De første titler i serien 'Fremtidsbøger' udkom i 1995. Fremtidsbøgerne er et tværfagligt materiale, der henvender sig til især 9. og 10. klassetrin. Med vægt på problemstillinger fra dansk, filosofi og samfundsfag tvinger forfatterne eleverne ind i refleksioner over sammenhænge mellem deres selvopfattelse og selvstændige muligheder for at påvirke og tilrettelægge deres fremtidige liv. Serien er kendetegnet ved et sprog- og abstraktionsniveau, der til tider bliver så ambitiøst, at fremtidsudsigterne for nogle nok vil fortone sig gennem en utilsigtet elevdifferentiering.

Siden de første udgivelser er serien udbygget med en litterær antologi med forfatterbiografier og arbejdsforslag, der tematiserer mennesker i valgsituationer og menneskets forhold til forskellige mulige fremtider. Antologien perspektiverer med sine dybdeborende fiktionsbilleder problemstillingerne i de øvrige bøger ganske udmærket og er en god udbygning af serien. Antologien lader sig uden problemer også anvende uafhængigt af det øvrige materiale.

Seriens sidste og mest problematiske knopskud er en såkaldt livssimulator, et fremtidsspil på cd-rom, hvor eleverne kan lege, eksperimentere og planlægge med deres eget liv ud fra selvvalgte grundfaktorer og opleve konsekvenserne af disse valg. Programmet er inddelt i tre forløb 'Test dig selv', 'Planlæg dit liv' og 'Lev dit liv'. I den indledende selvtest skal eleven øge sin viden om sig selv ved at tage stilling til en række personlige spørgsmål. Svarene danner grundlag for senere tilbagemeldinger i programmet, men som afslutning på testen bliver eleven i en horoskoplignende genre præsenteret for én af ni mulige persontyper, der skal give et tilnærmet billede af, hvem og hvordan eleven er. Herefter sættes 'planlægning af dit liv' i gang inden for områderne uddannelse og arbejde, partner, børn, fritid, bolig og materielle goder. Der skal her træffes nogle valg, der influerer på og betinger hinanden, og eleven kan så følge konsekvenserne af disse valg gennem en fiktiv årrække. I programmets tredje del danner det indtastede ønskeliv afsæt for et ungdoms- og voksenliv, som leves og opleves med overraskelser og til tider ubehagelige begivenheder som medspiller. Forløbet følges med livstilfredsheds-kurver og udregnede pointtal for den aktuelle livslykke. For læreren er det muligt at gå ind i programmet og tilføje nye eller ændre de forskellige aktiviteter.

'Dit liv er på spil' stiller krav til spillerne om stort engagement og seriøsitet på de givne præmisser, hvis simulatoren pædagogisk skal fungere efter hensigten. Udbyttet for elever, der måtte arbejde sig igennem forløbet, ligger primært i den omstændighed, at de måske kan taste sig ud af lidt hverdagsfatalisme og ind i lidt opmærksomhed på relationen mellem deres her-og-nu-situation og deres ansvar for eget liv. Men simulatoren er skjult ideologiserende og halvsnigende træning i et delvist behavioristisk menneskesyn. Simulatoren har en meget enkel og lineær tidsforståelse og bygger på nogle yderst simple årsag-virkning-sammenhænge, der udgår fra en grundantagelse af næsten biologisk art, at man kan kontrollere og forme sine omgivelser og dermed sig selv og sine livsmuligheder, hvis blot man vil. Dette er muligvis i overensstemmelse med nogle højtråbende tendenser i tidsånden, men som psykologisk og sociologisk forklaringsmodel for levende menneskers liv er den bestemt ikke ret god. De mekaniske livssimuleringer indeholder for eksempel også et stort etisk problem. Det dårlige liv får således implicit en alt for nem årsagsforklaring: Du var ikke god nok til at vælge!

Men simulatoren har helt sikkert sine underholdende muligheder. Hvis elever får programmet udleveret, bør de afgjort ikke afholde sig fra at afprøve det med Rip, Rap og Rup, monsterbarnet fra Riget 2 og kronprins Frederik.