Faget madkundskab har på mange måder været en kampplads siden sin indførsel i grundskolen, skriver Sara Stevold og Caroline Romer Løvendal i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. 

”Indholdet og formålet med faget har været oppe til diskussion ad flere omgange, hvor undervisere i faget bliver taget som gidsler i en kamp mellem faglige mål, egne visioner og politiske ideologier”. 

De beskriver, at indførslen af en prøve i faget efter 8. klasse blandt andet havde til formål ”at højne fagets status ved at statuere det som værende praksisfagligt, samt ved at forøge timetallet”. 

Men prøven har tilføjet et lag af frustration for de udøvende madkundskabslærere, som blandt andet mener, at prøven ikke er praksisnær nok, og heller ikke omfavner fagets metoder, skriver de to lærerstuderende. 

Derfor er de i deres projekt blandt andet optaget af at undersøge de rammer, madkundskabslærere arbejder under og de frustrationer, de oplever i forbindelse med prøven.

”Hvordan formår lærere at koble undervisningens indhold i madkundskab til prøvens særlige struktur, og hvilke udfordringer har fagets praksis, såvel som eksamens opbygning, for at kunne leve op til fagets rammebetingelser”, spørger de i problemformuleringen.

Nytænkte arbejdsmetoder

Faget blev omdøbt i 2014 i forbindelse med folkeskolereformen. 

”I den forbindelse blev Fagets Formål også fornyet, og ligesom fagets nye navn, signalerede formålet, at det nu var maden, som var fokus - og ikke hjemmet. Desuden blev smag og æstetiske erfaringer, som noget nyt, væsentlige elementer i faget. Det aktuelle formål for faget taler yderligere ind i, hvilket udviklingspotentiale læringsforløbene kan bidrage med til den enkelte, i form af fantasi, selvværd, madlavningsglæde og erkendelse”, skriver Caroline Romer og Sara Stevold. 

Arbejdsmetoderne er desuden blevet nytænkt, og kreativitet, entreprenørskab og innovation har fået øget fokus. 

”I læseplanen for faget i dag står der ‘kreativ’ eller ‘kreativitet’ syv gange i forskellige henseender”. 

Blandt andet står der, at undervisningen skal ”skabe rammer for, at eleverne kan føre deres tilegnede begreber om madlavningens teoretiske område ud i livet ved at omsætte ideer i en kreativ madlavningsproces”.

Ulige plads til fantasi

Caroline Romer og Sara Stevold har interviewet to madkundskabslærere på skoler i forskellige kommuner om deres undervisning og erfaringer med valgfagsprøven. De har undersøgt, hvordan fantasi, kreativitet og det at eksperimentere kommer til udtryk i undervisningen - og om det kommer til udtryk ved valgfagsprøven. 

En af lærerne talte om udfordringer ved rammerne for faget - i form af forberedelsestid, afsat tid til undervisning samt tildeling af midler til madvarer, når der i den daglige undervisning skal skabes plads til elevernes kreativitet:

”Så jeg har egentlig, for at kunne handle ind, sagt, at det skal være på den her måde, men hvis de inden for rimelighedens grænser har kunne finde et eller andet i køkkenet, som de kunne lave om og eksperimentere med at prøve, så har de fået lov til det”. 

Udtalelsen viser, ”at elevernes eksperimenteren skal være inden for rimelighedens grænser”, og at lærerens fokus i overvejende grad er af praktisk karakter; ”fantasi og eksperimenteren ikke er konkrete mål, som læreren arbejder med i sin undervisning, og ej heller, at elever, der viser initiativ for det, har de store muligheder for at udfolde det”, skriver Caroline Romer og Sara Stevold.

Den anden lærer var i højere grad opmærksom på kreativitet og fantasi i sin undervisning og fortalte om en opgave til eleverne, der netop afspejler det:

”Nu skal I lave retter til en klassekomsammen” eller et eller andet. Så er det jo deres fantasi, deres oplevelser, deres erfaringer, som de sætter i spil og hvad de så kunne tænke sig at byde ind med”.

Caroline Romer og Sara Stevold mener, at læreren igennem en sådan setting gør elevernes subjektive interesser til omdrejningspunktet for undervisningen. 

”Derigennem skabes en helhedsorienteret og handlingspræget undervisning, hvor eleverne selv er ansvarlige for at komme med bud på løsninger indenfor den givne setting”. Det kan motivere og skabe innovationslyst hos eleverne. 

Mere innovation og fantasi til prøven

Sara Stevold og Caroline Romer konkluderer, at der er ”en manglende sammenhæng mellem det officielle formål for faget, fagets formål fra politisk side jf. praksisfaglighedsprojektet og ej at forglemme den praktiserende eksamensform, som ud fra vores undersøgelse ikke afspejler praksis”. 

Lærerne i undersøgelsen oplevede en del frustrationer i relation til valgfagsprøven, herunder, at der ikke var plads til at eksperimentere og bruge fantasi. Derfor konkluderer de, at ”der må tages beslutninger for strømlining af fagets rammebetingelser, da fagets uafklaretheder skaber stor frustration for lærere i praksis”. 

Det vil i sidste ende gå ud over eleverne, mener de og foreslår to muligheder for ændringer:

1. Enten bibeholder faget sit nuværende formål, og forankres dermed i højere grad i dannelses- potentialer, hvor håndværket bruges som middel frem for mål.

2. Eller også skrives fagets formål om til i højere grad at være et praktisk-musisk fag. Ved denne mulighed vil der være større fokus på håndværket og glæden ved at stå i køkkenet, mens den tunge teori vil blive lagt på hylden.

Desuden har Sara Stevold og Caroline Romer Løvendal udformet en skitse til en ny prøveform, der lægger vægt på elevernes innovative kompetencer.

”I vores bud på prøven vil der, ligesom til prøven i dag, stadig udformes oplæg af læreren. Prøveoplæggene skal agere som brede rammer i form af settings, temaer eller lignende. Blandt andet vil et oplæg kunne lyde: Du skal holde din fødselsdag for klassen derhjemme. Fremstil mad til denne lejlighed og medtænk gerne iscenesættelse af, hvordan en fødselsdag hjemme hos dig foregår”.