Der er stor mistrivsel blandt elever, der identificerer sig inden for LGBT+. Det viser blandt andet en undersøgelse fra 2021, skriver Mia Refshøj og Caroline Fals i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved UCN. Faktisk er der tre gange så mange LGBT+-elever, der har haft tanker om selvmord – sammenlignet med elever, der identificerer sig som heteroseksuelle. Det har inspireret Mia Refshøj og Caroline Fals til at undersøge, hvordan man i danskfaget kan arbejde med litteratur, der kan øge trivslen for denne gruppe elever, og i deres projekt har de arbejdet ud fra problemformuleringen:

”Hvilken betydning kan litteraturvalg have for LGBT+-elevers trivsel, og hvordan kan vi dansklærere arbejde med billedbøger med repræsentation og spejling af LGBT+- personer?”

Læreres overvejelser om LGBT+-litteratur

Gennem en spørgeskemaundersøgelse har Caroline Fals og Mis Refshøj blandt andet undersøgt læreres overvejelser om repræsentationer af LGBT+ i danskundervisningen. Besvarelserne viser, at selvom der er kommet øget fokus på SSF (sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab) i skolen, er det kun knap halvdelen af lærerne i undersøgelsen, der har inddraget litteratur med LGBT+-repræsentationer i deres egen undervisning. Lærere, der har inddraget denne litteratur, begrunder det blandt andet med: ”For at bryde et tabu - gøre eleverne bevidste om, at der er flere måder at udtrykke sin seksualitet på og at leve sit liv på, end hvad vi kender som 'villa, vovse og Volvo'-livet.” 

En anden begrundelse lyder: ”Flere og flere elever identificerer sig på forskellige måder, og det er vigtigt for mig, at de føler, deres følelser tages alvorligt, og at klassen er et rum, hvori der er plads til diversitet”.

Nogle af de lærere, som har begrundet, hvorfor de ikke har undervist i litteratur med LGBT+-repræsentationer, skriver, at deres elever ikke er gamle nok, så de derfor vil vente. Mia Refshøj og Caroline Fals mener, at der kan være en tendens til at udskyde mødet med LGBT+ i undervisningen med netop dette argument, selv om der i et kompetencemål for 3. klasse for SSF under området ”Køn, krop og seksualitet” står, at ”Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv”.

”Elever skal altså efter 3. klasse kunne indgå i en samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn”, skriver Mia Rejshøj og Caroline Fals. ”Det skal være med udgangspunkt i eget liv, men for at skabe mangfoldighed i samtalen antager vi, at det må forudsætte, at eleverne har viden om andre kroppe og køn end blot deres eget, og derfor skal eleverne møde forskellige repræsentationer i indskolingen”.

”Mormor og Mormor” og ”En fin sten”

De har analyseret to bøger i projektet: Rebecca Bach-Lauritsens ”Mormor og Mormor” og Anne Sofie Allermanns ”En fin sten”. I ”Mormor og Mormor” er homoseksualitet et tema, og i ”En fin sten” identificerer hovedpersonen sig med et andet køn, end det, der er givet ved fødslen. I analysen af ”Mormor og

 Mormor” når de frem til, at den byder på mange muligheder for spejlinger. ”Det gælder de elever, som bryder med normen ved at have homoseksuelle forældre eller bedsteforældre, og som dermed kan opleve en tydelig spejling i bogens tema og personer. På samme tid vil elever, som opfylder normen, kunne opleve en spejling i barnets relation til mormødrene. Uanset egne bedsteforældres seksualitet vil flere elever kunne genkende den tryghed, barnet oplever ved besøg hos bedsteforældrene”.

Herudover fremhæver de, at bøgerne giver mulighed for det, man kalder litterær fremmederfaring, hvor litteratur kan have ”en positiv effekt på udviklingen af empati og evnen til at sætte sig ind i andres perspektiv”.

”Mormor & Mormor” i 2. klasse

Mia Refshøj og Caroline Fals gennemførte og analyserede undervisning i en 2. klasse, hvor de arbejdede med bogen ”Mormor & Mormor”. De tog udgangspunkt i syv strategier fra projekt KiDM (Kvalitet i Dansk og Matematik) fra 2017: ”forforståelse, oplevelse, opdagelse, afprøvning, uddybning, fortolkning og perspektivering”. Som den første strategi skulle eleverne forberedes på, at de skulle møde nye og anderledes måder at se verden på. 

”I vores undervisning i 'Mormor & Mormor' valgte vi at tage eleverne med ud på skolens legeplads. Her skulle de i par fortælle hinanden om deres bedsteforældre, hvad de laver sammen med dem, og om de kan lide at være sammen med dem. Derudover skulle de tale om, hvordan de ved, hvem der er hvem af deres bedsteforældre. Efter den fælles opsamling viste vi eleverne fem opslag fra bogen. Ud fra billederne skulle de give bud på, hvad bogen handler om”, skriver de.

I undervisningen blev nogle af eleverne udfordret på det fremmede for dem i, at to kvinder kan være kærester. ”Eleverne har reageret forskelligt på bogens indhold, hvor flere har oplevet et møde med det fremmede, som afveg fra de normer, de er bekendt med. Disse elever har fået mulighed for at opbygge en fremmederfaring i undervisningen. For andre elever var relationerne mellem personerne i bogen mindre fremmede, men de har derimod særligt kunnet arbejde med spejling og repræsentationer i teksten og har kunne fokusere på andre dele af den undersøgende litteraturundervisning”.

Lærere er usikre

Caroline Fals og Mia Refshøj er blevet bevidste om, at nogle lærere føler, at de mangler sprog for at undervise om LGBT+-temaet eller har personlige holdninger, der har betydning for deres litteraturvalg. De oplevede selv, at de eneste ord, de havde brug for i forbindelse med undervisningen var ”homoseksuel, lesbisk og non-binær”, og ”uanset en lærers egne holdninger, er der nogle mål og emner, der skal arbejdes med i skolen”, skriver de. Eksempelvis skal eleverne ud fra målsætningen for SSF efter 6. klasse blandt andet kunne beskrive seksuel mangfoldighed. ”Disse mål gør det tydeligt, at eleverne gennem undervisningen skal få viden om forskellige køn, seksualitet og familieformer. Det er et argument for, at vi som lærere ikke på baggrund af personlige holdninger kan udelade undervisning, som giver eleverne viden om disse ting. Det bliver dermed ikke kun et spørgsmål om at øge trivslen ved en gruppe af elever, men også et spørgsmål om at opfylde de mål, som er opstillet for SSF i folkeskolen”, konkluderer Mia Refshøj og Caroline Fals.