Lærerprofession.dk

Tegning er en æstetisk aktivitet, der kan fremme flow, så eleverne glemmer tid og sted, skriver Signe Falslund og Cecilie Lisby.

Bachelorer: Elever skal have flere oplevelser af flow

Aktiv, kreativ og skabende undervisning i litteratur kan fremme elevernes glæde, motivation og fordybelse og få dem til at glemme tid og sted, skriver Cecilie Lisby og Signe Falslund i deres bachelorprojekt

Publiceret

”På baggrund af vores tre praktikforløb har vi dannet os et indtryk af, at eleverne ofte indtager en passiv rolle i litteraturarbejdet, og at undervisningen retter sig mod “teaching to test”, særligt i udskolingen”, skriver Cecilie Lisby Andersen og og Signe Falslund Jonsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC. De oplever, at der arbejdes meget med analysemodeller og skriftlighed, og selvom det også er centralt i litteraturarbejdet, mener de, at det kan mindske elevernes glæde og oplevelse ved litteraturen. De præsenterer flowfænomenet som en tilstand, der er kendetegnet ved glæde, indre motivation, fordybelse, virkelyst og læring. I projektet undersøger de, hvordan æstetiske læreprocesser kan være med til at give eleverne en mere aktiv rolle i undervisningen og bidrage til følelsen af flow.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference

”Hvordan kan æstetiske læreprocesser anvendes i danskundervisningens litteraturarbejde i udskolingen med henblik på at fremme elevernes flowoplevelser” spørger de i problemformuleringen.

At være i flow

Cecilie Lisby og Signe Falslund refererer til psykolog og flowforsker Frans Ørsted Andersen, der er lektor ved DPU på Aarhus Universitet. Han beskriver flow som en særlig fordybelsesform, der er kendetegnet ved engagement, indre motivation, glæde, læring og dyb koncentration. ”I en skolekontekst kan flow karakteriseres som en mental tilstand, hvor eleven opsluges af en aktivitet og tilgår den med fuldt fokus og involvering samt mestrer den”. Der er en klar sammenhæng mellem kreativitet og flow, idet flowoplevelser hyppigt optræder, når der arbejdes æstetisk, og Frans Ørsted fremhæver fem elementer, som indgår i flowoplevelsen:

- Fuld koncentration og opmærksomhed

- Høj grad af indre motivation

- Udfordringer og kompetencer, som matcher

- Manglende tids- og selvfornemmelse

- Virkelyst og fordybelse

Gennem byen en sidste gang

Cecilie Lisby og Signe Falslund har undersøgt, hvordan de kunne skabe flowoplevelser i litteraturundervisning i en 7. klasse. De arbejdede med digtet ”Gennem byen en sidste gang” af Dan Turell, som de havde valgt, ”fordi det rummer mange muligheder for at give eleverne en sanselig oplevelseslæsning gennem visualisering af stederne, stemningerne og brug af æstetiske genstande. Således lægger det op til, at eleverne udfylder de tomme pladser gennem det æstetiske formsprog”, skriver de.

Målet med timens indledning var at give eleverne en æstetisk oplevelse og ”stemme dem”, spore dem følelsesmæssigt ind på digtet: ”Vi flyttede rundt på møblerne og mørklagde lokalet. Da eleverne kom ind i klasselokalet, blev de bedt at gå stille ind og finde en plads. Vi begyndte at læse digtet ”Gennem byen en sidste gang” af Dan Turèll højt. Samtidig med, at digtet blev læst op, var der baggrundsmusik af gade- og trafikstøj, billeder på skærmen samt genstande i klassen, der illustrerede de steder og ting, som Dan Turèll går forbi i digtet”.

De oplevede optagethed og nærvær hos eleverne, der var helt stille og alle havde opmærksomhed på dem og det, der skete på billederne En af betingelserne for at være i flow er koncentrationen og opmærksomhed rettet mod den igangværende aktivitet, skriver Cecilie Lisby og Signe Falslund, og de oplevede, at ”alle elever var fuldt opslugt og havde blikket rettet mod os, da de formentlig fik en æstetisk oplevelse, som forstærkede deres opmærksomhed”.

At glemme tid og sted

Klassen lavede en dramaøvelse, hvor de skulle udtrykke forskellige stemninger gennem deres kropssprog og herefter imitere, hvordan de forestillede sig, at Dan Turèll gik gennem byen. ”I øvelsen observerede vi, hvordan eleverne indlevede sig i rollen som Dan Turèll og brugte deres fantasi. De benyttede sig af tunge, langsomme skridt. Nogle tog hånden ned i lommen, andre kiggede ihærdigt rundt i lokalet, og nogle legede, at de røg en cigaret”. Dette viste, at drama fremmer elevers indlevelsesevne og taler også ind i, at indlevelse og selvforglemmelse kan opstå, når elever bruger deres sanser og fantasi, skriver Signe Falslund og Cecilie Lisby. “Det var sjovt da vi skulle lave drama, og hvor de andre skulle gætte hvilken stemning, vi var. Vi grinte meget”, fortalte en elev. Udtalelsen illustrerer den glæde og oplevelse af samhørighed, som dramaøvelsen var med til at skabe og viser også, at drama har et legende element, som ”ifølge Hans Henrik Knoop, der er lektor ved DPU og en af de førende danske autoriteter indenfor flowteorien, er forbundet med en flowoplevelse. "Børn bliver hurtig opslugt af den legende tilgang, hvilket er fordi leg typisk er en sansende og selvforglemmende aktivitet”, skriver Cecilie Lisby og Signe Falslund.

Eleverne skulle tegne i to af øvelserne i forløbet. I den første skulle de kortlægge Dan Turèlls rute ved at tegne og skrive ord til. Den anden gik ud på, at de skulle træde ”ud af digtet og over i egen livsverden, da de skulle udarbejde en planche med afsæt i digtets titel ”Gennem byen en sidste gang”. Planchen skulle illustrere, hvorhen og med hvem, de ville gå”. Under arbejdet med opgaven var der stor koncentration og fordybelse og Cecilie Lisby og Signe Falslund oplevede, ”at nogle elever ikke reagerede, når andre snakkede til dem, eller når skoleklokken ringede”. Det tolker de som, at eleverne havde en oplevelse af flow. En pige fortalte: “Musikken den skabte ro, jeg slappede helt af. Jeg lagde ikke mærke til, hvad der var rundt om mig, bare kun mig selv og hvad der var foran mig, og jeg blev bare ved med at tegne. Mine tanker fløj bare afsted og fandt på mange ting, jeg kunne tegne. Fantasien stoppede ikke”.

Cecilie Lisby Andersen og Signe Falslund Jonsen konkluderer, at de æstetiske læreprocesser i deres undervisning har fremmet oplevelse af flow. ”Gennem analysen af de fem kendetegn for flow kan det vurderes, at mange af eleverne på nogle tidspunkter af dagen, havde flowlignende-oplevelser. Dog var det forskelligt, hvornår og hvordan eleverne var i flow. Dette viser begrebets og følelsens kompleksitet. Ydermere skal det pointeres, at det er et urealistisk scenarie, at alle elever hele tiden er i flow, og at det kræver øvelse at komme og være i flow”, skriver de.