”Hvorfor skal vi læse så meget i matematik? Handler matematik ikke bare om at regne opgaver, eller hvad?”

Spørgsmålet kom fra en elev i 4. klasse, som Nana Emilie Krogh Lorenzen underviste i sin praktik. Elevens undren peger på en læseproblematik, skriver hun i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Via UC: ”Overgangen fra 3.-4. klasse er særligt udfordrende for mange elevers læsning i matematik. Her sker et markant skift i lærebogens karakter, hvor eleverne vinker farvel til de velkendte engangsmaterialer og skal lære at navigere i en flergangsbog med langt større tekstmængde og højere læsekrav”.

I praktikken oplevede hun, at elever, der ellers havde nemt ved at engagere sig i det matematiske indhold i den fælles dialog i klassen, ikke kunne komme i gang med opgaverne i bogen. Når hun spurgte til det, fik hun svar som: ”Jeg kan ikke overskue det”, og ”Vil du ikke bare læse det for mig?”

Ifølge Fælles Mål er det først er på mellemtrinnet, at eleverne forventes at arbejde med faglig læsning, skriver Nana Lorenzen. ”I et didaktisk og pædagogisk perspektiv er dette problematisk, dels fordi eleverne først får hjælp når de står midt i vanskelighederne, dels fordi der er en risiko for at deres motivation for og glæde ved matematik er forsvundet”. Derfor har hun i projektet haft fokus på overgangen fra 3.- til 4. klasse og undersøgt, hvordan man som lærer kan støtte elever, der møder udfordringer med læsningen.

”Hvordan kan arbejdet med læseforståelsesstrategier i læsningen af matematiktekster lette overgangen fra 3 til 4. klasse i matematik for alle elever”, spørger hun i problemformuleringen.

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik adskiller sig fra faglig læsning i andre fag ved primært at bestå af opgaver, mener Nana Lorenzen. Hun beskriver tre læseaspekter, som matematiktekster især stiller høje krav til: genrekendskab, sprogforståelse og metakognition. 

”Noget af det udfordrende ved tekster i det matematiske domæne er, at det kan se ud som om, de blander flere genrer sammen. Inden for rammerne af det samme kapitel kan eleverne fx møde en fortælling, en beskrivelse og en instruktion, som hver især har forskellige funktioner i teksten”. Noget tekst har relevans for opgaveløsningen, mens andet blot bruges som kontekstuel ramme for opgaver. Multimodalitet er også kendetegnede for læremidler i matematik, ”hvor mange forskellige meningsskabende resurser er med til at skabe den hele mening”.

I forhold til sprogforståelse, kan sproget være udfordrende for eleverne, da det tit er en sammenblanding af hverdagssprog og fagsprog. ”Ofte findes de samme ord både i hverdagssproget og som matematiske begreber, også kaldt hymonyni, hvor det samme ord betyder noget forskelligt i forskellige sammenhænge”. Det kan føre til misforståeler, skriver Nana Lorenzen.

Herudover har ”metakognition” – at være opmærksom på egen forståelse, en afgørende rolle, ”hvor eleverne for eksempel må stille spørgsmål til det læste, læse teksten af flere omgange og aktivere baggrundsviden om fagbegreber for at kunne løse opgaven”. 

Analyse af Kontext

Nana Lorenzen har blandt andet undersøgt to læremidler: Kontext 3b, der er beregnet for slutningen af 3. klasse, og Kontext 4, der henvender sig til starten af 4. klasse. I analysen har hun valgt ”at dykke specifikt ned i første halvdel af kapitel 3 i Kontext 3b, som omhandler ”De fire regningsarter”, samt første halvdel af kapitel 1 i Kontext 4, som handler om ”Talsystemet og at gange”, da de er ”indholdsmæssigt sammenlignelige” og placeret sådan i læremidlerne, at det må forventes, at der ikke er mange måneder mellem arbejdet med de to kapitler.

Når det gælder genrekendskab, konkluderer hun, at de to læremidler for alvor adskiller sig fra hinanden i deres brug af forskellige modaliteter. ”I Kontext 3b er alle opgaver placeret i bokse med forskelligt farvede rammer, og hver boks/opgave er nummereret og inddelt i ruder med tilhørende delopgaver, så det er let for læseren at overskue”. Alle opgaver og delopgaver er herudover støttet af et visuelt element, hvilket, Nana Lorenzen mener, støtter læsningen af opgaverne.

Kontext 4 er mere kompleks, og ud over, at der er mere tekst, er opgaverne ikke længere afgrænsede i bokse, men navngivet ”Opgave X” med tilhørende delopgaver fx navngivet ”a”, ”b” og ”c”.

”I læsningen og opgaveløsningen har man kun opgaveteksten at forholde sig til, og man bliver ikke i den enkelte opgave stilladseret af nogen former for illustrationer”, skriver hun. Der er dog tre-fem illustrationer på siderne, men det er ikke tydeligt, hvad eleverne skal bruge dem til. Nogle af dem er mest til pynt og har til formål at ’sætte scenen’; andre illustrationer indeholder information, som er nødvendig for at løse flere af opgaverne. 

”Det fremgår ikke tydeligt, hvad formålet med de forskellige illustrationer er, ligesom deres placeringer ikke er konsekvente ift. opgaverne. Eleverne må altså selv regne ud, hvornår og hvorledes de forskellige illustrationer skal bruges”, konkluderer Nana Emilie Krogh Lorenzen.

Tre principper for læsning i matematik

I projektet præsenterer hun et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i tre principper for læseundervisning matematik, som hun har udarbejdet på baggrund af projektets analyser:

1. Undervisningen skal udvikle elevernes læseforståelsesstrategier indenfor genrekendskab, sprogforståelse og metakognition,

2. Undervisningen i læseforståelsesstrategier skal anvendes som tidlig indsats,

3. Undervisningen skal kvalificere anvendelsen af læseforståelsesstrategier for alle elever.

I forløbet indgår blandt andet opgaver, der skal fremme elevernes genrekendskab ved, at de skal indtegne læsestier i en kendt matematiktekst. Læreren modellerer først indtegningen af en læsesti, så eleverne får indsigt i lærerens tanker og i læseprocesserne undervejs. Herefter skal eleverne i par orientere sig i en side af deres matematikbog, hvor de tidligere har løst opgaver. ”De skal nu indtegne, hvor de indhentede den nødvendige information fra, da de løste opgaverne. Eleverne tegner altså en vej gennem matematiksiden, hvor det synliggøres, hvordan forskellige informationer på siden hænger sammen”.