Anmeldelse
Hvaler i Danmark
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvaler er nogle meget spændende dyr, det er interessant at læse nærmere om. Mange børn tror, at hvaler kun findes på de store oceaner langt herfra. At der i de danske farvande findes indtil flere forskellige slags hvaler, vil nok komme bag på de børn, der læser denne bog. Der fortælles blandt andet om marsvin, som er den mest almindelige hval i vores farvande, og om kaskelotter, som næsten kun ses, når de er strandet et sted i Danmark. Teksten ledsages hele tiden af flotte fotos, der giver selv den svageste læser en god oplevelse. Sidst i bogen findes blandt andet et oversigtskort, hvor man kan se udbredelsen af hvalarterne i Danmark, hvilket giver læseren et godt overblik. Bagerst en ordliste, hvor de sværeste ord står forklaret, og et stikordsregister. Rigtig godt.
Bøgerne hører til en serie af fagbøger, som kan bruges til begyndende faglig læsning. Bøgerne er meget lette at læse og kan meget tidligt bruges i undervisningssammenhæng.
Til bøgerne er der udarbejdet et fagligt læsekursus, der gratis kan hentes på forlagets hjemmeside.