Læremidler
Tesfaye: Lærere skal gå til ledelsen, hvis de opdager russisk propaganda
Det er uacceptabelt, hvis der spredes russiske løgne i
folkeskolens undervisning.
Sådan lyder det fra undervisningsminister Mattias Tesfaye
(S) i et svar til Folketinget i kølvandet på, at Jyllands-Posten har skrevet,
at skoleavisen The School Times ifølge eksperter indeholder "prorussiske narrativer og
propaganda".
Ministeren opfordrer lærere og forældre til at råbe op, hvis
de ser eksempler på misinformation i undervisningen.
”Jeg vil stærkt opfordre til, at forældre eller lærere, som
opdager denne slags misinformation, går til skolens ledelse eller rådhuset med
henblik på at sikre, at der ikke foregår ensidig holdningspåvirkning af
eleverne. Og da slet ikke fra den russiske propagandamaskine”, siger Mattias Tesfaye.
Ifølge Jyllands-Posten har mindst 137 folkeskoler inden for
de seneste år abonneret på avisen. Manden bag avisen har afvist, at avisens
indhold skulle være prorussisk.
ft.dk: Spørgsmål nr. S 956