Anmeldelse

Bjørnedrengen / Ulf vender tilbage

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er tidligere kommet to bøger i serien om Ulf (gul "Dingo"-serie, til gode læsere fra 3. klasse, men også gerne til svage læsere i de næste klasser). Her er bog nummer 3 og 4. De er et godt bekendtskab.

Fakta:

Titel: Bjørnedrengen / Ulf vender tilbage

Forfatter: Lars Holmgaard Jørgensen

Pris: 130 kroner

Sider: 64 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Vi er i stenalderen. Ulf, hans lillesøster og syv drenge har løbet i 30 dage, siden deres forældre blev dræbt. Et halvt år tidligere blev de fire familier smidt ud af landsbyen. Med de mange sønner ville de skabe uro.

Børnene er tæt på deres gamle landsby. Må de ikke bo der, dør de, når vinteren kommer. Men landsbyen afviser dem. Man har ikke mad nok til de ekstra ni munde. Kun hvis børnene skaffer salt, så de mange fisk fra søen kan holde sig vinteren over, kan de blive.

I "Ulf vender tilbage" sejler nogle af børnene med Ulf i spidsen ud for at skaffe salt. Med list og styrke overmander de en flok gule krigere og drager hjem med deres salt. Børnene flytter ind hos landsbyens familier. I "Bjørnedrengen" bliver Ulf overrasket af de gule krigere, mens han fisker på isen. De fører ham til deres bosted. Kun hvis han dræber den bjørn, der skræmmer deres bytte væk, lader de ham gå igen.

Begge bøger er velfortalte og tilbyder et interessant indblik i stenaldersamfundets livsvilkår.