Line Møller er med i et netværk med de andre nyuddannede sprogfagsvejledere i Ballerup Kommune. Det er vigtigt for projektets forankring, at hun har andre i samme position at sparre med, mener hun.
Line Møller er med i et netværk med de andre nyuddannede sprogfagsvejledere i Ballerup Kommune. Det er vigtigt for projektets forankring, at hun har andre i samme position at sparre med, mener hun.

Pilotprojekt har styrket samarbejdet: Nu taler engelsk- og tysklærerne samme sprog

På Skovlunde Skole er lærerne blevet bedre til at samarbejde på tværs af sprogfagene efter at have været med i et treårigt projekt. Nu vil de arbejde på at skabe en fælles rød tråd i sprogundervisningen fra 1. til 9. klasse.

Publiceret Senest opdateret

"Det har givet mig et fagligt fællesskab, jeg ikke har haft tidligere".

Ordene kommer fra Dahlia Trebbien, der er engelsklærer på Skovlunde Skole i Ballerup Kommune. 

Den er en af 24 skoler, der har deltaget i det netop afsluttede treårige pilotprojekt 'Fremmedsprog, forandring og forankring', som er gennemført af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) med støtte fra A.P. Møller Fonden.

Målet med projektet har været at udvikle og afprøve et helt nyt koncept for kompetenceudvikling af sproglærere.

Hver skole har fået uddannet en sprogfagsvejleder, og sprogslærerne har fået et kompetenceløft. Og så har der været sat tid og resurser af på skolerne til at lave læringsfællesskaber, hvor alle sproglærerne kan mødes og sparre.

Særligt det sidste har Dahlia Trebbien oplevet som en stor gevinst.

"Det giver anledning til nogle virkelig gode fagfaglige snakke og diskussioner. Både engelsklærerne imellem, men også på tværs af tysk og engelsk. I virkeligheden gør man mange af de samme ting i de forskellige sprogfag. Sprogtilegnelsen ser jo ens ud, uanset hvilket sprog man underviser i. Men vi har ikke tidligere haft et fællesskab, hvor man har kunne snakke om, hvordan man får koblet det”, siger hun.

Mere tværsproglighed

Sandra Jørgensen er tysklærer på skolen. Også hun kan mærke gevinsterne af at have fået et forum til at sparre med sine sproglærerkollegaer. Særligt når det kommer til at trække tråde mellem de forskellige sprogfag.

”Jeg har aldrig tænkt særlig meget over, hvordan man kan bruge det, eleverne allerede har lært i engelsk, når de skal til at lære tysk. Når jeg nu skal lære eleverne at bøje et udsagnsord, så starter vi med hurtigt at vende, hvordan det ser ud på engelsk”, siger hun og tilføjer:

Sandra Jørgensen har som tysklærer fået mere mod på at trække på det, eleverne i forvejen har lært i engelsk.
Sandra Jørgensen har som tysklærer fået mere mod på at trække på det, eleverne i forvejen har lært i engelsk.

”Det havde jeg aldrig turde gøre før. Jeg ville være bange for, at det bare ville gøre dem forvirrede. Jeg har været lærer i mange år, men det her er noget helt nyt, jeg har fået mod på”.

Også Dahlia Trebbien peger på, at hun nu har mere fokus på de tværsproglige kompetencer i sin undervisning:

”Det handler om at trække på de sprog, eleverne kan i forvejen. Både sprog de har lært, men også hvis de har et andet modersmål end dansk. Jeg har taget med mig, at elevernes resurser kan spille ind i undervisningen”.

Taler om, hvordan de gerne vil undervise i sprog

Den sprogfagsvejleder, Skovlunde Skole har fået uddannet i forbindelse med projektet, hedder Line Møller. Hun er desuden tysklærer i udskolingen.

Hun nikker genkendende til, at skolens sproglærere gennem det treårige projekt har taget den tværsproglige sparring til sig.

”Vi er blevet bedre til at tale med hinanden om, hvordan vi underviser i sprog og ikke mindst hvordan vi gerne vil undervise i sprog", siger hun.

Sammenligner man med andre fag i folkeskolen, bliver det typisk ikke prioriteret at skabe rum til den sparring i sprogfagene, påpeger hun.

”Tiden til at mødes omkring sprogundervisningen kan hurtigt blive nedprioriteret i en travl hverdag. Gennem projektet har vi været tvunget til at prioritere det”, siger hun.

Lærerne taler samme sprog

Og den tendens kan projektleder i NCFF Anne Sofie Jakobsen sagtens genkende.

”Vi kunne se, inden vi gik i gang med projektet, at den faglige samtale – også opad til ledelsen – mange steder er nedprioriteret, når det kommer til sprogfagene”, siger hun.

Hun peger på, at det store fokus på at få flere til at vælge naturvidenskabelige uddannelser de seneste år har været med til at klemme sprogfagene.

Men også at sprogfagene typisk har levet hver sit liv på skolen i stedet for at samle kræfterne.

”Sprogfagene fylder til sammen en ottendedel af timetallet i folkeskolen, men de har måske ikke været så gode til at tale sammen på tværs. Det er noget af det, vi har arbejdet allermest med”, siger hun.

Som en central del af projektet har sproglærerne fået et kompetenceløft, der indeholder nogle af de samme elementer som den nye sprogfagsvejlederuddannelse. Og spørger man lærerne på Skovlunde Skole har det til tider også været ganske teoritungt.

"Projektet har helt klart givet mig nogle øjenåbnere. Men der har også været dele, som jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal kunne bruge i min undervisning", siger Sandra Jørgensen.

Dahlia Trebbien er stadig relativt nyuddannet og havde derfor meget af teorien i frisk erindring. Også hun har til tider savnet, at efteruddannelsen var mere praksisnær.

Engelsklærer Dahlia Trebbien har fået øjnene op for at bruge elevernes sproglige resurser i undervisningen. Både dem, de har fået i andre fag, og dem de har med hjemmefra.
Engelsklærer Dahlia Trebbien har fået øjnene op for at bruge elevernes sproglige resurser i undervisningen. Både dem, de har fået i andre fag, og dem de har med hjemmefra.

"Men til gengæld har det, at vi alle har det samme teoretiske afsæt, bidraget til, at vi har kunne skabe et rum, hvor vi kan udvikle vores praksis sammen", siger hun.

Og netop det sidste  er en væsentlig målsætning for projektet, påpeger Anne Sofie Jakobsen.

”Det med at uddanne vejledere er jo ikke noget nyt. Det er en meget gængs metode. Men vi har taget med fra andre projekter, at den uddannede resurseperson kan komme til at stå lidt alene med al sin nye viden”, siger hun og tilføjer:

”Så noget af det vigtigste, vi har arbejdet med, er at sikre, at vejlederens kollegaer også får et fagligt løft, så der kan opstå læringsfællesskaber. Og det, hører vi fra deltagerne, er lykkedes”.

Det mener Line Møller i hvert fald er tilfældet på Skovlunde Skole.

”At både jeg om mine kollegaer har været igennem samme kompetenceløft gør, at vi taler samme sprog og har det samme fokus. Jeg kommer ikke og pådutter dem noget. Jeg skal understøtte og fastholde vores fælles udviklingsfokus”, siger hun.

Anbefalinger til skolerne

NCFF er på vej med en slutrapport og et vidensnotat. Anne Sofie Jakobsen vil dog gerne løfte sløret for noget af konklusionen.

"Den lyder, at når man skaber tid, rum og et fælles vidensgrundlag at tale sammen ud fra, så sker der positive forandringer i sprogfagene. Det er i virkeligheden en lidt banal konklusion, der ligger helt i tråd med, hvad forskningen på området viser. Men det har ikke rigtig været afprøvet inden for sprogfagene før”, siger hun.

Og så er vi fremme ved det sidste F: Forankringen. 

NCFF har udarbejdet en række anbefalinger. De er både tiltænkt de skoler og kommuner, der har deltaget i projektet og vil videreføre arbejdet, men også andre, som selv vil gå i gang, påpeger Anne Sofie Jakobsen.

Centeret vil fortsat have kontakt til de deltagende kommuner og skoler, men det er nu op til dem selv at få de positive erfaringer fra projektet til at leve videre.

Her er det en fordel, at deltagerne selv har skulle sætte retningen for de ting, de har ville arbejde med gennem læringsfællesskaber, mener Anne Sofie Jakobsen.

”Vi har givet dem redskaber og materialer. Men det er lærerne selv, der har skulle gøre det. Og vi hører fra dem, at de har sat spændende ting i søen, selv om de ikke har meget tid at gøre godt med", siger hun.

Sproglærerne på Skovlunde Skole mødes jævnligt til fællesmøder. De vil nu gå i gang med at strukturere, hvordan progressionen i skolens sprogundervisning skal se ud
Sproglærerne på Skovlunde Skole mødes jævnligt til fællesmøder. De vil nu gå i gang med at strukturere, hvordan progressionen i skolens sprogundervisning skal se ud

Hvis projektet skal give blivende effekter, kræver det mere end én kulturforandring, påpeger Anne Sofie Jakobsen. Dels skal skoleledelserne prioritere et område, de ikke har været vant til.

Og dels skal sproglærerne, der på blandt andet på grund af de manglende prioriteringer er blevet vant til at køre deres eget løb, fortsætte med at lægge kræfter i at samarbejde.

"Der er nogen, der har skullet tage et skridt ud af deres comfort zone ved at lukke kollegaerne ind i deres undervisning”, siger Anne Sofie Jakobsen.

På Skovlunde Skole kommer læringsfællesskaberne til at fortsætte. I slutningen af projektet blev der truffet beslutning om et fællesfokus på at arbejde med progressionen i sprogfagene hele vejen fra den første begynderundervisning til eleverne går ud af 9. klasse.

"Både så vi som lærere har en ide om, hvad vi kan forvente, når vi overtager elever fra hinanden, men også med henblik på at arbejde med progressionen i fagene for eleverne. Så de oplever en meningsfuld rød tråd både i det enkelte fag og på tværs af sprogfagene ”, siger Line Møller og tilføjer:

”Vi starter der, fordi det er så tilpas håndgribeligt, at vi kan begynde at sætte tingene i system. Og i takt med, at vi vil det, skal vi jo også have diskussionerne om, hvornår vi gør hvad og hvorfor. Og om der er noget, vi vil ændre på”.

Powered by Labrador CMS