Citat

DPU-leder: Skolen bør kigge tilbage på 'arbejdspædagogikken'

Publiceret

I årtier har folkeskolens formål prioriteret teori over praksis, mener institutleder på DPU Claus Holm.

"I perioden 1950 til 1990 etablerede man skolen som en slags moralsk reservat, hvor den almene dannelse, der fokuserer på at gøre eleven til en demokratisk sindet borger i velfærdsstaten, blev gjort til skolens primære formål", skriver han i et i et indlæg på Altinget.dk.

"Mange nikker sikkert genkendende til de traditionelle modstillinger mellem ånd og hånd, teori og praksis, tilværelsesoplysning og uddannelse, almendannelse og professionsdannelse og så videre. Men historisk har de faktisk ladet sig kombinere, så man kan godt løse begge opdrag samtidig.

Et eksempel er den arbejdspædagogik, der opstod i begyndelsen af 1900-tallet, og som med fordel kunne findes frem af kramkisten".

Altinget.dk: "DPU-leder: Arbejdspædagogikken skal findes frem fra folkeskolens kramkiste"