Kjer og Sievertsen: Fraværet nærmer sig niveauet fra pande­miens højdepunkt

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

De nyeste fraværstal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som blev offentliggjort i november, har sat gang i debatten. Mattias Tesfaye (S) var skuffet over udviklingen, mens Børns Vilkår brugte ord som “rystende” og “alarmerende”.

Tallene viser da også, at hver femte elev i grundskolen i skoleåret 2023-2024 havde mere end 10 procents fravær. Det svarer til cirka 20 skoledage.

Og fraværet er problematisk: Ny dansk forskning bekræfter, hvad lærere og ledere længe har vidst, nemlig at længerevarende fravær fører til dårligere resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Det gælder på tværs af hele karakterfordelingen. Det vil sige, at fravær har en negativ indvirkning for samtlige elever, uanset om de ligger i den høje eller lave ende af karakterskalaen.

Fra et forskningsperspektiv er der særligt to aspekter ved fraværstallene, som fortjener opmærksomhed: Uligheden i fraværet og stabiliseringen af det forhøjede niveau.

Tydelig skævhed

En nærmere analyse af fraværstallene, opdelt efter elevernes socioøkonomiske baggrund, viser en vedvarende social skævhed.

Elever, hvis forældre højst har gennemført grundskolen, har gennemsnitligt næsten 50 procent højere fravær end børn af forældre med en lang videregående uddannelse.

Denne forskel er ikke ny, men konsekvenserne af højt fravær rammer elever med mindre uddannede forældre hårdere – både fagligt generelt og karaktermæssigt. Der er ligeledes tale om en udvikling, vi kan observere i for eksempel England og Sverige.

Tallene afslører også, at fraværet endnu ikke er vendt tilbage til niveauet fra før Covid-19. Tværtimod ser det ud til at have stabiliseret sig på et niveau tæt på pandemiens højdepunkt.

Dette mønster er ikke unikt for Danmark. I England rapporteres der om fraværstal, der stadig er dobbelt så høje som før pandemien, om end opgørelsesmetoderne varierer lidt. Sammenlignet med andre nordiske lande skiller Danmark sig dog ud på nogle områder:

Ifølge Pisa-undersøgelsen har mere end hver femte danske elev (20,4 procent) inden for to uger misset mindst én skoledag. Til sammenligning er tallet 9,5 procent i Sverige og 13,9 procent i Norge.

Vi mangler forklaringer

De kendte forklaringer på fravær – såsom dårligt helbred, mobning, manglende forældrestøtte og faglige udfordringer – virker på nuværende tidspunkt ikke til at være tilstrækkelige, hvis vi vil forklare det markante skifte i fraværsmønstre de seneste fem år. Det er især det længerevarende sygdomsfravær, der er steget, hvilket kan tyde på, at Covid-19 fortsat spiller en rolle. Men hvilken? Ny forskning fra England viser for eksempel, at mens fraværet for de yngre elever i dag er tæt på niveauet før pandemien, er fraværet for udskolingseleverne forblevet højt. Samme forskning viser desuden, at elever fra ressourcesvage hjem havde markant højere fravær under pandemien – og det er ligeledes stabiliseret.

Børne- og Undervisningsministeren har meddelt, at man med folkeskolens kvalitetsprogram vil undersøge langvarigt fravær nærmere. Det er afgørende, for forskning viser, at fravær avler mere fravær.

Vi ved, at elever med højt fravær i udskolingen ofte også har et højt fravær allerede i indskolingen. Det sker samtidig med, at fravær igen har betydning for elevernes sociale, relationelle og faglige udvikling.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk