Anmeldelse

Friluftsliv

Friluftsliv

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter et lettere pædagogisk ureflekteret arrangement i en af Københavns friluftsattraktioner for børn virker budskaberne i bogen "Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik" yderst aktuelle og relevante. Forfatterne pointerer nødvendigheden af teoretiske overvejelser og en refleksiv stillingtagen til pædagogisk arbejde og friluftsliv, som, ikke mindst, er forankret i forskningsbaseret viden.

Fakta:

Titel: Friluftsliv

Forfatter: Peter Bentsen, Søren Andkjær, Niels Ejbye-Ernst

Pris: 328 kroner

Sider: 220 sider

Type: Bog

Forlag: Munksgaard Danmark

Bogen er bygget op i tre dele, hvor vi indledningsvis føres på en historisk og samfundsmæssig odysse i menneskets forhold til naturen startende fra 1700-tallet og frem til i dag. Anden del af bogen har fokus på pædagogiske og didaktiske overvejelser, der har betydning i det pædagogiske og institutionaliserede friluftsliv. I sidste del diskuteres teorien i forhold til konkrete eksempler fra praksis, og der lægges op til, at læseren selv kan foretage en analyse på baggrund af del et og to.

Bogen rammer et område, hvor der længe har været behov for en sammenkobling mellem teori og praksis. Mange pædagoger og lærerstuderende vil sikkert nikke genkendende til bunkevis af artikler og bøger, der har hobet sig op i forsøget på at dække og indfange de forskellige vinkler, emnet rummer. Denne bog fungerer fint som en grundbog, der sætter læseren i stand til at reflektere over, vælge mellem og argumentere for egne positioner og metoder i det pædagogiske arbejde, der omhandler natur- og friluftsliv. Da bogen ikke alle steder har mulighed for at gå i dybden med enkelte temaer, er der efter hvert kapitel mulighed for at hente inspiration til yderligere læsning inden for området.