Det er kendt både internationalt og nationalt, at flersprogede elever er underrepræsenterede, når det gælder ordblindhed, men i Holbæk har man fundet frem til de ordblinde elever.
Det er kendt både internationalt og nationalt, at flersprogede elever er underrepræsenterede, når det gælder ordblindhed, men i Holbæk har man fundet frem til de ordblinde elever.

Kommune har succes med at opspore ordblinde blandt flersprogede elever

Det er lykkedes Holbæk Kommune at diagnosticere en lige så stor andel ordblinde blandt flersprogede elever som hos etniske danskere på de to skoler i kommunen med flest tosprogede elever. Det er sket via klassescreeninger på 4. til 8. årgang.

Publiceret

Nyt katalog skal inspirere til flere indsatser for ordblinde

Et nyt inspirationskatalog giver indblik i, hvordan man kan lette vejen til uddannelse for ordblinde børn og unge. Kataloget indeholder praksisnær viden og erfaringer fra otte indsatser, som Egmont Fonden har støttet.

Det er sket i forlængelse af rapporten ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’, som Egmont Fonden udgav i 2018. Her kortlagde fonden, at ordblinde elever får markant dårligere karakterer i alle grundskolens prøvefag, og at tre ud af ti ordblinde ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, hvilket er dobbelt så mange som blandt ikke-ordblinde.

"Egmont Fonden arbejder for, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030. Derfor har vi investeret massivt for at lette vejen til uddannelse for ordblinde”, siger direktør Henriette Christiansen fra Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration.

Fonden har fra 2016 til 2019 bevilliget 29 millioner kroner til indsatser til gavn for børn med ordblindhed. De otte indsatser i inspirationskataloget spænder fra daginstitutioner til ungdomsuddannelser. Fælles for dem er, at de har fokus på at styrke vilkårene for børn og unge med ordblindhed, herunder særligt børn fra familier i udsatte positioner.

I forbindelse med udgivelsen af rapporten 2018 viste en måling fra Epinion, at ordblinde med svag social baggrund er dobbelt udfordrede. De får mindre støtte fra familien, deres ordblindhed opdages senere, og de modtager færre støttetilbud end ordblinde fra socialt stærke hjem.

”De otte indsatser er primært tænkt som praksiseksempler og lokale erfaringer. Vi håber, at de kan inspirere fagfolk og andre interesserede, så vi kan lette vejen til uddannelse for alle børn og unge, også de ordblinde”, siger Henriette Christiansen.

Du kan hente inspirationskataloget her.

I 2019 havde Bjergmarksskolen og Absalonskolen i Holbæk 11 tosprogede elever, der var diagnosticeret som ordblinde. To år senere var tallet steget til 28.

Dermed blev antallet af ordblindeelever med anden etnisk baggrund end dansk øget til knap otte procent, hvilket stort set svarer til grænseværdien i Ordblindetesten.

Bag forøgelsen ligger en målrettet indsats med screening af alle elever fra 4. til 8. klasse på de to skoler, hvor cirka hver tredje elev er flersproget, fortæller læsekonsulent Vibeke Pürschel Christensen fra Fagcenter for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune.

”Vi har en fast strategi med retningslinjer for diagnosticering og indsatser for ordblinde elever, men det er kendt både internationalt og nationalt, at flersprogede elever er underrepræsenterede, når det gælder ordblindhed. Da jeg studerede tallene, kunne jeg se, at det også var tilfældet hos os”, siger Vibeke Pürschel Christensen.

Først blev alle elever screenet for ordblindhed

Det dystre resultat fik Vibeke Pürschel Christensen til at søge Egmont Fonden om midler til projektet ’Diagnosticering, undervisning og forældreinddragelse – en systematisk indsats for tosprogede ordblinde’. Holbæk Kommune fik 245.000 kroner til projektet.

læsekonsulent på Fagcenter for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune.
"Når en flersproget elev har svært ved at læse, er det vigtigt at afdække, om det for eksempel skyldes, at han har lavt ordforråd og ikke forstår, hvad ordene betyder, eller om det bunder i, at han ikke kan afkode ordene", siger Vibeke Pürschel Christensen.

”Forskning viser, at flersprogede elever ikke har sværere afkodningsvanskeligheder end etnisk danske elever. Så når en flersproget elev har svært ved at læse, er det vigtigt at afdække, om det for eksempel skyldes, at han har lavt ordforråd og ikke forstår, hvad ordene betyder, eller om det bunder i, at han ikke kan afkode ordene”, siger læsekonsulenten.

Test, som både tester forståelse og afkodning, gør det svært at se, hvad der ligger bag den flersprogede elevs læsevanskelighed.

”I klassetesten på de to skoler screenede vi først med deltest fra Diavok. Derefter testede vi de elever, som viste tegn på ordblindhed, med Elbros ordlister, som både måler korrekthed og hastighed. Altså om læsningen er automatiseret”, fortæller Vibeke Pürschel Christensen.

Gode råd

  • Overvej at supplere de obligatoriske test med screening på senere klassetrin.
  • Gør det nemt for forældre til tosprogede elever at deltage i orienteringsmøder, for eksempel ved at holde mødet på skolen og tilbyde tolk.
  • Giv lærerne værktøjer til at opdage tegn på ordblindhed hos tosprogede elever, også på mellemtrinnet og i udskolingen.

Elever, som stadig udviste tegn på ordblindhed, blev herefter testet med Ordblindetesten, som er beregnet til elever, som man vurderer, kan være ordblinde.

Eleverne fik viden om at være ordblind

Efter forløbet med screening og test deltog alle ordblinde elever i 4. til 6. klasse i et forløb med undervisning på små hold i fire lektioner om ugen i tre måneder, mens eleverne i 7. og 8. klasse fik forløbene som indsatser i klasserne, for at eleverne ikke skulle gå glip af for meget undervisning efter en lang hjemsendelse under coronapandemien.

Eleverne blev introduceret til læse-skriveteknologi, de fik viden om, hvad det vil sige at være tosproget og ordblind, og de blev præsenteret for læse- og skrivestrategier, stilladseret skrivning og ordtilegnelse gennem materialet ’Tag ordet med dig’.

”Eleverne fik undervisning i, hvad ordblindhed er, og i at læsning består af afkodning og forståelse. De så små videoer om ordblindhed, og de brugte deres nye læse-skriveteknologi til at skrive om ordblindhed generelt og om deres egen ordblindhed".

"De fik også strategier til, hvordan de kan finde ud af, hvad et ord, de ikke kender, betyder”, fortæller Vibeke Pürschel Christensen, som har været leder af projektet.

Lærerne er blevet klædt på til opgaven

Også lærerne fik udviklet deres kompetencer. Da Holbæk Kommune allerede arbejder systematisk med læse-skriveteknologi i undervisningen, fokuserede kurserne på elevenes sproglige udvikling og på, hvordan man kan spotte, at en flersproget elev måske er ordblind.

”Alle lærere på de to skoler fik først et fælles oplæg om ordblindhed og tosprogede elever, så de kan være mere opmærksomme på, om det måske skyldes ordblindhed, når en flersproget elev ikke læser alderssvarende. Her skal de blandt andet skelne mellem elevens mundtlige sprog og læseforståelse på den ene side og elevens afkodning på den anden side”, siger Vibeke Pürschel Christensen.

Kompetenceudviklingen bestod derefter af to møder á to timer i fagteamene for dansk og matematik opdelt i 0. til 5. klasse og 6. til 9. klasse.

Lærere, som ikke underviser i et af de to fag, blev koblet på et fagteam. Her arbejdede lærerne videre med elevernes sproglige udvikling med udgangspunkt i materialet ’Broen til fagsproget – 32 ideer til at styrke sproget i alle fag’.

”Materialet lægger vægt på, at lærere bruger både læsning, skrivning, tale og forståelse, når eleverne skal tilegne sig nye ord. Der er skabeloner i materialet, som lærerne kan bruge til at bygge bro fra elevernes hverdagssprog til fagsproget, og vi bad også lærerne om at konkretisere, hvordan man kan gøre, så de kunne inspirere hinanden med praktiske eksempler”, fortæller læsekonsulenten.

Målrettet indsats for at få forældrene i tale

Elevernes forældre fik også tilbudt et kursus. Den nordvestsjællandske kommune tilbyder i forvejen kurser til forældre med ordblinde børn hos kompetencecentret Læsetek under CSU Holbæk, men kun få flersprogede forældre deltager.

I projektet fik forældrene en trykt invitation med hjem via deres barn, og de blev ringet op af klasselæreren på dagen for kurset og mindet om det.

Samtidig blev kurserne afholdt på skolerne fremfor hos Læsetek, og der blev tilbudt tolk på arabisk, tyrkisk, bosnisk, afghansk og tigrinya, som er officielt sprog i Eritrea og i en region i Etiopien.

Cirka to ud af tre forældre deltog i et kursus i projektperioden.

”Nogle havde aldrig hørt om ordblindhed. De havde måske prøvet at oversætte det til deres modersmål, men det gav ikke mening. De var meget interesserede i at høre om, hvordan de kan støtte deres børn, så de prøvede at få læst op og skrive med læse-skriveteknologien, og de gik på Nota”, siger Vibeke Pürschel Christensen.

Nu er det skrevet ind i aftalen, at Læsetek skal afholde forældrekurser på skolerne med mulighed for tolk.

SSamtidig har de to medvirkende skoler besluttet at screene eleverne for ordblindhed en ekstra gang. Den ene har valgt at gøre det på 5. årgang og den anden på 7. klassetrin.

”Vi har i forvejen procedurer for at tage risikotesten for ordblindhed senest i 1. klasse for de elever, som viser tegn på læsevanskeligheder, og vi har en klassescreening i 2. klasse, så det er et ekstra sikkerhedsnet, de to skoler spænder ud under eleverne”, siger Vibeke Pürschel Christensen.

Powered by Labrador CMS