Forskning

Ny undersøgelse: Undervisning med pc forbedrer elevernes skrivefærdigheder markant

Lad de yngste elever skrive deres egne, digitale tekster, så lærer de hurtigere at læse og skrive, viser ny undersøgelse af læringsværktøjet ”Skriv og Læs”. Det motiverer dem nemlig at skrive løs på tablet og computer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læringsværktøjet "Skriv og Læs" virker efter hensigten: Eleverne bliver bedre til at skrive af at bruge det. Det konkluderer adjunkt, cand.pæd. Thomas Roed Heiden, University College Lillebælt, der har gennemført et forsøg med "Skriv og Læs".

"Anvendelsen af læringsværktøjet 'Skriv og Læs' som en del af danskundervisningen i 1. klasse øger elevernes tilegnelse af fonologiske strategier gennem egen skrivning", skriver han således i sin opsummering af undersøgelsen.

"Der var primært fokus på elevernes anvendelse af fonologiske strategier, samt den kvantitative udvikling i elevernes tekster målt på antallet af ord og stavelser i hver enkelt tekst", tilføjer han.

Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2015 som et såkaldt kvasi-eksperimentelt design. Elever fra 1. klasse fra fem skoler i Odense kommune deltog i undersøgelsen. Hver skole stillede to klasser til rådighed: En kontrolklasse og en testklasse.

Læs mere

Rapporten

Powered by Labrador CMS