"Sosu-lærernes lønniveau kan ikke matche de lærere, der er i folkeskolen. Det er et problem, fordi de er læreruddannede, de kan få arbejde i folkeskolen, og mange har en baggrund på folkeskoleområdet. Derfor vil vi stille krav om højere løn ved forhandlingerne om overenskomsten 2011", siger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen. Men selv om kravet bliver stillet, er der ikke mange penge at forhandle om.

De offentlige ansatte har fået langt større lønstigninger end de private gennem de sidste par år. Noget af den forskel skal udlignes ved næste overenskomst. Derfor får forhandlerne svært ved at sikre, at lærernes løn følger prisudviklingen i 2011, tyder de nyeste nye tal for lønudviklingen på.

"Vi står i den udfordring, at det bliver svært at få noget igennem. Det synes vi er meget deprimerende. For hvis man er folkeskolelærer og skal over og arbejde på en sosu-skole, så skal man gå ned i løn. Vi vil gerne have mere i løn, men vi kan godt forstå, at vi er i en situation, hvor det er svært", siger Dorte Tind Jørgensen som er tillidsrepræsentant og uddannelsesvejleder på social- og sundhedsuddannelsescentret i Gladsaxe. Hun fortæller, at løn derfor ikke fylder meget i lærernes debat om, hvilke krav, der skal stilles til de kommende overenskomstforhandlinger.

"Det der er hot er arbejdsmiljøet. Den tid, der kan forhandles hjem til eksempelvis forberedelse og i det hele taget til beskyttelse af undervisningen", siger Dorte Tind.

Lederne presser sosu-lærerne

Sosu-lærerne får ofte nye opgaver med kort varsel, fordi eleverne går på skolen i kortere perioder, og det er antallet af elever, der bestemmer, hvor mange hold, der skal undervises.

"Senest fire uger før opgaven, skal lærerne have deres arbejdsplan, men den bestemmelse kan fraviges i særlige tilfælde. Det viser sig, at særlige tilfælde griber om sig. Det giver lærerne meget ringe muligheder for at forberede sig. Det vil vi have skærpet. Skoleledere skal ikke kunne fravige fire-ugers bestemmelsen", siger Gordon Ørskov Madsen.

Dorte Tind mener, at den nuværende aftale ikke beskytter lærernes forberedelsestid godt nok.

"Ledelsen har besluttet, at de vil beslaglægge en del af vores forberedelsestid. Det kan de, fordi de kan bestemme over noget af forberedelsestiden. Rent praktisk sker der det, at ledelsen putter ting ind i den forberedelse, som egentlig ikke hører til undervisningen. Eksempelvis koordinerende møder og pædagogiske tiltag. Det er nogle gråzoneområder, som godt kunne være mere klare".

Selv om man lokalt kan forhandle sig frem til aftaler på området, mener Dorte Tind, at det er vigtigt, at få flere centrale bindinger på forberedelsen.

"Mange af de her ting kan forhandles lokalt. Men lederne taler meget sammen, så hvis der er et sted, hvor en leder får noget gennemført, så spreder det sig lynhurtigt til de andre steder. Lederne på so-su-skolerne er meget stærke".

Presset arbejdsmiljø

Da overenskomsten i 2008 var underskrevet, var lærerne på Sosu-skolerne glade. Men kort efter kom Personalestyrelsen med kriterierne for, hvordan lederne på skolerne kan opnå resultatløn. Og siden har aftalen fra 2008 været under stort pres.

"Lederne får resultatløn efter, om de kan få lærerne til at undervise mere, lave fælles forberedelse og så videre. Lederne bliver belønnet, hvis de får os til at arbejde mere - så vi bliver presset meget. Jeg ønsker mere tid til de forskellige arbejdsopgaver. Jeg kan se, at folk er ved at gå ned med stress", siger Dorte Tind.

DLF er også meget opmærksomme på arbejdsmiljøet på sosu-skolerne.

"Deres arbejdstid varierer meget - de har i nogle perioder mange undervisningstimer, og andre perioder færre undervisningstimer. Kombineret med, at de ofte ikke ved ret lang tid i forvejen, hvordan deres arbejde er placeret, giver det et enormt arbejdspres i perioder, og det er ikke godt for arbejdsmiljøet. Vi vil kræve, at der skal være nogle planlægningsbestemmelser, der kan være med til at løse problemet", siger Gordon Ørskov Madsen.