Som erfaren dansklærer lægger man måske mærke til, at lille Johannes altid starter sine sætninger med ”Jeg”, men har man tid og overskud til at lægge mærke til alle de små ting, der foregår i hver enkelt barns skriveudvikling? Og ved man præcis, hvad man skal gøre for at få dem et skridt videre?

Det er netop det, skriveforskningsprojektet Atel forsøger at hjælpe lærerne med.

I den første del af projektet har forskerne analyseret på store mængder tekster, som elever har skrevet direkte ind i skriveappen Skriv og Læs. Nu er de i gang med at dykke endnu dybere ned i få elever for at komme endnu tættere på deres udvikling.

”Vi forventer at få billeder af 8-10 mere individuelle baner, som kan nuancere og komplimentere de beskrivelser, vi allerede har givet af børns tidlige skriveudvikling. Vi går ind og følger udviklingen hos enkelte elever over tid, så vi også kan få indsigter i klasserumskonteksten og lærerbetydningen, fx fra børnehaveklassen til 1. klasse og under coronanedlukning, og se på de individuelle ting hos eleverne”, fortæller lektor på DPU Kristine Kabel.

Unik forskning i den første skrivning: Sådan kan du spotte elevernes behov

Ud fra forskningsresultaterne er de i gang med at udvikle differentierede forløb med bud på formativ evaluering, som læreren kan bruge ud fra deres samlede viden om klassen.

”Det kan være, hvordan kan man støtte en gruppe af elever i en klasse eller i et fælles forløb".

"Vi vil kunne give bud til, hvad læreren kan være opmærksom på i forhold til at støtte eleverne”, fortæller hun.

Dansklærer er med til at udvikle forløb

Forløbene bliver udviklet sammen med dansklærere, som løbende afprøver metoderne.

En af disse lærere er Pernille Iglemose Nonved, som underviser på Hunderupskolen i Odense. Hun var med til at prøve Skriv og Læs af og kendte derfor appen, inden hun sagde ja til at være med til at udvikle forløb.

”Det er megaspændende at være med og kigge ind i maskinrummet. Tanken er, at man løbende får tilbagemeldinger på, hvor ens elever ligger, når man lader dem arbejde i app’en. Ud fra tilbagemeldingerne, kan man så gå ind og guide eleverne individuelt, så de udvikler sig. Det giver rigtigt god mening for mig, og det er megaspændende at være med til at udvikle det”, fortæller hun.

Pernille Iglemose Nonved underviser lige nu 4. årgang. Hun har været lærer i 20 år, er læsevejleder og har været en del af skolens resurseteam de seneste 15 år.

”Det her giver en kæmpe viden i forhold til børnenes skrivning. I forvejen ved vi meget om børns læsning, men det er det første, der sætter ord på deres skriveudvikling. Og som kan give værktøjer, der kan hjælpe med at motivere og udvikle deres skrivning”, siger hun.

Pernille Iglemose Nonved glæder sig meget til at prøve at bruge det fra 1. klasse og videre frem.

”Jeg forestiller mig, at det vil være noget, der vil gøre det nemmere for os at tale om børns skriveudvikling. Det bliver ikke længere synsninger. Nu kan vi se data på hvert barns skriveudvikling”.

"Det kan noget helt andet end en test"

Som erfaren lærer ser hun selvfølgelig også normalt, at børnenes skrivning udvikler sig, men derfra og så til at se en detaljeret udvikling hos hvert enkelt barn, er der et stykke.

”Det er netop ikke bare en test, det er børnenes eget skriv – deres egne ord, og det kan noget helt andet end en test. Det ville være et meget stort arbejde, hvis jeg skulle sidde og sætte streger, hver gang en elev begyndte sin tekst med 'og så' og holde regnskab med det”.

Programmet grupperer børnene efter, hvilke udfordringer og kompetencer de har i skrivningen, så hun kan samle en gruppe af børn og arbejde med et bestemt emne.

”Vi tænker jo hele tiden på at undervisningsdifferentiere, men det her gør det mere synligt præcis, hvilke ting de enkelte børn har brug for at arbejde med. Samtidig med, at forløbene giver forslag til, hvordan man kan motivere eleverne med forskellige spørgsmål og opgaver ud fra udfordringen for at udvikle dem videre”.

Pernille Iglemose Nonved kan se, at måden at arbejde på motiverer børnene meget.

”Værktøjet er intuitivt at gå til, og de kan printe deres tekster som bøger bagefter. Så sidder de med en bog i hånden, som kan læses af andre. Det motiverer børnene til at gøre sig umage, fordi der er en autentisk modtager".

Og for hende selv er det fedt at få lov til virkelig at nørde ned i sit fag og kunne stille spørgsmål til forskerne.