Afsløring: Ingen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker

Undervisningsministerium og kommuner vil have, at lærerne omlægger deres undervisning til læringsmålstyret undervisning. Så vil elevernes læringsudbytte stige, lyder argumentet.

Men der er ingen dækning for den påstand, påviser lektor Keld Skovmand i en ny bog "Uden mål og med - forenklede Fælles Mål?", som udkommer fredag.

Citatfusk eller citatfejl

I den officielle definition af læringsmål i den nye, ministerielle vejledning om læringsmålstyret undervisning, "Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning", er der også sket en forvridning af den forskningskilde, som Undervisningsministeriet binder sin definition op på, påpeger Keld Skovmand.

"I vejledningen er der en tekstboks, hvor begrebet 'læringsmål' bliver defineret. I boksen står dér: 'Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte'. Men den forskningsartikel af Morisano & Locke fra 2013, der er angivet som kilde til udsagnet, indeholder ikke en sådan definition af læringsmål", siger Keld Skovmand.

"Morisano & Locke taler ikke om 'læringsudbytte', og de taler i øvrigt heller ikke om 'læringsmålstyret undervisning' - et begreb som vejledningen også tillægger dem. Det er da betænkeligt", tilføjer Keld Skovmand.

Læringsmålstyret undervisning findes kun i Danmark

Så begrebet læringsmålstyret undervisning findes kun ét sted i verden, konkluderer Keld Skovmand. Danmark.

"'Læringsmålstyret undervisning' har ikke nogen forskningsmæssig begrundelse og har derfor heller ikke nogen teoretisk status. Hele begrebet er en ideologisk konstruktion, der er blevet skruet sammen i Danmark", siger han.

Læs stort interview med Keld Skovmand i Folkeskolen nummer 5, der udkommer torsdag den 10. marts.