Nogle børn mistrives i en grad, så de udvikler belastningsreaktioner, og så kan de ende med at have særlige behov, vurderer Foreningsfællesskabet Ligeværd.

Forældre til elever i mistrivsel higer efter at møde hinanden

Forældre kan være i vildrede og føle sig alene, når deres barn ikke trives i skolen. Nu giver Ligeværd dem mulighed for at mødes, og de strømmer til. Børnene har ikke nødvendigvis særlige behov, men det risikerer de at få, siger projektlederen.

Publiceret Senest opdateret

Ligeværd har mennesker med særlige behov som målgruppe, men med et nyt pilotprojekt henvender foreningsfællesskabet sig bredt til forældre, hvis børn mistrives i skolen.

”Nogle af børnene er ikke i vores målgruppe lige nu, men vi ved, at nogle mistrives i en grad, så de udvikler belastningsreaktioner. De kan altså ende med at have særlige behov, og derfor rækker vi ud til forældrene”, siger projektleder Lasse Mors fra Ligeværd.

Pilotprojektet består af gratis inspirations- og netværksmøder hen over foråret i henholdsvis Aalborg og Aarhus.

De to første blev afholdt i sidste uge under overskriften ’Forælder til et skolebarn i mistrivsel? Få konkret viden og vejledning til at håndtere hverdagen og mød andre forældre’.

”Forældrene er i vildrede over, at deres barn mistrives i skolen, og de føler sig alene. Vi vil tilbyde dem hjælp og har derfor spurgt, hvad de har brug for. Svaret, at de ønsker sig viden, og at de har brug for et netværk med andre forældre, som også har børn, der mistrives”, fortæller Lasse Mors.

Skole og forældre kan opleve barnet forskelligt

Nogle forældre har børn med skolevægring. De vil gerne have barnet i skole, men hvis barnet ikke vil, ved de ikke, hvad de skal stille op. Andre børn maskerer deres mistrivsel i skolen og bryder sammen, når de kommer hjem.

”Skole og forældre kan have hvert sit billede af barnet. Nogle forældre føler måske, at de slås med skolen om at få hjælp til deres barn, og at de har svært ved at argumentere overfor skolelederen”, siger Lasse Mors.

Psykolog Kirsten Callesen fra Psykologisk Ressource Center i København var på scenen i både Aalborg og Aarhus. Hun har specialiseret sig i autisme, ADHD/ADD, angst-, traume- og belastningstilstande, PDA (ekstrem kravundgåelse) og spiseforstyrrelser.

På de to møder gav konkrete redskaber til, hvordan forældre kan tale deres barns sag over for skolen, og hvordan de kan tale med barnet og støtte det derhjemme.

Bagefter kunne forældrene blive og spørge Kirsten Callesen til råds om deres eget barns mistrivsel. I Aarhus blev hun en time ud over det planlagte program.

Nogle møder hinanden med tårer i øjnene

Forældre til børn i mistrivsel kan føle sig meget alene. Hvis barnet har skolevægring går de måske hjemme og får tabt arbejdsfortjeneste.

”Forældrene kan tro, at de er de eneste, som er i den situation, og nogle kommer måske i tvivl om deres forælderevne. Præmissen for inspirations- og netværksmøderne er, at alle deltagere har børn, som mistrives. Der var en lettelse i salen, fordi forældrene ikke længere følte sig alene. Nogle fortalte med tårer i øjnene, at det var dejligt at dele erfaringer med andre forældre”, fortæller Lasse Mors.

Arrangementet i Aalborg tiltrak knap 200 forældre, og i Aarhus dukkede cirka 150 op. Mange af dem har allerede tilmeldt sig møderne i februar, som handler om, hvordan de finder den rette hjælp til deres barn. Her holder forvaltningen i henholdsvis Aalborg og Aarhus Kommune oplæg.

”Vi vil understøtte en dialog mellem forældre og kommuner, og derfor skal de mødes. Begge steder er forvaltningen opmærksom på, at der skal en indsats til for at finde og hjælpe børn, som ikke trives”, siger Lasse Mors.

Ligeværd vil skabe drejebog til resten af landet

I marts følger et arrangement om, at søskende til børn med særlige behov skal i familiekalenderen, og i april handler det om henholdsvis forældrenes relation, som ifølge oplægsholderen, familieterapeut Fie Hørby, er den vigtigste i et barns liv.

Måneden efter fortæller psykoterapeut Jan Odgaard om konflikthåndtering i familierne.

Mange forældre oplever, at skolen er en del af problemet, så det er godt, at vi tilbyder dem at mødes i en arena, hvor den enkelte skole ikke er en del af det”, siger Lasse Mors.

”De fleste tilmeldte til de næste møder er gengangere fra første runde. Med møderne sørger vi for, at de opdager, at hinanden findes, og vi har lavet en platform, hvor de kan være i kontakt digitalt. Hvis de vil blive ved med at mødes fysisk, kan vi måske hjælpe med at finde ud af, hvordan et netværk kan se ud, og hvad det skal bruges til”, siger Lasse Mors.

I forbindelse med promoveringen af arrangementerne i Aalborg og Aarhus har forældre i hele landet efterspurgt lignende tilbud i deres nærområde.

Ligeværd vil derfor udvikle en drejebog, så lokale kræfter andre steder kan løfte opgaven med at finde penge, frivillige kræfter og tid.

”Vi holder arrangementerne i Aalborg og Aarhus sammen med et oplysningsforbund. Tanken er, at vores lokalafdelinger bagefter kan samarbejde med et lokalt oplysningsforbund om lave tilsvarende netværksmøder”, siger projektlederen fra Ligeværd.

En styrke at mødes på neutral grund

Trods massiv interesse tvivler Lasse Mors på, at skoler på tilsvarende vis selv vil kunne samle forældre til børn i mistrivsel.

”Mange af disse børn gik måske tidligere i specialskole, men i dag er de fordelt i almene klasser, så forældrene mødes ikke på samme måde med andre forældre til børn med særlige behov i regi af skolen. Vores styrke er, at vi samler forældre fra flere skoler på neutral grund. Mange forældre oplever, at skolen er en del af problemet, så det er godt, at vi tilbyder dem at mødes i en arena, hvor den enkelte skole ikke er en del af det”, siger Lasse Mors.