Min femårige datter, Signe, sagde: »Jeg kan nu bedst lide historierne om Noa, Adam og Eva og Jonas i hvalen«, og sådan tror jeg egentlig, også mange andre har det. For de gammeltestamentlige fortællinger er bare gode fortællinger, som appellerer til os i alle aldre og igennem rigtig mange generationer og oversættelser. Gode fortællinger kan simpelthen ikke ødelægges så let, eller sagt med andre ord:

Jeg kan som min datter rigtig godt lide alle seks små bøger, som har nogle meget inspirerende tegninger, hvilket enhver letlæsningsbog skal have, for ellers er der bare ingen, der gider læse i dem og måske heller ikke gider følge med i en oplæsning. Ordene kommer herefter lidt i anden række og dog: Faktisk nød jeg i min oplæsning, at sproget er nutidigt, samtidig med at ord som livsånde, kundskabens træ, forbuden frugt, ark, fortabt, tempel og ørkenrotte er bibeholdt.

Bøgerne kan ved første øjekast ligne bøgerne fra forlaget Maaholm, som også har udgivet læse-let-bøger med udvalgte fortællinger fra Bibelen. Men disse her er sprogligt både sværere og bedre. Man kan virkelig mærke, at Bibelselskabets bøger har mere fokus på fortællingerne end på det danskfaglige. De svære og de lidt mærkelige ord kan sagtens læses af et barn i 1.-3. klasse, hvis det i forvejen er blevet introduceret til fortællingerne. De virker, og de fungerer, hvilket jeg her til sidst vil dokumentere ved at fortælle, at Signe her i skrivende stund har været inde på mit arbejdsværelse og taget alle de små bøger. »Dem vil jeg lige se lidt i«, sagde hun.

Det er nemlig en rigtig god idé at få formidlet de gode historier, ikke blot i det lille entimesfag, men også i faget dansk som et integreret hele. Det er børnenes livsverden, der skal mødes med de gamle bøgers verden, der stadig er fuld af forunderlige menneskelige historier om dig og mig og alle de andre. Det er ikke »bare« en skolebog, men en livsbog.