Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Vi møder til stadighed bekymrende udsagn om vores børns skoleliv. Flere børn mistrives, flere modtager diagnoser, flere søger specialtilbud, og andre skifter skole i håbet om retten til et bedre børne- og skoleliv. Det rejser det helt centrale spørgsmål: Hvad skal der til for at forbedre børns trivsel i skolen?

Vi ved fra forskning, at oplevelsen af at høre til er med til at skabe trivsel. Forfatterne til dette indlæg har derfor i et nyligt studie spurgt børn i 0. klasse for at få deres egne perspektiver på det at høre til i skolen - især hvis man er ny og også har det svært. Svarene fra børnene er klare: Barn-barn-relationer, børnefællesskaber og leg er afgørende faktorer for at "høre til" i skolen.

Klasseværelse, lærere og forældre er ikke i fokus

I børns øjne er det at høre til en proces, der udfolder sig gennem interaktioner med andre børn, i børnefællesskaber og ikke mindst gennem leg. Studiet, der har anvendt tegninger og børneinterviews til at fremme børnenes perspektiver, viser, at udendørsområder spiller en afgørende rolle i denne proces. Stort set alle børnenes tegninger foregår udendørs, hvilket indikerer, at det at være udenfor under åben himmel og uden voksenstyring forbindes af børn med det at høre til.

Når vi spørger børn, hvad der skal til for at høre til, så er skolen som fysisk lokation, klasseværelset eller garderoben ikke det, der først træder frem for børnene. Det er heller ikke skolens voksne eller forældre, som er med i børnenes tegninger. Faktisk er både skolens voksne og forældre fraværende, når vi taler med børn om at høre til i skolen. Dette kan der selvfølgelig være mange tolkninger af, men et bud er, at andre børn har en afgørende betydning for børns oplevelse af at høre til i skolen.

Bestemte steder og aktiviteter, såsom fodboldbanen eller gyngestativerne er også nøgleelementer for at høre til. Denne kobling af barn-barn relationer, børnefællesskaber og leg på specifikke steder og med bestemte aktiviteter udfolder sig, hvor børnene forbinder steder, materialer og rum med følelsen af at høre til.

Undersøgelsens indsigt rejser vigtige spørgsmål om, hvordan børns blik på det at høre til i skolen, trivsel og inklusion harmonerer med, hvordan vi arbejder med at skabe trivsel for børn. Det gælder f.eks. også de eksisterende mellemformer, hvor børn bevæger sig mellem almen- og specialtilbud.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk