27,5 procent af lærerne med elever med et fagligt efterslæb på grund af corona vurderer, at eleverne ikke kan nå at indhente det tabte i løbet af deres tid i folkeskolen
27,5 procent af lærerne med elever med et fagligt efterslæb på grund af corona vurderer, at eleverne ikke kan nå at indhente det tabte i løbet af deres tid i folkeskolen

Corona sætter stadig sine spor:
Hver anden lærer har elever med fagligt efterslæb

I en ny undersøgelse svarer halvdelen af lærerne, at de stadig har elever med et fagligt efterslæb efter corona. Mange forventer nu, at eleverne ikke kan indhente efterslæbet i løbet af deres tid i folkeskolen.

Publiceret Senest opdateret

Corona og nødundervisningen sætter stadig sine faglige spor hos mange af folkeskolens elever.

51,7 procent svarer i en webpanelundersøgelse blandt 334 lærere foretaget af analysebureauet A&B Analyse for Folkeskolen, at de har mindst én elev med et fagligt efterslæb efter corona. Undersøgelsen er en gentalgelse af en tilsvarende undersøgelse sidste år.

Dermed er der sket et fald i andelen af lærere, som svarer, at de har elever med et fagligt efterslæb sammenlignet med samme tid sidste år. Her svarede 72 procent af lærerne, at de havde mindst én elev med et fagligt efterslæb efter corona.

Hver tredje: Efterslæbet kan ikke indhentes

Til gengæld var lærerne i slutningen af sidste skoleår overbeviste om, at eleverne nok skulle nå at komme efter det i løbet af deres folkeskoletid.

Kun 3,5 procent af lærerne med elever med et fagligt efterslæb svarede for 12 måneder siden, at de ikke mente, at det var muligt at indhente det tabte.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse i Folkeskolens lærerpanel. 1.467 personer blev inviteret til at deltage. Heraf deltog 334 personer i undersøgelsen. Undersøgelsen er foretaget fra 25. maj til 1. juni. (Tidligere fremgik forkerte datoer for dataindsamlingen, redaktion)

Men vurderingen er anderledes her i slutningen af tredje coronaplagede skoleår. Nu svarer flere end hver sjette lærer, som stadig har elever med fagligt efterslæb, at de ikke forventer, at det kan indhentes i løbet af elevernes tid i folkeskolen.

Hovedsageligt et udskolingsproblem

Det er ikke overraskende særligt i udskolingen, at lærerne vurderer, at eleverne ikke kan nå at indhente det tabte.

Blandt lærerne i udskolingen med elever, der har et fagligt efterslæb, vurderer 27,5 procent af dem, at det ikke kan indhentes i løbet af deres skoleløb i folkeskolen. Til sammenligning vurderer 13,6 procent det samme mellemtrinslærere og 6,3 procent af lærerne i indskolingen.

Det første halvår havde eleverne slet ikke faget, fordi man ikke måtte blande klasser, og resten af tiden var stærkt præget af en masse fravær

H&D-lærer Sille Bloch Hasselstrøm

En lærer peger i undersøgelsen på, at udskolingseleverne på vedkommendes skole siden corona lukkede landet ned i marts 2020 har mistet op mod et helt skoleår i fag, som ”biologi, geografi, fysik/kemi og de praktisk-faglige valgfag”.

En anden lærer skriver, at læringstabet er størst for elever, der i forvejen havde det fagligt svært, ”så det bliver svært for dem at hente tabet hjem”, mens læreren vurderer, at ”de fagligt stærke hurtigt kommer efter det”.

En 10.-klasselærer skriver, at vedkommende oplever, at eleverne har fået indhentet det væsentligste, men at elevernes ”læringsparathed og evne til at være vedholdende er coronaramt”.

DLF: Meget bekymrende med stram økonomiaftale

I Danmarks Lærerforening mener formand for undervisningsudvalget Regitze Flannov, at undersøgelsen viser et stort behov for at prioritere undervisningen i folkeskolen.

”Undersøgelsen viser, at vi skal være meget opmærksomme på, at lærerne har de rammer, der skal til for at nå rundt om alle eleverne. Derfor er det ekstra bekymrende med den stramme økonomi, der ligger i den nye økonomiaftale for kommunerne”, siger hun.

Regitze Flannov henviser til, at skolerne sidste år blev tilført ekstra midler og friere rammer til at indhente et fagligt og trivselsmæssigt efterslæb.

”De friere rammer og ekstra penge var med til at understøtte muligheden for, at skolerne kunne lave mindre hold og være flere lærere i klassen. De måder at undervise på gav enormt positive tilbagemeldinger fra lærerne. Derfor er det godt, at frihedsgraderne er videreført til næste år, men så vidt jeg kan se, er der ikke videreført ekstra tilskud til undervisningen”.

Hun har ikke et klart bud på ikke, hvorfor flere lærere i år vurderer, at det faglige efterslæb ikke er muligt at indhente.

”Det skyldes nok, at det har været endnu et coronaplaget skoleår, og at lærerne har fået en mere grundig vurdering af deres elever. Og så står man måske i en situation, hvor mange er tilbage til normalen, hvor rammerne ikke er til, at man kan nå rundt om alle elever”.

Hjortdal: Ikke et tema, vi hører fra skolelederne

I Skolelederforeningen fortæller formand Claus Hjortdal, at skolelederne ikke har meldt ind til foreningen, at de kæmper med et fagligt efterslæb.

”Det er ikke et tema, vi hører fra skolelederne, men vi kan indirekte konstatere det fra andre undersøgelser. Senest er Børns Vilkår kommet med en undersøgelse, der viser, at børn er bekymrede og ensomme, og at noget af det, der påvirker nogle af dem, er fornemmelsen af, at man har været for længe væk fra skolen, og at man derfor ikke kan sine ting. Det fylder for dem”, siger han.

Ifølge Claus Hjortdal er det uundgåeligt, at perioder med hjemsendelser og mange restriktioner ikke skulle have haft en betydning for eleverne.

”Corona har jo påvirket hele samfundet. Men vi hører ikke skoleledere sige, at ’vi kan simpelthen ikke nå det’. Jeg tror, at man har erkendt, at corona også har påvirket folkeskolen og eleverne. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at vi italesætter, at det er okay”.

Lærer: Nåede kun halvt så meget som planlagt

Sile Bloch Hasselstrøm nåede kun igennem halvdelen af de forløb, hun havde planlagt for sit håndværk og design-valghold
Sile Bloch Hasselstrøm nåede kun igennem halvdelen af de forløb, hun havde planlagt for sit håndværk og design-valghold

På Lindevangskolen på Frederiksberg kan håndværk og design-lærer Sille Bloch Hasselstrøm skrive under på, at hendes elever i hvert fald slet ikke fik det ud af det toårige valgfag, som det ellers var meningen. For begge elevernes skoleår med det praktisk-faglige valgfag blev stærkt præget af corona.

”På de to år nåede vi kun fire af de otte forløb, vi havde planlagt. Det første halvår havde eleverne slet ikke faget, fordi man ikke måtte blande klasser, og resten af tiden var stærkt præget af en masse fravær”, fortæller hun.

Sille Bloch Hasselstrøm husker især tilbage på de perioder, hvor elever og lærere skulle blive hjemme, hvis de havde været nærkontakt.

”Holdet var egentlig på 30 elever, men nogle gange var vi kun fem-seks stykker. Vi oplevede også, at de samme elever kunne ende med at være væk i tre uger i træk, fordi de så lige igen blev nærkontakt. Vi var så også særligt ramt, fordi holdet bestod af elever fra seks forskellige klasser, som endda kom fra to skoler”.

Svært at give standpunktskarakter

Det var derfor lidt af en opgave, da Sille Bloch Hasselstrøm og hendes håndværk og design-kollega skulle give eleverne deres afsluttende standpunktskarakter.

”Det var sindssygt svært for os. Vi havde egentlig håbet, at prøven ikke var blevet aflyst, så eleverne faktisk havde mulighed for at vise, hvad de kan. Uden prøverne stod vi i en situation, hvor vi havde elever, som enten næsten ikke har lavet noget, eller også var de i hvert fald slet ikke blevet færdig. Så der har ikke været meget at bedømme ud fra”.

Sille Bloch Hasselstrøm underviser også i dansk og natur/teknologi i en 4. klasse. Her oplever hun til gengæld ikke, at eleverne er kommet væsentligt bagud med det faglige.

”Min årsplan har slet ikke holdt stik, men jeg føler faktisk ikke, at de er kommet fagligt bagud. Det kan måske skyldes, at klassen har haft stort gåpåmod med hjemmeundervisningen, og at de samtidig har forstået, at det er vigtigt, at vi har hanket op i os selv, da vi kom tilbage på skolen”.

Powered by Labrador CMS