Bachelorprojekt

Eleverne kan lide den traditionelle grammatikundervisnings ro og struktur, men den udvikler ikke elevernes skrive- og læsefærdigheder, skriver Mette Thrane og Martin Hansen.
Eleverne kan lide den traditionelle grammatikundervisnings ro og struktur, men den udvikler ikke elevernes skrive- og læsefærdigheder, skriver Mette Thrane og Martin Hansen.

Bachelorer: Drop grammatikken og brug sproget

Mange elever er glade for den traditionelle grammatikundervisning, men de får ikke meget ud af den, skriver Martin Libak Hansen og Mette Sanderhoff Thrane

Publiceret Senest opdateret

Nyere forskning viser, at traditionel grammatikundervisning ikke fremmer elevernes læse- og skrivefærdigheder, men grammatikundervisning, hvor der arbejdes med grammatik isoleret fra den øvrige undervisning, trives stadig i bedste velgående i skolen, skriver Martin Libak Hansen og Mette Sanderhoff Thrane i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring, UCN. I deres praktikker har lærere og de selv brugt grammatikhæfter ”på trods af, at vi fra egen skoletid kan huske, hvor demotiverende eller ligefrem meningsløse hæfterne kunne være”.

De undrer sig over de didaktiske og pædagogiske overvejelser, der kobler sig til den eksplicitte grammatikundervisning. I projektet har de undersøgt, hvordan grammatikundervisning kan analyseres og forstås, herunder hvilke muligheder og udfordringer der er med grammatik i praksis.

Deres problemformulering lyder:

”Hvordan kan vi analysere og forstå grammatikundervisningen i dansk på 9. klassetrin, og hvilke muligheder og udfordringer peger denne viden om grammatikundervisning på i praksis?”

Gloselister, stavekontrol og disciplinering

I projektet tager de blandt andet udgangspunkt i rapporten Gramma3 fra 2020, der beskriver et kvalitativt forskningsprojekt, der har undersøgt elevers udbytte af grammatikundervisning i sprogfagene. Et af forskernes overordnede fund var, at “en dekontekstualiseret grammatikundervisning har ringe effekt på elevers skriftlige kompetencer”, og rapporten giver et bredt og komplekst billede af grammatikundervisning:

“Den er lærernes tvivl. Den optræder som tidsudfyldning og pauser i en skoledag. Den er både implicit og eksplicit. Den tager form af gloselister, stavekontrol, regelmæssigheder, og den er ofte udliciteret til digitale teknologier. Grammatikundervisning fremstår både som et individuelt ansvar, den enkelte elev skal tage på sig, men også som et kollektivt anlæggende, som lærerne styrer. Grammatikundervisning viser sig nogle gange at tage en særlig form, når eleverne samtaler om grammatik i gruppearbejder, ligesom grammatik også er et disciplineringsværktøj for lærerne”.

Martin Hansen og Mette Thrane refererer til docent, forskningsleder og ph.d. Mette Vedsgaard Christensens beskrivelse af, hvorfor der undervises i grammatik. Grammatikundervisningen kan ifølge hende blandt andet begrundes med behovet for en national sprognorm, hvor undervisningen i grammatik har til opgave at sikre, ”at sprogbrugerne er enige om, hvordan sproget skal bruges, skrives og udtales. Selvom denne standardisering har praktiske og kommunikative formål, medfører den også en begrænsning i forhold til sproglig mangfoldighed”. Det kan have den konsekvens, at elevernes eksperimenterende tilgang til sproget går tabt, fordi de frygter at lave fejl. ”Ud fra et samfundssyn på grammatik tyder det på, at der ses en sammenhæng mellem sproglige færdigheder og anden almendannelse”, refererer de Mette Vedsgaard Christensen.

Når der kun er rigtigt og forkert

Martin Hansen og Mette Thrane har i deres projekt undersøgt undervisning, der er tilrettelagt ud fra både den formelle tilgang og en funktionel tilgang. ”Under udarbejdelse af vores formelle grammatikundervisning til interventionen valgte vi at anvende og sammensætte grammatikhæfter ud fra allerede eksisterende grammatikøvelser. Ved den funktionelle og mere lærerstyrede grammatikundervisning, præsenterede vi eleverne for opgaver, som vi selv havde udarbejdet og sammensat”, skriver de.

Undervisningen foregik i en 9. klasse, og efterfølgende interviewede de eleverne.

Analysen af undersøgelsen er formet ud fra fem overordnede temaer:

1. ”Samfundssyn – nysgerrighed eller frygt for at fejle?”

2. ”Regelindlæring eller sprogvalg i skolens grammatikkultur?”

3. ”Grammatik som klasseledelse eller styringsredskab”

4. ”Læremiddelstyret undervisning eller lærerstyret undervisning”

5. ”Elevens møde med grammatikundervisning – træning eller sprogudvikling?”

I analysen af det første tema oplevede Martin Hansen og Mette Thrane, at eleverne i den formelle grammatikundervisning sjældent havde lyst til at gå i dialog med dem som lærere: ”To af eleverne sad enkeltvis og arbejdede med grammatikhæfterne, og de gav os et indtryk af at være koncentrerede og fokuserede mod ”at nå først i mål”.” Fokus på rigtigt og forkert var styrende for elevernes deltagelse i gennemgang af opgaverne, og de oplevede, ”at eleverne sjældent havde lyst til at svare eller slet ikke ville svare, hvis de havde lavet forudgående opgaver ”forkert””.

Fast struktur giver tryghed

Mette Thrane og Martin Hansen oplevede også, hvordan undervisningen med opgaver i grammatikhæfterne skabte en form for struktur og ro for eleverne: ”I vores intervention oplevede vi den formelle grammatikundervisning som et redskab, der kunne få eleverne samlet og fokuseret i undervisningen, da denne tilgang muligvis opfordrede til individuelt arbejde samt en arbejdsgang, hvor eleverne gentog de samme typer opgaver med klare instrukser”.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Derimod var der helt anderledes dynamik og dialog i klasserummet under den funktionelle grammatikundervisning: ”…vi oplevede ligeledes, at det i langt større grad var nødvendigt at bede eleverne om at finde tilbage til opgavens formål”. De var selv mere aktive i denne tilgang, fordi eleverne ofte gerne ville stille spørgsmål og var i tvivl om opgaveformuleringerne.

Læs projektet her:

Nogle af eleverne gav udtryk for glæde ved den faste struktur i den formelle tilgang til grammatik: ”Jeg synes det er nemmere at gå til, når vi sådan bare specifikt får at vide, hvad vi skal gøre... ikke alt muligt andet med eksempler, men bare hvad vi skal gøre”, sagde en elev, og en anden supplerede: “Jamen det er da nemmere at finde til Rom, hvis man har sat en GPS til”.

I projektet viser Mette Thrane og Martin Hansen, at den formelle grammatikundervisning bliver brugt som en ”pause”. En elev fra undersøgelsen beskrev det sådan:

“... Altså nogle gange når vi... lærerne har lidt travlt, så bliver vi sat til at lave Stav, og vi får selvfølgelig også hjælp...”

Netop en af pointerne fra Gramma3 var, at den formelle grammatik ”ofte bliver anvendt i forbindelse med en presset hverdag eller som tidsudfyldning og pauser i skoledagen”, og at ”den ofte er udliciteret til digitale teknologier”, skriver de. Her ligger der en risiko for, at ”man som lærer ubevidst kommer til at lade læremidlernes faglige tilgang påvirke egen praksis uden videre at have taget egentlig stilling til det”.

Udvalget af funktionelle læremidler i grammatik til udskolingen er begrænset, og det kan derfor være en hindring for, at lærere bruger den funktionelle tilgang. Lærerne mangler inspiration, skriver Martin Libak Hansen og Mette Sanderhoff Thrane.

Powered by Labrador CMS