Lærernes efteruddannelse er i fare

Penge til efteruddannelse risikerer at forsvinde ud af de kommunale budgetter

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter sommerferien vil mange lærere stå i den ejendommelige situation, at de ikke kan komme på efteruddannelse, selv om skole og kommune hellere end gerne vil betale for det.

Der vil simpelt hen ikke være pladser og kurser nok på de CVU'er (regionale centre for videreuddannelse), der til den tid skal stå for lærernes og pædagogernes grund-, efter- og diplomuddannelse.

Det forudser såvel direktør i Kommunernes Landsforening (KL), Niels Bertelsen, som Michael Hougaard Olsen, medlem af De Studerendes Råd på Danmarks Lærerhøjskole og bestyrelsen i Københavns Lærerforening.

'Min frygt går på, at CVU'erne i forbindelse med deres dannelse vil være optaget af mursten, deres formuer og grunduddannelsen, som er deres primære opgave', siger Niels Bertelsen.

'Efteruddannelsen vil ligge som sådan en underlig ny ting. Man vil stå usikker over for den. Der er ikke nogen garanti for, at der sidder nogle folk med den fornødne viden'.

Det bliver en katastrofe

Regeringen sendte i sidste uge et lovforslag om CVU og DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet) til høring. Det fremgår, at de steder, hvor der ikke bliver dannet et CVU, skal DPU tage sig af efteruddannelsen.

Undervisningsministeriet har imidlertid ikke løst det egentlige problem, endsige forstået det, mener Niels Bertelsen.

'Problemet er, at dér, hvor CVU overtager efteruddannelsen, går det måske allerværst. Det er her, undervisningsministeren og vi indtil nu har snakket forbi hinanden'.

'Hun føler, at når bare CVU'erne tager over, så vil der ikke være noget problem. Jeg frygter, at dér, hvor CVU'erne tager over, vil der i en årrække være et problem, indtil de har fået oprettet et system, der kan håndtere efteruddannelsen fornuftigt'.

Kommunerne har i de senere år satset meget på lærernes efteruddannelse. Fra 1992 til nu er timetallet således vokset med 50-80 procent, viser en stikprøveundersøgelse fra KL. En udvikling, som Niels Bertelsen kalder 'klog'. Det vil være en katastrofe at bremse den, siger han.

'Jeg ville finde, det var en katastrofe, hvis efteruddannelsestimetallet falder. Ikke kun det første år, for sådan en katastrofe vil blive udbygget ved, at når først pengene er ude af budgettet, så ved de fleste, hvor svært det er at få dem ind igen'.

'Der er et hul i det her, som jeg frygter, at hvis man ikke tager det alvorligt, kan blive virkeligt alvorligt'.

Også Michael Hougaard Olsen efterlyser en eller anden form for overgangsordning.

'CVU'erne vil ikke have kapacitet til at imødekomme efterspørgslen. Især ikke i storbyerne, hvor der allerede i dag er pladsproblemer'.

Niels Bertelsen og Michael Hougaard Olsen kritiserer desuden lovforslaget for, at henholdsvis KL og DLF ikke er sikret en plads i CVU-bestyrelserne.

'Der er en sammenhæng mellem vores lønsystem og vores efter- og videreuddannelse, så vi bør have indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen', siger Michael Hougaard Olsen.

Et andet kritikpunkt er den såkaldte forskningstilknytning. Ifølge forslaget får CVU'erne de første år ekstra penge til at købe forskning for. Men:

'Vi ved, hvordan det er - når pengene forsvinder, så forsvinder forskningen også. Der skal være en lovgivningsmæssig sikring af forskningstilknytningen i både CVU-loven og universitetslovene', siger Niels Bertelsen.

Høringsfristen er fire uger.

Powered by Labrador CMS