Når lærere er forpligtet på at behandle uddannelse og job i undervisningen, så er målet, at eleverne skal få kendskab til interesser, potentialer og kompetencer, skriver Anna Hejsenbæk Christensen og Stine Glavind Lauridsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved UCN.

Forud for deres projekt undersøgte de i et pilotprojekt, hvordan dansklærere og UU-vejledere samarbejdede, hvor det blandt fremgik det blandt andet, at en lærer mente, at praktikken ”alene var UU-vejlederens område”. Tilsvarende viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2021, at ”lærere finder opgaven med at forbinde erhvervspraktik og den faglige undervisning uoverskuelig”. 

På den baggrund opstillede Anna Christensen og Stine Lauridsen hypotesen, at dansklærere ikke mener, ”at de kan indfri fagets formål, mens de arbejder med fremtidsmuligheder og jobs”. 

I deres 3. praktik afprøvede de et undervisningsforløb, hvor de koblede danskfaglige aktiviteter og et emne om fremtidsmuligheder. 

Deres problemformulering lyder:

”Hvordan kan undervisningsaktiviteter oplyse om fremtidsmuligheder uden at gå på kompromis med danskfagets formål? Og hvorledes oplever eleverne, at de tilmed kan udvikle et realistisk selvbillede i aktiviteterne?”

Interessekufferten

Stine Lauridsen og Anna Christensen skriver, at ”fremtidsmuligheder” skal forstås bredt som oplysning om eksisterende jobtitler, uddannelserne bag og ”kvaliteter ved forskellige jobs, der kan sættes i relation til elevernes interesser og kompetencer”.

De gennemførte et forløb i to 7. klasser på to forskellige skoler, hvor målet var ”at skabe grundlag for at påbegynde refleksioner over, hvilke muligheder, der forelægger og er i overensstemmelse med elevernes ønsker til fremtiden”.

En af forløbets indledende aktiviteter var, at eleverne skulle ”folde en kuffert af karton og fylde denne med multimodalt og personligt indhold, der afspejler deres interesser”. Eleverne skulle blandt andet medbringe ting hjemmefra, og i arbejdet med at præsentere kufferternes indhold, havde de to lærerstuderende blandt andet fokus på udvikling af mundtlighed. Her refererer de i projektet til lektor på DPU Mads Haugsted, der skelner mellem betegnelserne ”mundtlighed i undervisning” (m-i-u) og ”undervisning i mundtlighed” (u-i-m). 

Blandt andet fik eleverne en opgave, hvor de skulle optage en lydfil af deres præsentation, hvor der lå en særlig opgave i at beskrive kuffertens objekter, så lytteren kunne se dem for sig. Lydoptagelsen fungerede som en mundtlig genre, ”hvor sproget blev gjort til opgavens genstand”, skriver Stine Lauridsen og Anna Christensen. Derudover skulle eleverne også ”udstille” deres kufferter, hvorefter de andre elever skulle bruge ”helhedsudtrykkene til at skabe en ny kontekst, der nu skulle lyde: hvilke fremtidsmuligheder afspejler kufferten” – både som person, men også hvilke jobtitler, der kunne læne sig op ad personens interesser.

Jobmesse i 7. klasse

En anden undervisningsaktivitet var en ”jobmesse”, hvor eleverne hver især skulle vælge en jobtitel. ”Formålet med jobmessen var, at eleverne skulle undersøge, formidle og fremstille materiale til deres egen personlige stand, der skulle indgå i en fælles jobmesse”. 

Eleverne skulle som en del af arbejdet med messen blandt andet interviewe en person om et job, og her blev ”mundtlighed og interviewteknik gjort til genstand”, så eleverne lærte at interviewe med indlevelse. 

Et andet mål med elevernes stand på messen var, at de skulle kombinere forskellige multimodale udtryk til en samlet helhed, der præsenterede jobbet. ”Standen skulle indeholde en aktivitet, der gav indblik i arbejdsopgaverne i jobbet samt en mundtlig forberedt præsentation. Desuden skulle man ved standene kunne finde et skriv, der skulle give nogle informationer om jobbet”, skriver Anna Christensen og Stine Lauridsen. Nogle elevers stand viste, hvordan de inddrog den kropslige modalitet med aktiviteter, der skulle vise arbejdsopgave knyttet til jobbet – for eksempel at skyde på mål (soldat) eller slå søm i en træstub (tømrer).

”Det sku´ vise, det var et meget fysisk job”, fortalte en elev blandt andet.

Bagefter interviewede de nogle elever, og de viste, at de i aktiviteten var bevidste om den måde, de kombinerede forskellige modaliteter for at skabe det bedste udtryk. En elev fortalte: ”Altså billederne… så kunne man sådan lidt sætte dem sammen med tekst. Det gjorde, så kunne man stadig sådan, hvis der var noget i teksten, som man ikke helt forstod – så kunne man jo se det på billederne”.

Både kollektiv og individuel vejledning

På baggrund af interview med eleverne, konkluderer Stine Lauridsen og Anna Christensen, at aktiviteterne var med til at oplyse dem om fremtiden – samtidig med at eleverne udsagn også ”udtrykker tilegnede kompetencer, der vidner om at være i overensstemmelse med Danskfagets Formål”.

For eksempel fortalte en elev , at han var blevet bevidst om, at han skulle have et job, hvor han skulle være fysisk aktiv – og en anden elev gav udtryk for at ville være soldat. De planlagte aktiviteter gjorde, at eleverne delte viden med hinanden i klassefællesskabet, og derigennem fik de viden om nogle job, de ikke selv undersøgte. ”Vi kan altså udlede, at de analyserede undervisningsaktiviteter har udgjort både kollektiv og individuel vejledning af eleverne i 7. klasse”. 

På baggrund af analysen konkluderer Stine Glavind Lauridsen og Anna Hejselbæk Christensen også, at aktiviteterne favnede de danskfaglige områder multimodalitet og mundtlighed, som er områder fra Fælles Mål.

Eleverne gav udtryk for, at de oplevede, at de fik mulighed for at vise noget om sig selv og derigennem forholde sig til eget selvbillede, og på den måde var forløbet med til at bidrage til udvikling af personlig identitet, som også en del af fagets formål.