Anmeldelse

Hvorfor er himlen blå?

Børn spørger, og nobelpristagere svarer

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En gang om året afholdes verdensmesterskabet i klogskab i Stockholm og Oslo. Og hvis ikke vinderne af nobelpriserne kan give håndterlige og fornuftige svar på livets store spørgsmål, hvem skulle så kunne? Disse 22 kan. Og det på så forskellige områder, som hvorfor mennesker ikke kan leve af pomfritter alene, eller hvor længe jorden vil blive ved med at dreje rundt. De naturvidenskabelige indlæg er fortrinlige eksempler på formidling af kompliceret faglighed, og fredsprisvindernes er tankevækkende. Litteraturprisvinderne Dario Fo og Kenzaburô Oe fortæller, hver for sig og dog med mange fælles træk, om henholdsvis opfindelsen af teatret og om, hvorfor man skal gå i skole.

Det er en bog for de rigtig videbegærlige. Til indsigt og undren. De tekniske afsnit egner sig ikke rigtig til højtlæsning, men nørdede børn fra tolvårsalderen kan selv læse den. Hvis de da ellers kan få den vristet fra læreren.