800 elever fra 0. til 2. klasse skriver deres egne bøger.

800 elever skriver deres egne digitale bøger

Eleverne fra 0 til 2. klasse i Faaborg-Midtfyns Kommune skal gennem de næste tre uger skrive deres egne digitale bøger. Projektet bliver afsluttet med en bogmesse på Biblioteket i Ringe, hvor elevernes bøger vil blive præsenteret. Efter bogmessen kan man låne bøgerne på kommunens biblioteker.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

800 elever skal i løbet af de næste  tre uger skriver deres egne digitale bøger ved hjælp af læringsværktøjet 'Skriv og Læs Skole' og de nye computere, Chromebook, som alle elever og lærere i 0-6. klasse har fået af kommunen.

'Skriv og Læs' er et digitalt program, hvor børn kan skrive deres egne bøger, også selv om de endnu ikke kan skrive og stave korrekt.

"Vi vil gerne sætte endnu mere skub i de tidlige skrive- og læseprocesser i skolerne. Børn lærer at læse på mange måder, og en af måder er ved at skrive", siger undervisningskonsulent i kommunen Mona Pagaard i en pressemeddelelse.

"Med 'Skriv og Læs bliver børnene forfattere til deres egne bøger, og de oplever, at man ved hjælp af skrivningen kan fortælle andre om alt det, man går rundt med inde i hovedet - for eksempel en god idé, en opfindelse, en drøm eller en brandgod historie. Man kan skrive en historie om alt - kun fantasien sætter grænser", tilføjer hun og fortæller, at lærere og børnehaveklasseledere får et kursus i 'Skriv og Læs'.

Dansk folkeskolelærer på iværksættereventyr i USA

Lån børnenes bøger på biblioteket

Projektet munder den 5. oktober ud i en stor bogmesse på Biblioteket i Ringe, hvor eleverne stiller op med stande og præsenterer de omkring 800 bøger, som de til den tid har skrevet.

"Selvfølgelig bliver det ikke 800 tykke bøger, men det bliver rigtige bøger med forside, bagside og en god historie indeni", siger børnekulturkoordinator i kommunen Pia Smidt.

"Vi glæder os til at fordele bøgerne til vores fire folkebiblioteker i kommunen. Her kan man komme og låne dem - og læse alle de historier, som vores børn har haft i hovedet", tilføjer hun og fortæller, at det her projekt er første skridt i et formaliseret samarbejde mellem skoler og biblioteker. 

Anmeldelse: Et seriøst bud på en læringsapp

Powered by Labrador CMS