Bachelorprojekt

Hjemkundskab er mere end et praktisk madlavningsfag

Hjemkundskab kan medvirke til at udvikle handlekompetence, skriver Lise Bruhn i sit bachelorprojekt, hvor hun fremlægger et konkret undervisningsforløb, Smagens Univers.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hjemkundskab handler om at lave mad, siger eleverne, teori er synd for dem, mener en interviewet lærer. Lise Nim Bruhn sætter i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn under Professionshøjskolen Lillebælt fokus på handlekompetence i faget hjemkundskab.

Eleverne: Vi har madlavning

For de to interviewede elever Anders og Mette handler hjemkundskab kun om at følge en opskrift og at spise resultatet. Det kan der være flere grunde til, mener Lise Bruhn: "Det kan være fordi målet med undervisningen blot handler om praktiske færdigheder vedrørende mad. Det kan også være fordi lærings- eller dannelsesmålet ikke har været tydeligt for eleverne."

Læreren: Teori er synd for eleverne

Deres hjemkundskabslærer, Randi, sagde flere gang i et interview, at hun syntes, at eleverne skulle have lov til at lave mad. Hun nævnte ikke på noget tidspunkt andre mål for undervisningen end mål relateret til fagets praktiske del, fortæller Lise Bruhn. "Randis vægt i faget ligger altså på madlavningsdelen, hvor det drejer sig om at lave mad og blive mætte." Hun overvejer ganske vist at indføre mere teori i undervisningen, men det tyder på, at hendes perspektiv er, at teori og praksis er to adskilte størrelser, og dermed ikke, at teorien erkendes gennem praksis. Hun bruger ikke tid på teori, fordi det er synd for eleverne. "Det lader til, at hun mener, at teorien er en straf, hvormed hun afskriver eleverne fra hjemkundskabsfagets fulde potentiale, og blot udlægger den håndværksmæssige del af faget for dem," lyder Lise Bruhns vurdering.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Som 1960'ernes husholdningslærer

Under hendes observation af hjemkundskabsundervisningen så hun, at Randi gik fra gruppe til gruppe og udførte praktiske opgaver for eleverne. To steder overtog hun direkte elevernes arbejde med at samle en mørdej. "Randi forsøger ikke at skabe sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske dele og er dermed ikke den reflekterede praktiker, men praktisk hjælper, idet hun overtager elevernes praktiske opgaver." Dermed indskrænker hun fagets identitet til at handle om praktisk madlavning. "Randis undervisning går ud på, at eleverne i grupper skal udføre en opskrift… Dermed læner hun sig op ad lærerrollen i kvindelig husgerning, husholderen, og 1960'ernes husgerningslærerrolle, husmoderen, der instruerer eleverne i en opskrift, som de derefter skal udføre."

Følg blot opskriften

"Gennem mine observationer kan jeg udlede, at Randi på intet tidspunkt stiller undrende, hypotetiske eller kritiske spørgsmål, som kunne udfordre eleverne til at vurdere, tage stilling eller rykke ved deres forståelse af sig selv og andre. Hun fungerer ikke som den reflekterede praktiker. Randis rolle er praktikeren, som forsøger at få de praktiske opgaver til at fungere," skriver Lise Bruhn og refererer Randi for at have fortalt, at hun hverken planlægger sin undervisning i forhold til folkeskolelovens formålsparagraf eller Fælles Mål.  Det lader det til, at Randis udgangspunkt for undervisningen er et specifikt indhold og ikke forskellige læringsmål, mener Lise Bruhn. "Hvis ikke Randi tydeliggør for eleverne, hvilken læring de gennem opskrifterne skal tilegne sig, bliver målet, at de blot skal kunne følge en opskrift," skriver hun, og denne påstand får u bekræftet i interviewet med eleverne, som fortæller, at "hensigten med hjemkundskabsundervisningen er, at de skal udføre opskrifter."

Gærdej - ikke Fælles Mål

Randi har et princip om at inddrage gærdeje. Groft sagt kan det tyde på, at Randi har et personligt grundlag for at vælge indholdet i sin undervisning. Det kan forsvares at inddrage et personligt interesseemne i sin undervisning, hvis det i så fald kan være et udgangspunkt for, at eleven kan beskæftige sig med dele af fagets indholdsområder og fagets virksomhedsformer, idet de tilsammen definerer fagets formål og indirekte dannelsesidealet." Det gør Randis undervisning tilsyneladende ikke. "Hun fortæller, at teorien i hendes undervisning er inklusiv de 20 minutter, som hun bruger på at gennemgå opskriften og består af, hvad der falder hende ind i forhold til opskriften. Det er endnu et eksempel på, at teori og praksis i faget er to adskilte størrelser."

Empirien kan ikke vise noget generelt

I et afsnit med selvkritik, understreger Lise Bruhn, at hun ikke kan bruge sin empiri til at sige noget generelt om faget eller om undervisningen i det på den skole, hvor hun har observeret og interviewet. På baggrund af sin analyse og med afsæt fra sit teoretiske grundlag, har Lise Bruhn udarbejdet et undervisningsforløb, som skal kunne skabe muligheder for, at eleverne udvikler og kvalificerer handlekompetence. "Jeg har vekslet mellem fagets virksomhedsformer og haft vægt på gruppearbejdet som middel til læring og som genstand for undervisning, da jeg i afsnittet om læring samt min analyse og vurdering af min empiri udledte, at gruppearbejdet kan medvirke til, at eleven udvikler og kvalificerer handlekompetence i sociale fællesskaber."

Faget hjemkundskab kan "medvirke til, at eleven kan udvikle og kvalificere handlekompetence. Det er en væsentlig opgave for folkeskolen og for hvert enkelt fag i folkeskolen i det moderne samfund, fordi eleven har brug for at forberede sig på at imødegå samfundets forandring, udfordringer og valg. Hjemkundskabsundervisningen kan danne ramme om elevens udvikling af handlekompetence ved at bestå af vekslende undervisningsforløb struktureret efter fagets virksomhedsformer og gennem udfordrende og lærerige gruppearbejdsformer,"  konkluderer Lise Bruhn.

Smagens Univers - et eksemplarisk forløb

"Jeg har udarbejdet et undervisningsforløb i hjemkundskab, hvor formålet er, at undervisningen skal skabe muligheder for, at eleven kan udvikle og kvalificere handlekompetence." Forløbet skal læses eksemplarisk, "idet handlekompetence ikke blot udvikles gennem en tidsbegrænset undervisning, men gennem hele livet. Jeg har udformet mit undervisningsforløb for at demonstrere, hvilken formfor undervisning, der kan medvirke til at fremme elevens udviklingsopgave."  Forløbet kan læses i Lise Nim Bruns professionsbachelorprojekt, som kan findes til højre under EKSTRA: "Handlekompetence i hjemkundskab"

 

Powered by Labrador CMS