De gør det alle vegne. Læser. Nogle af børnene sidder i lænestole eller på trappen. Nogle ligger henslængt på maven i sofaer eller på gulvet. Andre går rundt, mens de læser højt for sig selv. Og de gør det med en glæde, der lyser ud af øjnene på dem.

På Holsbjergskolen i Albertslund skal alle elever hver dag læse i minimum 20 minutter af undervisningstiden.

Sådan står der i den læsepolitik, som skolen indførte for et par år siden for at højne læsefærdigheden hos skolens elever og give dem lyst og mod på at læse. Det er lykkedes i en sådan grad, at initiativet onsdag blev præmieret med Årets Læseinitiativpris 2003.

Det er lærerne Maj-Britt Gatzwiller, Lena Bülow-Olsen og Helle Laursen, der sammen med den daværende skoleleder Kirsten Duus Schaumann og skolens aktive danskstudiegruppe har været hovedkræfterne bag skolens læsepolitik.

»Med beslutningen om, at eleverne skal læse 20 minutter om dagen, er der kommet fokus på det at læse og oplevelsen af de gode historier«, fortæller Maj-Britt Gatz­­willer om formålet med læsepolitikken.

Målrettet indsats

Det handler om oplevelse og indlevelse. Derfor er der brugt mange penge på at indkøbe bøger til hver klasse, oplyser Helle Laursen.

Selvfølgelig er målet også at gøre børnene til bedre læsere. Af samme grund er tre af skolens lærere blevet uddannet inden for den newzealandske Reading Recovery-metode, som er et intensivt, individuelt læseprogram ment som supplement til den almindelige undervisning og beregnet til de elever, som vil have gavn af et ekstra skub.

»Målet med Reading Recovery-programmet er, at eleven skal kunne nå klassens gennemsnitlige læseniveau i løbet af de 20 uger, forløbet varer«, siger Maj-Britt Gatzwiller, som var den første af lærerne, der blev uddannet i Reading Recovery.

Det mål bliver nået i langt de fleste tilfælde.

Reading Recovery finder sted i 1. klasse og bliver fulgt op af læsekurser i 2. klasse.

Maj-Britt Gatzwiller er læsevejleder sammen med Lena Bülow-Olsen. De spiller en central rolle, idet de ikke kun arbejder med de læsesvage elever. Sammen med lærerne i de enkelte klasser arrangerer de hvert år læsekurser for alle skolens klasser.

Det er både læsevejlederne og specialundervisningen, der tester, om børnene gør læsemæssige fremskridt.

»Børnene er helt vilde med at blive testet: Kommer du ikke snart ned og tester os? De er spændte på at se, om de er blevet bedre og har nået deres individuelle læsemål«, siger Lena Bülow-Olsen.

Politikken nytter

På skolebiblioteket har man allerede set resultatet af skolens læsepolitik. Der er sket en markant stigning i antallet af udlånte bøger. Hvor eleverne før i tiden blot kom en gang om ugen med deres lærer for at låne bøger, kommer de nu flere gange, fortæller lærerne med stolthed i stemmen.

I det ene hjørne af biblioteket hænger et udpluk af de tegninger, eleverne sendte ind til skolens bogmærkekonkurrence, som en gobelin over den hyggelige læsekrog. Her søger mange elever tilflugt mellem de store røde puder, når de skal læse.

Et andet sted på biblioteket sidder Mark, Kristoffer, Mohammed og Bekir fra 7.h og læser i de bøger, de lige har lånt. De har blandede meninger om skolens læsepolitik.

»Jeg bryder mig ikke så meget om at læse. Jeg læser kun, fordi jeg skal«, siger Mark.

Bekir nikker bekræftende.

Kristoffer og Mohammed er mere positive.

»Jeg synes, det er sjovt at læse, men det afhænger selvfølgelig af bogen«, siger Kristoffer.

»Det er fedt at læse, og det er også vigtigt at kunne læse«, påpeger Mohammed.

Når spændingen bliver intens, har de svært ved at slippe bogen. Det må selv Mark og Bekir indrømme.

Mohammed forklarer:

»Hvis jeg har læst etteren, og den er god, så skal jeg også læse toeren for at se, hvad der sker«.

Drengene læser alt lige fra Bjarne Reuter til Tolkien eller i Bekirs tilfælde bare »bøger, der har en god titel«.

Drengene er enige om, at læsepolitikken har haft en effekt.

»Jo mere man læser, desto bedre bliver man også til det«, som Kristoffer udtrykker det.

Derfor synes de også, det ville være trist, hvis de 20 minutters læsning blev taget fra dem.

Og det er der måske en risiko for.

Kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune pønser nemlig på at lægge Holsbjergskolen sammen med naboskolen Birkelundskolen. Hvis skolerne bliver lagt sammen, kan det få konsekvenser for læsepolitikken.

»Så skal vi starte forfra og få en masse nye folk til at være stemt for ideen«, frygter Maj-Britt Gatzwiller.

jab@dlf.org