Af Maj Kærgaard Kristensen og Ulla Hvid Damtoft, lektorer på pædagoguddannelsen på UCN

I undersøgelsen, hvor ni af kommunens skoler har deltaget, fremgår det, at 91% af deltagerne vurderer, at deres skole i høj grad eller nogenlunde grad har implementeret bevægelse i dagligdagen. Til sammenligning er det ifølge en rapport fra Dansk Skoleidræt og Trygfonden fra efteråret 2016 kun 58% af skolerne på landsplan, der opfylder kravet om 45 minutters daglig bevægelse.

Det er tydeligt, at Rebild Kommune har formået at skabe klare visioner for bevægelse på skolerne med en ledelse i spidsen, der stiller krav og afsætter de nødvendige ressourcer. Samtidig har en række af skolerne indført tovholdere blandt underviserne og uddannet elever til bevægelsescoaches. Det har medført en kulturændring, hvor bevægelse i undervisningen nu mange steder ser ud til at være en naturlig del af skoledagen.

Ledelse er afgørende

Resultaterne er kommet i stand via en spørgeskemaundersøgelse, som de ni skoler i Rebild Kommune har deltaget i. Derudover har to af de skoler, der er længst fremme, medvirket i fokusgruppeinterviews.

På de skoler, hvor bevægelse er bedst implementeret, tegner der sig et mønster af, at ledelsen i højere grad end gennemsnittet stiller krav om, at bevægelse indgår i undervisningen, afsætter mødetid til at udvikle og udveksle erfaringer samt følger op på processen.

Involveringen af eleverne spiller også en stor rolle i at skabe mere bevægelse i dagligdagen, viser undersøgelsen. Skolerne har inddraget eleverne og gjort dem til aktive medspillere i forhold til idégenerering, evaluering og udvikling af bevægelse. Eleverne har efterhånden udviklet erfaringer med og forståelse af bevægelsens betydning for trivsel og læring samt for betydningen for det sociale samspil i klasserne.

Mange veje til bevægelse

Blandt personalegrupperne benyttes mange sideløbende strategier for at implementere og fastholde bevægelse i dagligdagen. 66% af de adspurgte svarer, at de har tilgængelige materialer til rådighed så som bolde og laminerede materialer. Desuden har 31% adgang til en fælles idébank.

59% svarer, at de drøfter bevægelse i undervisningen på teammøder og med fagteams, og 57% udveksler løbende erfaringer med kolleger. Næsten halvdelen (49%) involverer elever i processen, og her nævnes særligt bevægelsescoaches som en benyttet strategi.

Alt sammen er med til at skabe bedre forudsætninger for elevernes læring. Undersøgelser viser klart og tydeligt, at motion og bevægelse er med til at forbedre både koncentration, indlæring, opmærksomhed og hukommelse. De fysiske aktiviteter giver det bedste resultat, hvis de er udfordrende, varierede og indebærer succesoplevelser.

I Rebild er de godt på vej, men generelt mangler mange lærere og pædagoger redskaber til at indføre bevægelse i undervisningen. Her skal der selvfølgelig tænkes i efteruddannelse, men også at vi på uddannelserne i højere grad klæder fremtidens lærere og pædagoger bedre på til at arbejde med læring i bevægelse. Derfor søsætter vi nu også et projekt på pædagoguddannelsen, hvor de studerende skal arbejde med bevægelse i undervisningen. De skal selv mærke, hvor vigtigt det er at bevæge sig, og samtidig får de viden og færdigheder til at arbejde med læring i bevægelse – til gavn for børnene.

Mere info:

Maj Kærgaard Kristensen, lektor på pædagoguddannelsen på UCN, tlf.nr.: 7269 0553, e-mail: mkk@ucn.dk

Ulla Hvid Damtoft, lektor på pædagoguddannelsen på UCN, tlf.nr.: 7269 0523, e-mail: uhd@ucn.dk

Link til undersøgelsen (to rapporter): 1. Læring i bevægelse – kvantitativ del, 2. Læring i bevægelse – kvalitativ del