Der er intet at frygte for de mange lærere, der i dag og i fremtiden arbejder med Cooperative Learnings elevsamarbejdsstrukturer rundt om i klasseværelserne. Nogenlunde sådan lød budskabet fra den amerikanske psykologiprofessor og ophavsmand til praksissen Dr. Spencer Kagan, da han i København i går talte foran 175 undervisere fra hele landet.

Forkerte svar i metermål Grundlæggende mener Dr. Spencer Kagan, at der findes fire universelle skrækscenarier for de lærere, der forsøger at indføre Cooperative Learning i deres undervisning. Det første skrækscenarie drejer sig om, at læreren frygter, at de forkerte svar spreder sig i elevernes samarbejde.

"Ja, der bliver delt forkerte svar, men hvis alle får lov til at verbalisere deres svar, så får vi som lærere statistisk set mulighed for også at korrigere de forkerte. De dygtigste elever klarer sig godt, næsten ligegyldigt hvordan vi strukturerer undervisningen", svarede Dr. Kagan på sit spørgsmål.

Unødig udenomssnak Lærernes anden bekymring er ifølge Dr. Kagan den, at eleverne fjerner sig fra den stillede opgave, hvis de får lov at snakke indbyrdes. Igen stod professoren klar med et svar.

"Ja, eleverne fjerner sig fra opgaverne, men det gør de også, hvis vi bare deler individuelle opgaver ud. Så er det måske bare i tanken, det sker. Det er stadig statistisk set bedre at lade dem tale om opgaverne", forklarede han.

Jagten på det forjættede pensum En lidt mere overordnet bekymring er Dr. Kagans tredje punkt. Frygten for ikke at nå pensum. En relevant indvending i en tid, hvor undervisningsplaner, test og faglige mål for længst har gjort deres indtog i folkeskolen.

"Hvis du vil nå pensum, så skal du bare stille dig foran klassen og tale hurtigt. Hvis du vil lære eleverne noget, så skal du lade dem verbalisere, for det er måden, man lærer mest på. Man bliver nødt til at behandle viden for at lægge det i langtidshukommelsen", sagde han.

Ikke kompatibelt Den sidste frygt hos lærerne er en sætning, som Dr. Spencer Kagan efter eget udsagn er stødt på i alle de lande, han har arbejdet med Cooperative Learning, nemlig 'Det passer ikke til mine elever'. Selvom han overordnet mener, at de nødvendige strukturer omkring elevsamarbejdet er de samme på alle klassetrin, så indrømmer han, at der kan være forskelle.

"Det kan godt være lidt anderledes med de mindste klasser, fordi de virkelig kræver management i arbejdet med de forskellige strukturer. De skal holdes i hånden", sagde psykologiprofessoren.

Læringsproces for lærerne Dr. Kagan brugte ikke kun tid på at nedtone de bekymringer, som mange lærere ifølge ham lader dominere og til slut ødelægge deres arbejde med Cooperative Learning. Én af hans pointer var også, at det er en krævende proces at omstille sig til de nye og anderledes strukturer, der kendetegner læringsstilen.

"De fire forhindringer er rationaliseringer, som begyndte dengang læreren selv gik i skole, fordi vores hjerner har en tendens til at modellere de ting, den selv har oplevet", sagde Dr. Spencer Kagan til de mange undervisere, der havde meldt sig til hans workshop.

"Vores opgave som lærere er hård, fordi vi skal aflære de vaner, vi har oplevet gennem hele livet. Det handler om at øve sig igen og igen på en god måde. Man ved, at man er 'flydende', når man kan skabe en af undervisningsstrukturerne uden at skulle tænke over det inden. Vi skal flytte erfaringen fra RAM til harddisk", tilføjede han.