'Jeg tror, vi sidder fast i et skriftsprogligt hierarki', siger lektor Marianne Eskebæk Larsen
"Jeg tror, vi sidder fast i et skriftsprogligt hierarki", siger lektor Marianne Eskebæk Larsen

Ny bog giver konkret hjælp til arbejde med billedlitteratur

Hvis vi skal give børn læseglæde, er det måske værd at se på det hierarki, vi har i danskfaget, hvor tegneserier ligger lavere end romaner, mener lektor Marianne Eskebæk Larsen. Hun har netop skrevet en bog, der giver dansklærerne et fagsprog til at tale om billedlitteratur.

Publiceret Senest opdateret

De seneste 20 år er billedlitteratur vundet frem både i samfundet generelt og i danskundervisningen. Fra Dansklærerforeningens banebrydende billedromaner i starten af 00’erne til i dag, hvor der bliver udgivet et væld af dansk og oversat billedlitteratur af høj kvalitet.

Men det er som om, sproget og samtalen om det ikke er fulgt med, mener lektor ved Københavns Professionshøjskole Marianne Eskebæk Larsen.

”Jeg oplever, at der er behov for et fagsprog om den her type litteratur. Både for børn og unge og for fagfolk som fx dansklærerne. Når børn skal fortælle om en billedroman, så er den ’sej’ eller ’kedelig’, og man kan også se det i anmeldelser, hvor det skriftlige bliver foldet ud med genrer og plot osv. over mange linjer, og om illustrationerne lyder det ’tegningerne er skønne’. Hvad betyder det? Vi skal træne os i at tale om billedlitteratur og tage det alvorligt som udtryk. Vi har brug for et fælles sprog”.

Derfor har hun skrevet ”Bogen om Billedlitteratur”, som udkom i september. Den indeholder en definition af, hvad billedlitteratur er, en gennemgang af billedlitteraturens historie, nemme greb til, hvordan man kan analysere og arbejde med litteraturen og hele vejen igennem en masse gode aktuelle eksempler på god billedlitteratur.

Lad børnene arbejde med at skabe billedfortællinger

Arbejdet med billedlitteratur skærper ifølge Marianne Eskebæk Larsen elevernes blik på den visuelle kultur, de selv er indlejret i.

For deres generation er der ikke en automatisk opdeling mellem skrift og billeder, de er fx vant til at bruge emojis, når de skriver. Derfor kan man også som lærer opleve, at eleverne ved mere om billedsprog, end man selv gør.

Men det ændrer ikke på, at eleverne har brug for at udvikle forståelsen af, hvad billedsproget kan og gør.

”Selvfølgelig kan man som dansklærer ikke læse de mange bøger, der udkommer hvert år oven i alt det andet, man skal. Men PLC-medarbejderne og CFU’erne er godt med i forhold til billedlitteratur, så man kan få hjælp der. Min anbefaling er, at man bare kaster sig ud i det”.

Hun anbefaler, at man både arbejder med billedlitteratur analytisk som en litterær oplevelse og også ved at have fingrene i skabelsen selv.

”Man kan lade børnene eksperimentere med selv at lave billedfortællinger. Det handler om ikke at fokusere så meget på, om man er en dygtig tegner, men om man er god til at forstå, hvad et forløb er. Det er oplagt at koble sig sammen med billedkunst og tænke i værksteder”.

Arbejdet med billedlitteratur kan også åbne for andre tværfaglige samarbejder.

Jeg vil anbefale ’Persepolis’ af Marjane Satrapi. Den er oplagt både i dansk, samfundsfag og religion til de større klasser. Den er vanvittig flot fortalt, og der er masser at analysere på stilistisk. Og så er den højaktuel med de nuværende protester i Iran. Den er virkelig et eksempel på, at man kan fordybe sig i en grafisk roman. Det vil også give mening at arbejde med udenlandske grafiske romaner på fx tysk, engelsk og fransk, fordi det er en anden måde at få sproget ind på, når man har billederne samtidig”.

Med til at skabe læselyst

For eleverne er billederne en naturlig del, og noget tyder på, at elever, som ikke er særligt motiverede i at læse bøger, nogle gange synes, det er federe med billedlitteratur - måske fordi billederne trækker dem ind i læsningen.

Det er værd at være opmærksom på i forhold til at skabe læselyst, siger Marianne Eskebæk Larsen.

”Jeg tror, vi sidder fast i et skriftsprogligt hierarki. Både forældre, som opfordrer deres børn til at vælge en ’rigtig bog’ i stedet for en tegneserie, og på nogle måder også i danskundervisningen. Men nogle af de grafiske romaner er superkomplekse i fortællemåden. De har et avanceret sprog og tager svære og tunge emner op. Der udkommer virkelig meget godt. Jeg tror slet ikke, vi tænker over, hvor privilegerede vi er i Danmark med god billedlitteratur”.

Powered by Labrador CMS