Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at undervisningen som hovedregel bør være uden skærme. Den skal kun være digital, når læreren kan begrunde det, siger han. 

Men hvordan stemmer det overens med de nationale Fælles Mål og det 21. århundredres kompetencer og med, at mere end 25 procent af fagets mål handler om brugen af it-redskaber, spørger Andreas Hilmer Larsen og Kresten Gleerup i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Campus Frederiksberg. 

De vurderer, at det fortsat er vigtigt at bruge digitale værktøjer i matematikundervisningen, men at eleverne oftest ikke får det fulde ud af programmerne, da lærerne ikke har den fornødne viden om, hvordan man bedst bruger de forskellige værktøjer. 

Som kommende matematiklærere ser de frem mod dilemmaer mellem brugen af papir og blyant og digitale værktøjer. De har derfor valgt at undersøge potentialerne ved brugen af GeoGebra i matematikundervisningen, så de kan argumentere for deres egen brug af programmet. 

”Hvordan kan vi orkestrere brugen af GeoGebra i 6. klasse for at udnytte programmets læringspotentialer”, spørger Andreas Larsen og Kresten Gleerup i deres problemformulering. 

Instrumentel orkestrering 

Med projektet håber de, at ”læseren kan blive lige så bevidst og opmærksom på den optimale udnyttelse af GeoGebra til at øge elevers matematiske forståelse og ræsonnementer på en anden måde end de analoge alternativer,” skriver de. 

De henviser til adjunkt i matematikuddannelse Ingi Heinesen Højsteds forskning, der viser, at ”GeoGebra har et stort potentiale som it-værktøj til at forbedre elevernes matematiske forståelse og specifikt deres ræsonnementskompetence”. Trods dette har de selv oplevet, at mange lærere ikke udnytter programmets potentialer optimalt. 

Derfor har de med lektor Mikael Skånstrøms begreb om instrumentel orkestrering orkestreret fire undervisningsgange i en 6. klasse. ”Instrumentel orkestrering bygger på en opfattelse af, at digitale værktøjer ikke i sig selv kan forbedre elevernes læring, men at det er deres effektive og kreative anvendelse i undervisningen, der er afgørende”, skriver de.

Tilgangen kræver en bevidst indsats og en dyb forståelse hos læreren for såvel matematikkens indhold og karakter som for digitale værktøjers potentiale og begrænsninger, understreger de. 

Undervisning over fire uger 

De fire forløb var på hver to gange 45 minutter og var fordelt over fire uger. I den første undervisning gav de en let introduktion til GeoGebra, så de kunne teste elevernes kendskab til programmet. Her havde de kun en lav grad af stilladsering og brugte udelukkende scenarie 3 inden for instrumentel orkestrering – skærm/tavledemonstration. Hvor seks figurer blev skitseret på tavlen med specifikke mål, som eleverne bagefter skulle genskabe. 

”Vi oplevede, at eleverne havde store frustrationer over brugen af programmet, hvilket kunne skyldes, at vi ikke havde lavet nogen form for teknisk demonstration eller faglig demonstration”, skriver de.

I de tre efterfølgende undervisningsgange med forskellige opgaver i GeoGebra inddrog de flere scenarier fra instrumentel orkestrering – blandt andet faglig demonstration, teknisk demonstration og efterfølgende elevbesvarelser til diskussion. I undervisningsgang nummer fire inddrog Andreas Larsen og Kresten Gleerup flipped learning, hvor de optog videoen ”Konstruktion af cirkler i GeoGebra”. Videoen blev lagt på YouTube, så eleverne kunne bruge den til forberedelse derhjemme inden den sidste undervisningsgang. 

”Ved at eleverne ser sådanne videoer hjemmefra før undervisningen, giver det mere tid til at arbejde med stoffet, hvor læreren dermed har mere tid til at stilladsere eleverne efter behov”, skriver de.

Ingen universel opskrift 

På baggrund af deres empiri konkluderer Andreas Larsen og Kresten Gleerup, at flere faktorer skal overvejes for at udnytte potentialerne ved GeoGebra. Analysen viste, at eleverne havde svært ved at engagere sig og forstå programmets formål uden en tilstrækkelig demonstration. Gennem forløbet fandt eleverne sig dog mere til rette med programmet, og til sidst kunne de fleste se formålet med det. 

Samtidig anerkender de, at trods instrumentel orkestrering vil alle elever i en klasse ikke altid kunne nås som ønsket på grund af elevernes personligheder og historier.

”Scenarierne i instrumentel orkestrering er som udgangspunkt gode at have for øje, når man som lærer vil sætte elevernes instrumentelle genese i spil, hvilket vi ser som en fordel for at kunne benytte et programs læringspotentialer”, vurderer de.
De understreger dog, at det er vigtigt, at lærere er villige til at gå undersøgende og struktureret til planlægningen af scenarierne, da der ikke findes en universel opskrift for brugen af dem. 

”Vi skal over tid blive bedre til at være strukturerede omkring vores stilladsering og undervisningsdifferentiering i forbindelse med orkestreringen af GeoGebra for så vidt muligt at udligne elevernes forudsætningsgrundlag og deltagelsesmuligheder”, konkluderer Andreas Hilmer Larsen og Kresten Gleerup. 

Konklusionen leder dem til en ekstra pointe; at der mangler brugbare og let tilgængelige didaktiske tilgange til undervisning med GeoGebra, der gør det muligt at arbejde hensigtsmæssigt med de relevante fællesmål samt generel it-literacy. 

I projektets perspektivering skriver de derfor, at det ville være interessant at fortsætte deres projekt ved at sætte yderligere fokus på argumentationen og didaktikken for programmet. 

”Dog ville vi i en fortsat undersøgelse desuden gerne tilføje et mere kritisk blik på brugen af digitale teknologier i undervisningen”, skriver de.