min ide kom af folkebibliotekernes bogklubber. Hvad nu hvis vi gik sammen i grupper, og jeg som dansklærer stiller muligheder til rådighed inden for det samme tema?”.

Den ide er blevet til ’håndholdte læsefællesskaber, hvor hun først bliver enig med eleverne om et emne, som interesserer dem, og derefter finder tre romaner, som de kan vælge imellem.

Når de har læst romanerne, taler de sammen i mindre læsegrupper og vælger, hvilke analyseopgaver de vil lave til bogen.

Eleverne vælger mellem forskellige opgaver

Hendes 9.x har fået valget mellem ’Så Drukner Jeg’ af Ditte Wiese, ’Drengene’ og ’Englene over København’ af Jonas Kleinschmidt, som alle tre handler om problemer blandt unge.

”Jeg gik efter Kleinschmidt, fordi vi skal have besøg af ham senere på året. Når man er teenager, har man brug for at have bøger med personer, man kan identificere sig med. Ligesom da vi selv andre læste 'Outsideren' eller 'Lev Stærkt, Dø Ung'".

"Men her er det nutidigt, for jeg tror, at det er vigtigt, at de virkelig kan genkende sig selv. Der er meget litteratur om alvorlig sorg og psykisk sygdom. Det er ikke dårligt, men lige nu er de så optagede af at finde ud af, hvem de selv er, så det er godt med noget, de virkelig kan spejle sig i”, siger Trine Ferdinand.

Hun har lavet en padlet med litteraturopgaver, og herfra kan eleverne selv vælge, hvilke opgaver de finder mest relevante for deres roman.

De kan fx lave en personkarakteristik som en South Park-figur med alle karaktertræk og beskrivende tillægsord, de skal finde i bogen.

Eller de kan lave ordfigurer, blackout poetry, citatplakater, en one-pager eller en bookbento. Og de må også gerne høre bøgerne som lydbøger.

Elever: ”Det er så meget bedre, når man selv vælger bogen”

”Her handler det ikke om læsetræning eller meget dybdeborende litteraturanalyse. Det handler om at blive forført og forelsket i en bog. At opleve en længere roman og have spændende samtaler om den bagefter. De dybere litteraturanalyser har vi, når vi læser kortere tekster. Og det er også dem, eleverne primært skal perspektivere til i den mundtlige prøve. Romanerne skal først og fremmest gribe eleverne”, forklarer hun.

Med padlet-opgaverne har Trine Ferdinand heller ikke ekstra arbejde med, at eleverne læser forskellige romaner.

Selvfølgelig skal hun have læst eller hørt alle tre bøger, men hun laver ikke individuelle opgaver til hver bog.

”Vi er nødt til at være åbne for, at der er forskellige måder at arbejde med romaner i danskundervisningen".

"Hvis vi lader os styre af, at vi kun læser to romaner, som skal skrives på opgivelserne, så får mange elever ikke oplevelsen af, hvor fedt det er at læse en bog, som rammer en.

"Det står jo ingen steder i prøvevejledningen, at det skal være de samme to romaner, man opgiver for hele klassen. Romanopgivelserne kan sagtens være individuelle, så længe de kan indgå i klassens fordybelsesområder”