Anmeldelse

Syntetisk tale som hjælp for læsehandicappede

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den korte rapport - eller snarere artikel - gør rede for den effekt, brug af computerstyret syntetisk tale synes at have i specialundervisningen.

Computeren har i sig selv nogle fordele i specialundervisningen: Den er tålmodig, neutral og opleves fascinerende og statusgivende. Samtidig kræver den koncentration af eleverne, og den flytter deres opmærksomhed fra afværgestrategier (gættelege med læreren i centrum) hen mod opgaven.

Brug af dansk syntetisk tale giver en ekstra dimension i arbejdet. Med et sådant talekort kan computeren i princippet læse hvad som helst op i et sprog, som unægtelig lyder maskinagtigt, men hvor ordene dog er genkendelige (50-60 procent af ordene kan genkendes, når de oplæses isoleret, cirka 80 procent, når de optræder i en kontekst).

Den danske undersøgelse, som rapporten refererer til, viser, at elever fra 2.-8. klasse fik en klar forbedring af læsehastigheden i forhold til kontrolgruppen, når de havde mulighed for tale-feedback. Jo bedre de var i forvejen, desto større var fremgangen. Matthæus-effekten endnu en gang.

Undersøgelsen viste også, at stavelsesfeedback fungerede bedre end feedback på hele ord eller på bogstavnavne.

Rapporten konkluderer, at computere med syntetisk tale har deres styrke i individualiseret undervisning, og at de også har gode muligheder i forbindelse med skriftligt arbejde (retstavning). En computeroplæsning kan i hvert fald afsløre, hvis det skrevne ikke er stavet lydret.

Området er på begynderstadiet, og selv om der stadig er problemer med dansk syntetisk tale, så er der store udviklingsmuligheder både i special- og normalundervisningen.