“Skal I læse den?" "Med 6. klasse?" "På engelsk?” Stine Lehmann og Katinka Wold Markussen fik tre hurtige og skeptiske spørgsmål på lærerværelset, lige da klokken ringende ind efter frikvarteret, og de skulle ned til 6.a for at undersøge, hvordan et uddrag fra bogen 'The Color Purple' af Alice Walker ville kunne udvide elevernes livsverden. ”Ja - selvfølgelig", svarede de.

Den amerikanske filosof John Dewey beskrev, at essensen i dannelsen er at blive præsenteret for noget, man ikke kender til – for derigennem at ”vågne op” og se verden på en ny måde. Her kan litteratur spille en stor rolle, fordi den kan være med til at ”udvikle vores etiske, æstetiske og empatiske kompetencer”, skriver Stine Lehmann og Katinka Wold Markussen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC. Dannelsesprocessen i mødet med litteraturen kan kobles med formålet for faget engelsk, hvor eleverne skal udvikle deres interkulturelle kompetencer, hvor grundstenene i kompetenceområdet er empati og forståelse, skriver de.

Deres oplevelse er, at engelskundervisningen ikke i tilstrækkelig grad udfordrer eleverne med ”fremmedhed” i de tekster, der bruges. ”Kaster vi et hurtigt blik på de forskellige online-undervisningsplatformer, man som engelsklærer kan benytte sig af i undervisningen, finder vi hurtigt ud af, at de blot lægger op til et simplificeret møde med litteratur, hvis der overhovedet er tale om litterære tekster”, skriver de.

I deres projekt er de optaget af at undersøge, hvad litteratur, der ikke er skrevet til børn, og som normalt ikke bliver brugt i undervisningen, kan bidrage med i forhold til engelskfagets formål og dannelsesopgave, og det har ledt dem til problemformuleringen: ”Hvordan kan litteratur, der ikke er skrevet til børn, udvikle elevernes dannelse og interkulturelle kompetencer?”

Abstruse tekster og interkulturel dannelse

Stine Lehmann og Katina Wold refererer professor emerita Karen Risager og lektor og ph.d. Lone Svarstad fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, der argumenterer for, at arbejdet med refleksion og decentrering – at kunne skifte perspektiv, skal være en vigtig del af tilgangen til arbejdet med interkulturel kompetence i skolen. ”Eleverne skal møde forskellige perspektiver, der afspejler nogle globale problemstillinger, for at kunne decentere sin egen livsverden og oplevelsen af at noget er selvfølgeligt, gennem netop at se verden fra andre perspektiver end sit eget”. Katinka Wold og Stine Lehmann lægger vægt på den dannelsesmæssige side af ”interkulturel kompetence”, hvor der er vægt på empati og forståelse, og de bruger derfor begrebet ”interkulturel dannelse”.

En måde at arbejde med interkulturel dannelse i engelskundervisningen kan være at inddrage ”abstruse tekster”, skriver de. Med begrebet refererer de til docent og ph.d. Martin Blok Johansen fra læreruddannelsen i Aarhus, der mener, at det er skolens opgave at give eleverne adgang til disse tekster, som de ikke selv opsøger på internettet eller biblioteket. De abstruse tekster er kendetegnet ved, ”at være udfordrende, for netop at kunne berige selvet på en anden måde end de tekster, vi kan spejle os i og bekræfte vores verdensopfattelse igennem”, skriver de.

The Color Purple

Katinke Wold og Stine Lehmann har undersøgt, hvordan elever i en 6. klasse viste tegn på at udvikle interkulturel dannelse i et kort forløb, der tog udgangspunkt i romanen ”The Color Purple” af den amerikanske forfatter Alice Walker. Bogen handler om de to søstre Celie og Nettie, der vokser op i Georgia i begyndelsen af det 20. århundrede, og den berører emner som misbrug, incest, tro og forbudt kærlighed og er skrevet i brevform. I forløbet havde de blandt andet lagt vægt på brug af autentiske spørgsmål, ”hvor eleverne opfordres til at reflektere og tænke sig frem til svaret. Herved blev de udfordret til at sætte ord på egne holdninger og værdier om det emnet, og man skal ikke blot gentage lærebogen eller reproducere givne svar”.

En del af undervisningen bestod i, at teksten blev læst højt, og herefter skulle eleverne skrive spørgsmål til fælles samtale. Spørgsmålene havde tydelig autentisk og filosofisk karakter, konkluderer Katinka Wold og Stine Lehmann. ”Why are some men so nasty?” spurgte en elev. En anden stillede spørgsmålet: “Would you tell your mother if you got sexually assaulted by your father?” og en tredje spurgte: “Who is God?” Undervisningen sluttede med ”en filosofisk frugtsalat”, hvor eleverne stod i en rundkreds og skulle tage stilling til deres egne og andres holdninger rent fysisk ved enten at sætte sig eller blive stående, når de hørte de udsagn læreren læste op. Eksempler på udsagn var: ”Your parents decide what is right and wrong", "God decides what is right and wrong", "It is never okay to hurt someone", "It is okay to hurt someone if it saves yourself", "It is never okay to hurt a child”.

It’s the real world

Da eleverne blev spurgt til, hvordan det var at høre uddraget af 'The Color Purple', svarede en af dem: ”Yeah I thought it was kind of strange. And I felt uncomfortable, when I heard it”. Svaret blev fulgt op af et andet spørgsmål - om han ville ønske, han ikke havde hørt historien, hvortil han prompte svarede: ”You have to hear. It’s like the real world”.

Klassens lærer udtrykte forbehold over for teksten om incest, men Stine Lehmann og Katinka Wold Markussen skriver, at ”spørgsmål om retfærdighed, liv, død, holdninger til moralske dilemmaer og medmenneskelige fænomener er noget eleverne støder på gang på gang i livet, uanset om vi som lærere bruger tid på dem eller ej”.

Ved at give eleverne tid og rum til netop at undersøge de svære emner i undervisningen, kan vi anerkende skolens, og herunder engelskfagets dannelsesopgave, konkluderer de.