Forsker: »Skam« er en vej ud af præstationskulturen

For ungdomsforsker er »Skam« en vigtig og unik påmindelse om fællesskabets betydning for unge mennesker i en nulfejlskultur.

Publiceret

Det siger eleverne

Sofus

»Jeg synes, det er en god serie, fordi alle laver fejl, og deter godt at være forberedt på, når man selv kommer i gymnasiet. Såkan man måske lære noget af dem og lade være med at begå de sammefejl. Som at dømme for hurtigt eller blive sur i stedet for atprøve at forstå, hvad den anden mener«.

Vigga


»Serien er rigtig spændende og er godt lavet, og der er vildtmange symboler, som er interessante at se på. Men jeg ville nokikke se serien, hvis det ikke var for undervisningen. Jeg synes,dilemmaerne er lidt langt væk med alkohol og sådan noget, og der erjeg ikke rigtig endnu«.

Caroline T


»Serien er sjov at arbejde med, især fordi den taler meget omfordomme. Når det handler om både religion og seksualitet, kan manret hurtigt dømme folk på forhånd og tro, at man har en ide om,hvem de er. Men både Sana og Eskild er vildt sympatiske og seje, såman er helt ligeglad med religion og så videre, for de er heltalmindelige«.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Kvart et menneske er en øy. Mennesker trenger mennesker«.

Ordene kommer fra den komisk pinlige, men dog utroligt sympatiske skolesygeplejerske i »Skam«, der er en af de eneste voksne i hele serien. Isak, der er i identitetskrise og sover dårligt om natten, er gået til hende for at lindre sine problemer med piller. I stedet henviser skolesygeplejersken ham til en psykolog og siger: Ingen kan klare deres indre kampe alene.

Niels Ulrik Sørensen, der er forsker ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, er en af de mange danske »Skam«-fans. Han synes, at »Skam«s budskaber om fællesskabets betydning er det vigtigste ved serien.

»Skammen opstår i spændingsfeltet mellem høje ambitioner og oplevelsen af egen utilstrækkelighed. Serien er fortællingen om konsekvenserne af det individualiserede ungdomsliv, hvor man selv oplever at have ansvaret for at opnå sin og andres forestilling om perfektion. Karaktererne begår gang på gang fejl i serien og er der alligevel for hinanden. Man indser, at alle 'fucker up', og ingen er perfekte«, siger forskeren.

 

Forsker: Skam er en vej ud af præstationskulturen

Voksensamfundet koloniserer »Skam«

For ungdomsforskeren er »Skam« en velkommen tilskyndelse til at indse, at præstationssamfundet er skadeligt for de unge. Han mener, at der for de unge er meget faste normer for, hvad der er rigtigt, og at der derfor er stor risiko for at føle sig forkert.

»I vores nulfejlskultur går alle rundt og forestiller sig, at alle andre har det rigtig godt. Ambitionsniveauet er skyhøjt, og derfor føler alle sig ved siden af. 'Skam' er ægte. Man er som seer forstående, når karaktererne fucker op. Og man er med, når karaktererne åbner op, og andre hiver dem ind i et fællesskab. Så opstår der en fælles præmis, som hedder, at alle kæmper med noget. Så forsvinder skammen. Det sker for eksempel med Isak«, siger ungdomsforskeren.

Den lærestreg er en af grundene til, at lærere med god grund kan bruge »Skam« i undervisningen, selvom ideen om »Skam«-undervisning har mødt kritik hos fans, siger Niels Ulrik Sørensen.

»Voksensamfundet er i den grad glad for serien. Og når den bruges i undervisningen, ser jeg det ikke som et overgreb mod de unge, men som en støtte til at få pointer fremhævet. De voksne bidrager på den måde med tolkningsapparater. Og det er vel i forvejen lærernes og skolens rolle at understøtte de unge i at tolke om begivenheder og temaer i den verden, vi lever i«.