Anmeldelse

Danmarkshistorie set ud fra kvindens synsvinkel

En ny Danmarkshistorie giver kvinderne hovedrollen i fortællingen om Danmarks forandring fra mangel- til velfærdssamfund. Det skete ikke af sig selv, for det krævede sin kvinde at få hverdagen til at hænge sammen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Journalist og historiker Pia Fris Laneth har skrevet en Danmarkshistorie, der næppe kender sin mage. En historie, som strækker sig tilbage til 1880'ernes barske landbrugssamfund og rækker frem mod nutidens velfærdssamfund. Men ikke nok med det, det er en Danmarkshistorie med kvinderne i rollerne som dem, der bar og langt hen ad vejen også formede de opvoksende generationer. Et liv på godt, men for de ældste generationer mest på ondt, hvor uægte børn, voldelige og fordrukne ægtemænd, sygdom og slid blander sig med hinanden.

Afsæt er forfatterens egen familiehistorie, hvor familien fra heden uden for Vorbasse forener sig med familien fra Københavns sydhavn, og hvor socialgruppe syv gradvist skiftes ud med socialgruppe to, efterhånden som familiens døtre får adgang til mellem- og realskolen, gymnasiet og de højere uddannelser. En klasserejse af de store, og lidt længere end for de fleste andre, der også var på vej opad, i takt med at uddannelse og velfærd blev for de mange efter Anden Verdenskrig. Men det gik ikke helt af sig selv, forstår man efter endt læsning. Det krævede både livsvilje, ambitioner, kreativitet, stædighed og evne til at sy. Det kunne give brød på bordet, hvis man blev alene, manden drak pengene op eller blev arbejdsløs - og det kunne udnyttes til at pynte på den sociale virkelighed. Bogen vrimler med billeder af piger i deres fineste og stiveste puds - og af mødre i moderigtigt, hjemmesyet tøj. Ingen tvivl om, at det har gjort nytte på rejsen mod de højere sociale luftlag. Men vejen op blev mere snørklet end lige ud. En faster gik til i druk, en søster blev først prostitueret og senere kok. En anden søster borgmester i Stockholm og senere jurist, forfatteren selv model, politolog og journalist.

Pia Fris Laneth trækker især i bogens første kapitel på et fint lokalhistorisk materiale, der blandt andet gør det muligt at se ind i oldemor Karen Maries køkken; hun har bladet flittigt i familiernes fotoalbum, og hun har studeret de senere års mange kvinde- og kulturhistoriske afhandlinger nøje. Det har resulteret i spændende læsning især i del et og tre, men også i mange "pligtafsnit", hvor vi hører om den mere generelle samfundsmæssige udvikling. For så vidt ikke uinteressant, men det er i familiehistorierne, at bogen for alvor får liv og drive. Hertil medvirker også forfatterens direkte fortællestil, som ikke overlader (alt for) meget til fantasien. Ikke overraskende bliver det sværere, jo længere vi kommer op i tid, og der må tages visse hensyn til privatlivets fred. Bogens indholdsfortegnelse er mere litterær end oplysende, og der er ingen indeks. Det kan gøre den lidt svær umiddelbart at anvende for folkeskolens ældste elever, men hvis læreren kigger med, går det helt bestemt. De vil græde og fryde sig - og undre sig over, hvor hurtigt tiderne har ændret sig - og så alligevel. En række af de dilemmaer, kvinder har levet med op igennem historien, er stadig med os.

Powered by Labrador CMS