»Hvor sygt, mand!« er standardkommentaren til det meste af det, der bliver sagt denne eftermiddag på Vesterbro i København. Vi er taget til Saxogade, hvor projekt Pigegruppen, også kaldet »De vilde piger«, holder til i nogle små butikslokaler med sofaer, spisebord, billeder på væggene fra de rejser, pigerne har haft sammen med gruppen, og computere til fri afbenyttelse. Logoet på vinduet ligner noget fra omslaget til en japansk Manga-tegneserie, ligesom pigerne, der er til stede denne eftermiddag, godt kunne matche nogle af figurernes udseende. De er alle sammen skarpt klædt i stramme cowboybukser, toppe, smykker, langt hår, der er klippet og sat, og fuld makeup. Men Pigegruppen er unge, udsatte og sårbare piger mellem 13 og 18 år, der ofte har en kriminel adfærd, et rusmiddelmisbrug eller har eksperimenteret med prostitutionslignende adfærd. De har ringe eller ingen støtte og voksenkontakt og er sjældent i noget uddannelsessystem. Nogle døjer med psykiske problemer, andre kommer fra hjem med vold, misbrug og incest.

I dag har pigerne været i Søndermarken på Frederiksberg for at spille kricket sammen med Gyda Heding, der er projektleder og socialrådgiver hos Pigegruppen. De kommer dumpende ind i lokalerne én for én med masser af energi og luft i gevandterne og sætter sig omkring spisebordet. Én har »pisseondt i knæet«, for det var »fandeme hårdt at løbe så meget«. En anden har løbet i højhælede espadrillos, så hun er »ret smadret«. Der skal holdes fødselsdag for to af husets piger, der er blevet 16 og 17 år i dag og i går - det er måske derfor, pigerne er så fint klædt.

»Pigerne holder sjældent fødselsdag i deres egne familier. Enten kan de ikke få den fest, de ønsker sig, eller også er de i en konflikt med familien. Så vi holder en helt traditionel fødselsdag for dem med gaver og sang, og så snakker vi om dét, der er sket siden sidste år, de holdt fødselsdag«, siger Gyda Heding.

Nogle af pigerne spiller backgammon, andre giver hinanden mat lyserød neglelak på, og nogle bliver sat i gang med at lave bulgursalat og klippe persille. I køkkenet har en af husets tilknyttede medhjælpere, som selv kom i Pigegruppen, da hun var yngre, lavet lasagne på bestilling fra de to fødselarer. Nogle af pigerne, der er med til fødselsdagen, er over 18 år og tidligere brugere af Pigegruppen, men de kommer her stadig indimellem.

»Alle de piger, der har været igennem vores projekt, kender vi jo stadig. De kommer for eksempel herned og fortæller, at de har fået arbejde eller et barn. For mange bliver Saxogade dét sted, hvor de har været længst tid i det hele taget«, fortæller Gyda Heding.

Kontakten til pigerne bliver blandt andet skabt via netværk gennem veninder eller familiemedlemmer, der har været her, via en sagsbehandler eller via opsøgende arbejde fra de ansatte på Pigegruppen.

»Hvis man for eksempel er 13 år og ikke er særlig meget derhjemme, er vi opsøgende over mobiltelefonen og møder dem, dér hvor de er. De kan for eksempel hænge ud på Christiania, og så møder vi dem dér, får skabt en relation, og langsomt begynder de at komme hernede«, fortæller Gyda Heding.

Ved bordet sidder en kvinde på 22 år, der i dag er ansat i huset ti timer om ugen som pædagogmedhjælper. Hun kom i Pigegruppen som bruger, da hun var yngre. Hun fortæller, at hun har taget alt fra svampe og speed til coke og ecstasy, og vi spørger hende, om hun også har været rodet ind i kriminalitet.

»Ja, ja«, svarer hun. »Jeg er jo fra Vesterbro! Jeg har begået røverier, stjålet biler og begået indbrud«, siger hun og fremstår i dag som et fint eksempel på de piger, som Pigegruppen har hjulpet godt på vej. I hendes barndomshjem, hvor der både blev taget og solgt stoffer, var det svært for hende at finde fodfæste, så derfor fik hun en hybel (et værelse med tilknyttet voksenkontakt for unge under 18 år stillet til rådighed af kommunen, redaktionen). I dag er hun stoffri, har en lejlighed, kæreste og hund, arbejder desuden i et supermarked og vil gerne i gang med en uddannelse som pædagog.

»Jeg vil gerne hjælpe nogen i gang med livet eller videre«, fortæller hun.

Der bliver lagt rød Marimekko-dug på bordet, delt tallerkener, glas og kander med hyldeblomstsaft rundt, og pigerne går i gang med at synge fødselsdagssang.

». og når hun hjem fra Pigegruppen går, så skal hun hjem og holde fest .« synger pigerne for fuld hammer og med store fnis.

Bagefter får de to fødselarer gaver: Fine brune toppe og en langærmet sportsbluse hver.

»Neiij, tak«, siger de begge og viser frem.

To andre piger, der stadig sidder og ordner negle, fortæller om en retssag, de netop har været involveret i på grund af et gruppeoverfald mellem nogle piger. Den ene af pigerne begyndte at komme i Pigegruppen, fordi hun kendte nogle andre, der kom her, den anden er blevet henvist af sin sagsbehandler.

Vi spørger Gyda Heding over telefonen den næste dag, hvor pigerne ville være henne, hvis de ikke kom i Saxogade.

»Det ved jeg sgu ikke - på gaden, i solarier, på Fisketorvet, Christiania, i rygeklubberne eller bare hænge ud blandt de cirkler af venner, der drejer ind i hinanden«, siger hun.

Hyblerne er en af løsningerne for pigerne, mener Gyda Heding. Og tilknyttet Pigegruppen er tre af slagsen.

»Nogle af pigerne kan ikke være i deres hjem, og de trives heller ikke på institutioner, fordi de ikke kan rumme så mange mennesker og voksenrelationer, men har behov for langt færre kontakter, og det giver hyblerne med kontakten til Pigegruppen dem mulighed for«, siger Gyda Heding.

Er der en sandsynlighed for, at de ville havne på gaden, hvis Pigegruppen og hyblerne ikke var der?

»Ja, det forestiller jeg mig. En af de piger, der har haft en hybel, har faktisk levet på gaden, hos underlige kærester og hos veninder. En anden havde ikke været hjemme hos sine forældre i fire måneder«.

Hvor mange unge piger, der ikke vil være hjemme eller på den institution, de er anbragt på, tror du er på gaden lige nu?

»Et slag på tasken - maksimalt 50 unge piger. De er jo ikke decideret på gaden, men rundt omkring, og kommer de hos os, gør vi alt for at hjælpe dem videre, for de skal for alt i verden ikke ind på herbergerne for voksne hjemløse. Herbergerne må ganske vist heller ikke modtage hjemløse under 18 år. Man skal ikke blande mænd og kvinder, for pigerne er sårbare, fordi de ikke har deres grænser på plads i forhold til deres seksualitet, og fordi mange af de mænd, der kommer de steder, er fucked up«, siger Gyda Heding.

Hvor skal de så gå hen. For opsøger de nogle af kommunens væresteder for unge under 18 år, skal de jo have forældrenes tilladelse, og dem er de jo netop stukket af fra?

»Så skal de sove hos deres veninder«, siger Gyda Heding.

Får I hjulpet pigerne videre?

»Ja, vi har hjulpet piger, der har levet på gader og stræder, men vi kan heller ikke gøre noget, uden at deres forældre er inde over. Men de fleste kommer i egen bolig, får arbejde, og en mindre gruppe kommer i gang med en uddannelse. Vigtigst af alt er, at de holder op med at begå kriminalitet, og at de ikke ryger ud i prostitution og hårdt misbrug - og er klar til at få et fornuftigt liv«, siger Gyda Heding.

I Saxogade skal pigerne til at sætte tænderne i lasagnen. Forinden bliver der lige sunget den med instrumenterne:

»Feliiiiicia har fødselsdag, og det har hun jo, og det er i dag .«. |

Pigegruppen i Saxogade er et projekt for udsatte og sårbare piger, de såkaldte »vilde piger«, i alderen 13 til 18 år fra hele Københavnsområdet. Projektet er finansieret af Københavns Kommune og via egenbetaling fra lokalcentrene og hører under Socialforvaltningen. Det er et åbent og frivilligt tilbud, der via tillid, respekt og daglig kontakt skaber en fortsat dialog med målgruppen. Tilknyttet Pigegruppen er tre hybler, som nogle af pigerne får tildelt som bolig. Over ugens løb er en række aktiviteter som for eksempel kick-boksning og fælles madlavning, mens der også er mulighed for individuelle møder med de ansatte og storgruppemøder med de andre piger, hvor emner, der er vigtige i pigernes liv, debatteres.

Se mere på www.pigegruppen.dk