Færre lærere overvejer at forlade faget

Lærerne har oplevet at have haft mere tid til forberedelse og større indflydelse på egne arbejdsforhold de seneste to år under coronapandemien. Samtidig er andelen af lærere, som overvejer at forlade faget, faldet. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Publiceret Senest opdateret

Lærerne er blevet gladere for arbejdet. I 2015 svarede 68 procent af lærerne, at de overvejede at forlade faget. Tallet er i 2021 faldet til 54 procent. Fra 2019 til 2021, hvor coronapandemien meget af tiden har ændret hverdagen på skolerne, er tallet faldet med tre procentpoint.

Blandt de medlemmer, der inden for det seneste år – og det er trods alt stadig lidt over halvdelen – har overvejet at forlade faget, lyder svaret oftest, at overvejelsen skyldes manglende sammenhæng mellem opgaver og resurser og tid. Det viser svar fra knap 16.000 lærere og børnehaveklasseledere i en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening (DLF).

Formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen er glad for udviklingen.

“Vi ved, at der er langt fra at overveje det, til man gør det. Men der er stadig for mange, der oplever ikke at lykkes med undervisningen. Derfor ser de sig om efter andre former for undervisningsjob, eksempelvis på friskoler, hvor man har friere rammer. Det skal vi have ændret på. Vi skal have skabt mere overskud og engagement hos lærerne”, siger han og tilføjer:

“Vi vil hellere have vendt den om, så de, der har forladt faget, overvejer at vende tilbage til folkeskolen”.

Mere tid til forberedelse

Mens landet har lukket ned, og skolerne har skullet være mere omstillingsparate end nogensinde før på grund af corona, viser medlemsundersøgelsen, at flere lærere og børnehaveklasseledere har oplevet, at de har haft mere tid til forberedelse, og færre føler sig stressede.

Andelen af lærere, der føler, de har tid nok til at forberede undervisningen, styrtdykkede efter 2013, men har løftet sig siden 2015. Fra 2019 til 2021 er der sket en fremgang på seks procentpoint til 28 procent. Der er dog stadig langt til niveauet fra 2013, hvor lige knap halvdelen svarede, at de havde tid nok.

“Det er absolut et positivt resultat og en positiv tendens, at der er flere, der synes, de har tid nok til forberedelse. Men det er kun begyndelsen. Det tal skal stige fremadrettet”, siger Gordon Ørskov Madsen.

“Vi ved, at der har været perioder under coronapandemien, hvor man har sat den normale hverdag ud af kraft. Man har prioriteret tydeligere, og man har måske også holdt færre møder og dermed kunnet bruge mere tid til det, der er kernen i skolens opgave – nemlig undervisning”.

Han mener, at undersøgelsens resultater gør det tydeligt, at der er erfaringer fra coronatiden, som skal tages med videre, og han opfordrer politikerne til at forlænge muligheden for at sløjfe understøttende undervisning og bruge de timer, som det udløser, til tolærertimer eller holddeling.

“Den mulighed har man haft og har i indeværende skoleår, og den har mange brugt. Det er noget, vi på det kraftigste anbefaler, at man også kan bruge næste skoleår. Det er ikke afgjort endnu. Men det vil være en katastrofe, hvis man genindfører pligten til at gennemføre samtlige understøttende undervisningstimer”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Mindre stress

Andelen af lærere, der føler stress, er også faldet de seneste år. Den er faldet med 11 procentpoint siden 2015 og tre procentpoint siden 2019. Medlemmerne er blevet spurgt om, hvor ofte de er i en situation, hvor de føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi de tænker på arbejdsrelaterede problemer.

“Det er relativt små bevægelser. Det kan hænge sammen med, at man har kunnet koncentrere sig om undervisningen, og man har lukket ned for udviklingsarbejde og mødevirksomhed på grund af corona. Men det har givet den positive effekt, at man har haft mere tid og overskud til at få undervisningen til at lykkes. Det giver en mindre belastning. Det har været sundt. De erfaringer bør vi også kunne bruge i fremtiden”, siger Gordon Ørskov Madsen.

DLF’s medlems-undersøgelse

DLF har hvert andet år siden 2013 undersøgt medlemmernes oplevelse af deres job og fagforening. Undersøgelsen indeholder svar fra lærere og børnehaveklasseledere. Spørgeskemaet blev udsendt den 17. november 2021 og blev afsluttet 3. januar 2022. I alt har 15.916 medlemmer besvaret spørgeskemaet – hvilket giver en svarprocent på 34.

Men stress er fortsat et problem for mange. Fem procent af medlemmerne oplever stress virkelig meget, og 16 procent oplever den ret meget. 17 procent af medlemmerne oplever slet ikke stress. Blandt de yngre medlemmer mellem 18 og 29 år er der flere, der ofte føler sig stressede.

Større indflydelse

Medlemmernes vurdering af samarbejdet med ledelsen dykkede efter lockouten i 2013, men gik op igen i 2017 og har siden ligget stabilt. Lærerformanden peger på, at den nye arbejdstidsaftale A20 netop lægger vægt på samarbejde på skolen.

“Det er et udslag af A20. Det er et udslag af, at vi nu lægger en forpligtelse til samarbejde og til at drøfte skolens prioriteringer og en forpligtelse til at udarbejde en skoleplan, hvor man tydeligt ledelsesmæssigt tilkendegiver, hvad man vil prioritere efter en drøftelse med tillidsrepræsentanten og lærerne på skolen. Det giver en tydeligere proces og større indflydelse på, hvad der prioriteres”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Men man er langtfra i mål, understreger han.

“Det skal vi have forstærket endnu mere. Men vi kan se, at det begynder at virke”.

Powered by Labrador CMS