Skoler har haft mulighed for at afdække risikoen for, at elever i børnehaveklasse og 1. klasse udvikler ordblindhed, siden Undervisningsministeriet stillede Ordblinderisikotesten til rådighed i 2016. Fra dette skoleår er det blevet obligatorisk for skolerne at anvende testen til elever, som viser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Det skal ske senest i 1. klasse, men anbefalingen er, at man tester første gang i slutningen af børnehaveklassen.

Med lovændringen har testen ændret navn til Risikotest for ordblindhed, men indholdet er nøjagtig det samme som hidtil, understregede Trine Nobelius på et webinar om testen i tirsdags for børnehaveklasseledere, dansklærere, læsevejledere, ordblindelærere, læsekonsulenter og indskolingsledere. Selv er Trine Nobelius specialkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

”Mange spørger, om man ikke enten er ordblind eller ej. Men der er både en arvelig og en miljømæssig komponent, som spiller ind”, indledte hun.

”Hvis der er ordblindhed i familien, er risikoen for ordblindhed hos eleven større, men det handler også om det sproglige og skriftsproglige miljø i hjemmet, og om eleven har deltaget i sproglege i børnehaven, børnehaveklassen og i den videre undervisning. Jo mere man sætter ind i miljøet, desto mere reducerer man den arvelige komponent”.

Testen afgør således ikke, om en elev er ordblind. Den ser udelukkende på risikoen for, at en elev udvikler ordblindhed.

”Testen skal bidrage til at modvirke forudsigelsen om ordblindhed ved, at man sætter ind med en ekstra indsats i skole og hjem. En langtidsundersøgelse viser, at der er 40 procent chance for, at elever, der placerer sig i risikozonen, ikke udvikler ordblindhed”, sammenfattede Trine Nobelius.

Skoleledere var en smule skeptiske

Roskilde tog risikotesten til sig i skoleåret 17/18.

”Vi hørte et oplæg om testen og blev nysgerrige efter, hvad den kan. Dengang havde vi obligatorisk sprogvurdering i begyndelsen af børnehaveklassen og en ordlæseprøve i april/maj i 1. klasse. Der gik altså halvandet år mellem, at eleverne blev testet. Det stemte ikke overens med vores ambitioner om en tidlig indsats”, fortalte Mimi Skovgård på webinaret. Hun er læsekonsulent i skoleafdelingen i Roskilde Kommune.

Kommunens læseeksperter så potentialer i at benytte risikotesten i slutningen af børnehaveklassen, midt i 1. klasse og sidst i 1. klasse.

”Vi ville få testet alle elever, vi ville få læsevejledernes kompetencer ind i børnehaveklassen, og vi ville få ensartede test med mulighed for at skabe gode læseindsatser fra begyndelsen af 1. klasse, for eksempel holddeling”, uddybede Mimi Skovgård.

Skolelederne var dog en smule skeptiske.

”De kunne godt se gevinsten ved at teste eleverne i børnehaveklassen, men de var bekymret for, om det ville lægge mere pres på læsevejlederne, som i forvejen løb stærkt. Vi blev derfor enige om, at de to første af de tre testtrin i børnehaveklassen kunne varetages af børnehaveklasselederne, hvis vi uddannede dem til det”.

Børnehaveklasseledere blev udfordret

Sideløbende gik læsekonsulent Mette Eriksen fra PPR i Roskilde gang med et pilotprojekt på Baunehøjskolen i Jyllinge. Den tosporede skole var kendt for sin læseforberedende undervisning.

”Vi udviklede et opstartsskema med grøn, gul og rød og bad børnehaveklasselederne placere deres elever i kategorierne inden testen. De placerede alle elever i grøn og måske enkelte rød, så vi var nødt til at dele grøn op efter sværhedsgraden på de ord, elevene skulle læse”, fortalte Mette Eriksen.

Hun viste på et slide, hvordan grøn kategori blev delt i tre mørkegrønne og et lysegrønt felt.

Det gjorde det vanskeligere for børnehaveklasselederne, fordi de skulle vide mere om den enkelte elevs niveau. Men de var friske på opgaven.

”Vi testede 45 elever, og elever, som læste færre end fem ord rigtigt, gik videre til testens trin to. Ingen behøvede fortsætte til trin tre, men det er også tale om en skole, som er dygtig til den læseforberedende undervisning”, sagde Mette Eriksen.

Vigtigt at øge personalets viden om eleverne

38 af de 45 elever svarende til 85 procent placerede sig i mørkegrøn, hvilket kaldte på undervisningsdifferentiering i begyndelsen af 1. klasse, da det ikke gav mening at kede dem med den gennemgang af bogstaverne, som de 15 procent havde brug for.

13 procent havnede i lysegrøn og to procent i gul, som betød, at de god kunne benævne ord korrekt, men ikke havde brudt læsekoden.

”27 af de 45 elever klarede sig enten bedre eller dårligere, end børnehaveklasselederne havde forhåndsvurderet. Det viser, at det er vigtigt at kvalificere personalets viden om eleverne gennem systematisk monitorering”, sagde Mette Eriksen.

Ingen elever med ordblindhed i familien placerede sig i mørkegrøn kategori.

”Det er vigtigt at få besked om ordblindhed i familien, så man kan være opmærksom på de børn”, understregede læsekonsulenten.

Eleverne udviklede deres færdigheder

Da eleverne på Baunehøjskolen blev testet igen i 1. klasse, var antallet i grøn kategori vokset fra 85 til 93 procent. Lysegrøn var faldet fra 13 til syv procent, mens der slet ikke var nogen i gul. Så eleverne var i progression, konkluderede Mette Eriksen.

Derefter blev det besluttet, at risikotesten skulle være en del af kommunens testplan. Samtidig blev det obligatorisk for skolerne at afholde en læsekonference i slutningen af børnehaveklassen for at forberede overgangen til 1. klasse. Blandt andet med deltagelse af talehørekonsulenter, som kender nogle af eleverne fra deres tid i daginstitution.

Med data fra fire år kan Mette Eriksen se, at cirka fem procent af eleverne i Roskilde er i risiko for at udvikle ordblindhed. Ti procent lander i gul, så dem skal der holdes øje med. De store flertal på 85 procent er godt i gang med at læse i slutningen af børnehaveklassen.

”Testresultaterne giver gode snakke om, hvad børnehaveklasselederne skal være opmærksomme på i den læseforberedende undervisning. Samtidig samler vi testresultaterne sammen, så skolerne kan skæve til, hvordan de ligger placeret i forhold til andre skoler”, sagde Mette Eriksen

Elever i risiko får et intensivt sprogforløb

Skolerne i Roskilde Kommune tester ikke bare for at teste, understregede Mimi Skovgård.

”Vi følger op på testene og prøver at hjælpe eleverne videre”, sagde læsekonsulenten og viste et billede af en trappe med syv trin. Nederst står en fortvivlet lille gut. Han har ikke forudsætningerne for at udvikle sit skriftsprog på plads. Længere oppe står en klassekammerat. Han er opmærksom på enkeltlyde i talesproget og er klar til at indtage skriftsproget.

”Han synes, det er sjovt med rim og remser, og han kan skelne mellem indhold og form i sproget. Anderledes er det med den lille fyr nederst på trappen. Når han ser et langt tog, tror han, at ordet tog er langt”, forklarede Mimi Skovgård.

For at gøre fyre klogere på sproget har talehørekonsulenterne i Roskilde udviklet det fonologiske materiale Lyd til Lyd, hvor elever i risiko for at udvikle ordblindhed blandt andet arbejder med rim og rimser og enkeltlyde.

Lyd til Lyd indeholder masser af billeder, lege og spil til variation i undervisningen og mange gentagelser. Et forløb varer seks uger, og eleverne træner 20 minutter ad gangen tre-fire gange om ugen .

”Materialet er inddelt i fem niveauer med stigende sværhedsgrad, så eleven udvikler sin forståelse for sproget mere og mere”, sagde Mimi Skovgård.