Flemming Nielsen vidste ikke, at han satte sin egen ansættelse i fare, da han førte en urolig elev ud af gymnastiksalen. Først senere gik det op for ham, at hændelsen ville blive stemplet som “ulovlig magtanvendelse”. Episoden kostede ham i sidste ende jobbet.

Det er generelt alt for uklart, hvordan ansatte i skolen må handle fysisk, når en situation spidser til, lød det fra skolens parter ved en rundbordsdiskussion, som fagbladet Folkeskolen har faciliteret.

I bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen står der, at man i “fornødent omfang” må udøve magt, hvis eleven frygtes at beskadige genstande eller er til fare for sig selv eller andre. Det er ikke konkret nok, mener lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen.

“Vi kunne få noget ud af, at det blev mere udførligt beskrevet, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden. Vel vidende at vi ikke kan opfange alle verdens situationer, så burde vi skabe en større klarhed, så vi på skolerne har mere at gribe fat i”, sagde lærerformanden til samtalen.

Kan koste lærernes retssikkerhed

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, så også gerne, at de juridiske rammer for, hvornår lærere må anvende magt, blev mere præcise.

“Vi bliver nødt til at have nogle redskaber, som ikke bare er at sige noget til barnet. Hvis to er oppe at slås, og man går imellem dem, bliver vi nødt til at have eksempler på, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan”, sagde han.

Med klarere regler håber Claus Hjortdal og Gordon Ørskov Madsen, at lærerne kan stå bedre, hvis de senere bliver anklaget for ulovlig magtanvendelse. For eksempel i Flemming Nielsens sag, som vi beskrev i sidste nummer af Folkeskolen.

“Lærerne oplever at være i en retsløs tilstand. Sat på spidsen oplever lærere, at elever og forældre råber overgreb eller krænkelse den ene dag, og næste dag er man fyret”, sagde Gordon Ørskov Madsen.

Også Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever, og Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, var med på idéen om at få skærpet bekendtgørelsen om magtanvendelse i folkeskolen. De fire parter blev enige om sammen at bringe problematikken videre til undervisningsministeren, men Marie Holt Hermansen understregede, at en omskrivning af reglerne ikke vil kunne løse hele problemet:

“Det er svært at følge et stykke papir, når alle situationer er forskellige. Der er brug for tid og plads i klasserne, så vi kan håndtere de her situationer”.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye siger i et skriftligt svar: “Jeg er meget opmærksom på problematikken med udadreagerende adfærd i folkeskolen, og det er noget, vi forventer at se på i første halvår af 2023 i regi af Sammen om skolen”.