”Det vigtigste for mig er, at de nye test bliver et redskab, som lærerne kan bruge til noget, og ikke bare et styringsredskab. Og så er det meget vigtigt, at testen er børnevenlig". 

Sådan lyder det fra lærer Hanne Sax Holm, der er har siddet som repræsentant for matematikfaget i den ekspertgruppe, der netop har afleveret et katalog med 75 anbefalinger til Børne- og Undervisningsministeriet forud for udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest, der ifølge planen skal afløse de nuværende test i skoleåret 2026/27.

"Jeg har desværre hørt om børn, der har følt sig pressede af de nationale test”, siger Hanne Sax Holm. Det kender mange andre lærere til, og derfor har opfordringen fra lærerne i udvalget varet meget klar:

”Se det nu igennem børnenes briller. Det er jo børn på helt ned til syv år, der skal hives gennem denne her proces. Det er dem, testen går ud over”, fortæller hun.

Det med børnevenligheden ligger i anbefalingerne 6, 14, 15 og 17, der beskriver anbefalinger til testenes varighed og særlige hensyn til visse elever.

Personligt har Hanne Sax Holm aldrig haft elever, der græd, når de skulle testes.

”Men jeg har også serveret kakao for dem og har sagt mange gange, at de har god tid til at gennemføre testen”, fortæller hun. 

Alligevel håber hun, at anbefalinger fra ekspertgruppen kan være med til at skabe nogle test, der kræver mindre kakao for at glide ned.

Test skal hjælpe lærerne, ikke presse dem

Som flere af de andre medlemmer af ekspertgruppen er Hanne Sax Holm bekymret ved tanken om, at de fremtidige test skal tjene både som et værktøj for lærerne og som et styringsredskab for politikere.

Eksperter i ministeriets testgruppe: Drop nu de nationale test

”Hvis jeg kunne få lov til at bestemme, så skulle det være lærernes redskab”, siger Hanne Sax Holm. Og selvom den anbefaling kan virke selvindlysende, er den det langt fra. For dengang politikerne indførte første version af de nationale test, blev lærerne lovet, at det var et værktøj til dem, husker matematiklæreren. Men ”det her de jo aldrig været”, konstaterer hun.

Når test bliver et politisk styringsredskab, kan det skabe et pres blandt lærerne, som har en afsmittende effekt på eleverne. Det har forskning tidligere peget på, og det viser de personlige erfaringer også.

Det fortæller Maiken Adelsten, der er lærer og næstformand i Dansklærerforeningens folkeskolesektion, og som også har siddet med i ekspertudvalget.

”Jeg ser jo i praksis, at nationale test kan komme til at fylde for meget, og at nogle lærere i en god mening vil hjælpe til, at deres elever klarer sig godt i testen. Så bliver det hurtigt til noget med, at så skal eleverne i hvert fald have trænet, det de bliver prøvet i”, siger hun.

Og sådan må det endelig ikke blive med de nye test, advarer hun.

”Testen skal jo ikke været et incitament til at klare sig godt i de tre kvarter, som testen tager”, siger Maiken Adelsten.

Upræcise test er spild af tid

Et af de emner, som fylder en del i ekspertrådets anbefalinger, er, hvordan man kan gøre Folkeskolens Nationale Færdighedstest mere præcise.

Der har siddet adskillige specialister i psykometri (testvidenskab) med i gruppen, og deres anbefalinger fylder en del i rapporten. Anbefalingerne, der skal sikre kvaliteten af testene, er også blandt dem, der har fået opbakning fra flest medlemmer af gruppen, fremgår det.  

Nye nationale test: Denne gang skal testene matche fagenes mål og afgangsprøver

”Det er så vigtigt, at testene giver mening og kan bruges som pædagogiske værktøjer. Man har tidligere set, at de igen og igen bliver taget til indtægt for noget, som de faktisk ikke viser. Man kan for eksempel have siddet til en skole-hjem-samtale, hvor der bliver talt om, at der har været en udvikling hos eleven, men i virkeligheden har tallene været behæftet med så stor statistisk usikkerhed på elevniveau, at man slet ikke kan være sikker på det”, siger Maiken Adelsten.

Nogle af anbefalingerne forsøger også at imødegå de fejlkilder, der stammer fra helt lavpraktiske faktorer som elevernes dagsform. Blandt andet bliver det fremhævet, at lærerene skal være klædt på til at bruge testresultaterne korrekt.

”Hvis man har prøvet at være med til gennemførelsen af de her test ude i klasserne, så ved man også, at nogle gange har eleverne en dårlig dag, de kan miste tålmodigheden eller kan ikke finde ud af, hvilken knap de skal trykke på. Der kan være så mange småting, der gør, at vi kommer til at evaluere forkert”, forklarer hun.

Både Maiken Adelsten og Hanne Sax Holm mener, at de fleste lærere er godt klædt på til vurdere elevernes faglige niveau uden brug af lige præcis nationale test. Og skal testene give mening, skal de med andre ord bidrage med noget temmelig præcis og ikke mindst retvisende viden.

”Hvis resultaterne ikke er tilstrækkeligt præcise, hvorfor skulle vi så bruge enormt meget tid på test? Hvorfor skal børnene så bruge tid på det?”, spørger Hanne Sax Holm retorisk, og tilføjer,

”Tiden skal være givet godt ud for børnene, og ikke kun for nogen, der sidder højere oppe i systemet”.

En lidt for kort proces

Andre af ekspertrådets medlemmer har kritiseret processen for blandt andet at være forhastet.

Den beskrivelse kan Hanne Sax Holm godt nikke genkendende til. Et pludseligt opstået folketingsvalg åd en hel del af den tid, som rådet egentlig skulle have haft til sit arbejde, fortæller hun.

Hvorvidt resultatet, altså anbefalingerne, er brugbare for dem, der skal arbejde videre med testudviklingen, vil Hanne Sax Holm ikke gøre sig klog på. Men matematiklæreren kunne godt have tænkt sig mere tid.

”Det var det muliges kunst, for tidsrammen blev meget mindre, end den skulle have været, fordi der pludselig var folketingsvalg. Jeg kunne godt have tænkt mig mere tid i processen, og at tiden var blevet brugt bedre”, siger Hanne Sax Holm og fortæller om nogle lidt for korte møder, hvor der ikke var tid til at komme i bund med diskussionerne. Noget der føltes som spild af tid, når hun nu var kørt hele vejen fra Jylland til København for at deltage.