Sådan ser Liza Wendelboe Bøchers billedkunstlokale ud på 10. klassecenteret Hjørring Ny 10.

Billedkunstlærere: Vores lokaler er ikke gode nok

Hver tredje billedkunstlærer svarer i en undersøgelse, at de ikke er tilfredse med deres lokale. Og på mange skoler deles flere fag om lokalet.

Publiceret

• Undersøgelsen er gennemført i november 2017 og bygger på svarfra 149 undervisere i billedkunst.

• Spørgeskemaet er udsendt i samarbejde med den faglige foreningDanmarks Billedkunstlærere, som blandt andet på foreningenshjemmeside og i foreningens nyhedsbrev har opfordret landetsbilledkunstlærere til at deltage. Det har samtidig været muligt attilgå undersøgelsen på folkeskolen.dk/billedkunst.

• Undersøgelsens repræsentativitet er ikke mulig at bestemme,hvorfor svarfordelinger ikke nødvendigvis er udtryk for det samledebillede af billedkunstlærere.

Sådan ser Liza Wendelboe Bøchers billedkunstlokale ud på 10. klassecenteret Hjørring Ny 10.
Sådan ser Liza Wendelboe Bøchers billedkunstlokale ud på 10. klassecenteret Hjørring Ny 10.
Sådan ser Liza Wendelboe Bøchers billedkunstlokale ud på 10. klassecenteret Hjørring Ny 10.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lokalet er helt afgørende for de muligheder, billedkunstlærerne har for at udfolde faget. Men mange lærere svarer i folkeskolen.dk/billedkunst's undersøgelse, at de ikke er tilfredse med det lokale, de har billedkunst i.

Hver tredje af de 149 lærere, der har svaret på undersøgelsen, angiver, at de enten er "utilfredse" eller "meget utilfredse" med skolens lokale. I den anden ende af skalaen svarer hver femte, at de er "meget tilfredse" med det lokale, hvor de har deres billedkunstundervisning i.

Folkeskolen.dk/billedkunst har også spurgt lærerne til, om billedkunst har sit eget lokale, eller om lokalet huser flere af skolens fag.

Her svarer 65 procent af de 149 lærere, at billedkunst har sit helt eget lokale, mens resten af lærerne angiver, at lokalet også bliver brugt til andre formål.

Formand: Et godt lokale er meget vigtigt

Formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen mener, at det er helt afgørende for faget, at det er placeret i et lokale, der giver muligheder for at udfolde faget.

"Det er supervigtigt. Nogle steder er billedkunst sågar henvist til at foregå i et almindeligt klasselokale. Så bliver det meget lidt, du kan præsentere for eleverne og undervise dem i", siger hun og uddyber:

"Så bliver det noget med at lave noget på et A4- eller max A3-papir. Du kan ikke male, for du har ikke vaske, hvor du kan stå og gøre rent, og det er heller ikke muligt at arbejde med ler eller papmaché. Så det er faktisk helt til hest".

Mange billedkunstlærere står alene med en hel klasse 

Ifølge formanden for billedkunstlærerne er det ikke ualmindeligt, at billedkunstlokalet deles med SFO'en. Og det giver også en række udfordringer.

"Så kan det være, at elevernes ting er ødelagte næste dag, fordi der er for få steder, man kan stille sine ting, og fordi de andre børn piller ved tingene. Så bliver man selvfølgelig ked af det, når man kommer næste dag og ser, at ens ting er gået i stykker".

Formand: Et godt lokale kræver plads og mange vaske

Et godt billedkunstlokale er ifølge Lykke Andersen især karakteriseret ved at være stort.

"Der skal være plads til at bruge kroppen, og man skal kunne placere eleverne forskellige steder, hvor de kan arbejde med store formater. Og så er det vigtigt, at der bagefter er plads til at stille det, man har lavet et sted hen, hvor andre ikke går og piller ved det, når man ikke er der".

Undersøgelse: Ingen efteruddannelse i over fem år 

Lykke Andersen peger også på, at der skal være store vaske.

"Og så skal der være til keramik og grafiktryk, og der skal også være plads til at hænge de ting op, man har arbejdet med".

Lærer: Mit indkøbsbudget blev halveret

På Kobberbakkeskolen afdeling Sydby i Næstved har billedkunst sit eget lokale. Men her er det en udfordring, at budgettet siden sidste år blev halveret, fortæller billedkunstlærer Sarah Urgaard, der er ansvarlig for skolens billedkunstlokale og for indløb af materialer til faget.

"Det har naturligvis haft stor betydning, at vi nu ligger langt under de 10.000 kroner, som man måske kan snakke om kunne være behovet. Eksempelvis har jeg lige købt farvekridt for 3.000 kroner. Det er dyrt sådan noget", fortæller hun.

Skole fejrede Billedkunstens dag ved at gøre hænder til glade fisk, der hilser 

Sarah Urgaard forklarer, at hun altid fortæller ledelsen, hvis der er elementer i lokalet, der ikke fungerer. Skolens lerovn har eksempelvis længe været i stykker, men den er endnu ikke blevet fikset.

"Faget er nemlig ikke det, der tæller på papiret, og det er trist", siger hun.

Uden de fornødne midler mener hun, at eleverne må tage til takke med at få en lightudgave af faget.

"Det betyder, at der er nogle mål, vi ikke kan arbejde med. Så vi bliver nødt til at være lidt ekstra kreative".

"Generelt laver vi kun forløb, som kræver blyant og papir. Du får ikke arbejdet med ler og glasering og alle de her ting, som også er billedkunst. Så det bliver en ligthudgave af faget", siger hun

Lærer: Vores lokale giver eleverne mere lyst til billedkunst

På 10. klassecenteret Hjørring Ny 10 er billedkunstlærer Liza Wendelboe Bøcher også ansvarlig for skolens billedkunstlokale. Et lokale, hun er meget tilfreds med.

"Lokalet er utrolig lyst. Der er vinduer fra hoftehøjde og seks-syv meter op. Og så er det også en fordel, at rummet er todelt. Det betyder, at man kan arbejde med forskellige arbejdsformer på samme tid og samtidig få adskilt lyden. Så vi kan svine i det ene, mens det andet er lidt mere lækkert, hvor man kan sidde og tegne og sådan noget", fortæller hun.

Her er partiernes forslag til styrkelse af de praktisk-musiske fag 

10. klassecenteret var tidligere en almindelig folkeskole, men da det blev omdannet til kun at huse 10. klasser, blev størrelsen af det eksisterende billedkunstlokale fordoblet. Skolen valgte nemlig at nedlægge to tilstødende lokaler til administration og lægge dem til billedkunstlokalet.

Det gør ifølge Liza Wendelboe Bøcher en stor forskel på, hvad hun kan få ud af sin undervisning.

"Billedkunstlokalet på vores forhenværende matrikel var egentlig ikke så dårligt, men pedellerne havde også deres værksted der. Så hvis der havde været pause i valgfagene, så skulle jeg have sat det hele på plads igen. Og i det hele taget gav det bare lidt bøvl", siger hun og fortæller, at der også var dårlige lysforhold, da lokalet lå i kælderen.

"Det betyder rigtigt meget for elevernes lyst at have et godt lokale. Det skal være et behageligt sted at være. Hos os kan eleverne bruge lokalet uden for timerne, og det gør de rigtigt meget".

 

Powered by Labrador CMS