Bachelorprojekt

Matematikbogen styrker ikke elevernes kompetencer

For meget matematikundervisning er styret af lærebogen, og det udvikler ikke elevernes matematiske kompetencer. Læreren bør i stedet vægte en læreproces med fokus på »handling og praksis eller problem og refleksion«, skriver Asta Godt i sit bachelorprojekt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolen og lærerne er i et krydspres mellem politiske, økonomiske, etiske og pragmatiske diskurser, skriver Asta Godt i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Via UC. Kompetencer bliver af nogle set fra et humanistisk perspektiv, hvor det handler om at kunne beherske og magte, mens andre ser kompetenceudvikling som et konkurrenceparameter, hvor formålet er at optimere udnyttelsen af menneskelige resurser. Ikke desto mindre står matematiske kompetencer forrest i Fælles Mål (Faghæfte 12, 2014), og det finder hun som kommende lærer interessant og tankevækkende. »Spørgsmålet er så, hvor stor betydning folkeskolens matematiklærere generelt tillægger disse matematiske kompetencer,« skriver Asta Godt. Ifølge "Vejledning om folkeskolens special- undervisning og anden specialpædagogisk bistand" er folkeskolen »det sted, hvor alle mødes, og det giver skolen en særlig forpligtelse til at nå de børn og unge, der er sårbare og udsatte. Skolen skal således på én gang give plads for det individuelle, det væsensforskellige samt have fokus på barnets faglige, personlige og sociale potentialer og kompetencer i fællesskabet,« citerer hun. »Det er dog min opfattelse, at folkeskolen ikke har fundet den pragmatiske diskurs for, hvordan vi hjælper de elever, der har sværest ved matematikken,« skriver hun med afsæt i Sjöbergs undersøgelse fra 2006, som viste, at omtrent 15 procent af eleverne havde matematikvanskeligheder, men kun 1-2 procent af eleverne havde egentlig talblindhed (dyskalkuli). Asta Godt vil gerne finde ud af, om man med fokus på kompetenceudvikling kan »bidrage til matematikmestringen hos de elever, der finder matematikken svær og måske håbløst uoverskuelig.« Hendes problemformulering lyder derfor: »Hvilke mulige effekter vil lærerens indsats for elevernes matematisk kompetenceudvikling kunne have for matematikmestringen hos de elever, der anses for værende i en kompliceret læringssituation?« Adskillige faktorer af neuropsykologisk, psykologisk, sociologisk og didaktisk karakter spiller ind, når man skal ser på elever med matematikvanskeligheder. »Derfor giver det mening at anskue elever i det miljørelaterede perspektiv og anerkende, at elever kan befinde sig i en kompliceret læringssituation. Hermed bliver det selvsagt vilkårene i læringsmiljøet, der sætter grænsen for elevernes læring,« skriver Asta Godt i sin konklusion. Spørgsmålet er, om læreren med en indsats rettet mod centrale matematiske kompetencer kan hjælpe elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. »Kompetencer er mange ting, og begreberne lapper gerne ind over hinanden. Det betyder, at hvis eleverne udvikler deres kommunikationskompetence, vil deres selvværd og tillid til egen formåen typisk også blive styrket. Dette giver anledning til en bedre beslutningstagning, mere modstandspotentiale osv.« På samme måde vil udvikling af elevernes kompetencer med hjælpemidler kunne spores i deres vurderingsevne, intuition osv. »Derfor vil en målrettet indsats for at styrke elevernes matematiske kompetencer kunne have en dialektisk positiv effekt i mange henseender.« Når elever oplever, at de kan mestre matematik, påvirker det deres læringssituation både i forhold til dem selv og i forhold til miljøet omkring dem. »Jo bedre kompetencer eleven har, jo mere vil det alt andet lige påvirke læringsforudsætningerne.« Undersøgelser viser, at der er tendens til en matematikundervisning, der er meget styret af lærebogen, og det er ikke er tilstrækkeligt til udvikling af elevernes kompetencer. Læreren bør i stedet vægte en proces med fokus på »handling og praksis eller problem og refleksion«, skriver hun.  I faghæfte 47 står der, at skolen skal fremme elevens lyst til at lære mere, elevens mulighed for at lære på forskellige måder og elevens mulighed for at lære sammen med andre for at tilgodese elevens alsidige udvikling. I faghæfte 12 er der krav om udvikling af elevens matematiske kompetencer. Det skal læreren forholde sig til. Derfor har Asta Godt sin egen model med inspiration fra Ken Wilbers fire-kvadrant-model, Bente Jensens teorier om kropslige kompetencer og Sävel Sternbergs Currys-løg-model. (Se projektet side 38.) »Jeg tager udgangspunkt i Ken Wilbers model for at anerkende den systemiske tankegang. Jeg skal som lærer i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvor situationens alvor stammer fra.   For at forenkle mine handlingsrettede tiltag kombinerer jeg modellen med Sternbergs Currys-løg- model, der beskriver mulighederne for tiltag set i lag fra elevens ydre til elevens indre. Jo længere mod højre eleven befinder sig, dvs. at de ydre faktorer spiller en afgørende rolle, jo bedre kan jeg afhjælpe den komplicerede læringssituation ved at ændre på mine undervisningsrelaterede tiltag. Hvis situationen skyldes faktorer af særlig indre karakter, skal jeg gribe til mere personligheds- relaterede tiltag. Det vil samtidig også være her, jeg som lærer skal og bør kende mine begrænsninger og vurdere, hvorvidt jeg skal henvise eleven til anden hjælp, eksempelvis skolepsykologen. Netop derfor er modellens venstre side rød. Samtidig skal læringsprocessen lægge op til kompetenceudvikling på flere niveauer. Bente Jensen taler omkring kompetencer i dybden. Eleverne skal både kunne reflektere over indholdet, men også selv kunne gribe til handling i praksis, således at de kan hjælpe sig selv ud af de komplicerede læringssituationer, hvad enten det kræver udvælgelse af hjælpemidler eller evnen til at kunne verbalisere. Kompetencerne er derfor farvet som en lysregulering, hvilket illustrerer, at når eleven har kompetencer på handlingsplan, har de så at sige "grønt lys" til at indtage verden og gøre den til sin egen gennem egne erfaringer.« Som lærer skal man vurdere elevernes individuelle behov, samtidig med at man til enhver tid skal arbejde med at give eleverne mere dybde i deres kompetenceudvikling. »Derfor kan jeg bruge modellen som en vejledning til mine didaktiske overvejelser, når jeg skal planlægge min matematikundervisning,« slutter Asta Godt sin konklusion. Når udvikling af én kompetence påvirker andre kompetencer i et dialektisk forhold, vil en tværfaglig tilgang til kompetenceudvikling vel kunne bringe eleven i en forbedret læringssituation, skriver hun i sin perspektivering. »Kan det mon betyde, at matematiklærerens indsats for elevens kompetenceudvikling vil kunne påvirke eleven i fag eksempelvis som dansk og geografi,« spørger hun. Og »når det antages, at kompetenceudvikling sker gennem læring i samspil med omverdenen og kammerater, vil det så give anledning til at bruge Illeris' læringstrekant i andre didaktiske henseender? Kan en overordnet målrettet indsats mod skabelse af et optimalt læringsrum give en bedre skole, eller er det for uoverkommeligt et projekt?« Kompetenceformlen er et redskab til at få dybde i elevernes kompetencer. Også her finder jeg det interessant, hvorvidt en overordnet målrettet indsats mod såvel handling, praksis og refleksion vil have en betydning for eleverne, klasserne og skolen? Og vil det overhovedet kunne lade sig gøre i praksis, at gøre kompetenceformlen til et overordnet mål for al læring på skolen? »Formålet med mit bachelorprojekt er derfor at belyse, hvorvidt udvikling af elevers matematiske kompetencer vil kunne have en mulig effekt på den enkelte elev, samt at udarbejde en model for en handlingsrettet tilgang til matematikundervisningen, så der derved kan skabes mere fokus på elevers matematiske kompetencer. Jeg tror, at der i matematikundervisningen lægges for stor vægt på automatisering og strategiudvikling, og at denne tilgang med fordel kunne ændres. Hvilke mulige effekter vil lærerens indsats for elevernes matematisk kompetenceudvikling kunne have for matematikmestringen hos de elever, der anses for værende i en kompliceret læringssituation?«

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Kompetenceudvikling af elever i komplicerede læringssituationer

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Powered by Labrador CMS