Overenskomst: Statslig utilfredshed med lokal løn

Det lykkedes ikke at få et nyt lønsystem på statens område ved denne overenskomst, men et serviceeftersyn skal bane vejen til forbedringer, sagde Anders Bondo, da han i dag præsenterede resultatet for tillidsrepræsentanter på det statslige område.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

495 kroner om måneden. Det er den lønstigning som overenskomstforliget på statens område sikrer en ansat med en årsløn på 350.000.

"Det er ikke noget at råbe hurra for. Men jeg tror ikke, vi får ændret på det her ved at gå i konflikt", sagde formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo, da han sammen med formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen fremlagde det statslige resultat.

I det første år af overenskomsten er der ingen lønstigninger. I andet år stiger lønnen på det statslige område er der garanteret en lønstigning på 1,7 procent. Men over de to år, som overenskomsten varer, er der derudover skønnet, at der vil blive brugt 1,8 procent af lønsummen til en såkaldt reststigning. Hvis det lykkes en ansat at få 1,8 procent i lønningsposen oven i de centralt aftalte stigninger, vil den enkelte komme op på en lønstigning på 1.021 kroner om måneden.

Tallene ser anderledes ud på det kommunale område. Men Anders Bondo advarer mod at sammenligne de to tal. Grunden til at der ikke er nogen lønstigninger det første år af overenskomstperioden er, at de offentligt ansatte i sidste overenskomstperiode steg mere i løn end de private. Derfor var der en gæld, der skulle betales ved denne overenskomst. Ansatte i staten skyldte mere end de ansatte i kommunerne, og derfor er tallene svære at sammenligne. Desuden er der reststigningen, hvor alle skal kæmpe om kronerne.

Svært at få lokale kroner hjem

Flere tillidsrepræsentanter gav på mødet udtryk for, at det er meget svært at hive de lokalt forhandlede kroner over i lærernes lommer.

Derfor har man på Husholdnings- og ernæringsskolerne og de frie grundskoler med en såkaldt udmøntningsgaranti sikret, at der lokalt mindst udmøntes 3,6 procent i hele overenskomstperioden. Alligevel var flere tillidsrepræsentanter ikke tilfredse.

"Det er nogle få, der får dem. Og hvem er det, der får dem? Det er et fedterøvstillæg. Det er lige før, jeg hellere ville være fri for dem. Hos os får man penge for at være kreativ, fleksibel og samarbejdsvillig. Det er vi alle sammen. Jeg så hellere, der var et centralt lønsystem eller i hvert fald nogle objektive kriterier for, hvad der skal til for at få de penge", siger lærer på Århus Social og Sundhedsskole Birgit Halling

Også tillidsrepræsentant på N. Zahles skole i København Leif Jürgensen synes, at lønsystemet efterlader lærerne i en svær situation.

"På min skole er der udmøntet tilstrækkeligt med lønmidler, men det er meget forskelligt over landet. Jeg skal hjem og sige til mine kolleger, at der er en konstant stigende del der skal hives hjem som lokal løn. Jeg kan ikke få mig selv til at sige, at det her er en god aftale. Jeg kan ikke anbefale et ja".

Serviceeftersyn skal give nyt underviserlønsystem i staten

Parterne har aftalt, at der skal gennemføres et serviceeftersyn af lønsystemer, arbejdstid og forhandlingssystemet inden forhandlingerne om næste overenskomst går i gang. Anders Bondo tror på, at netop sådan et eftersyn kan være afgørende for, at lønsystemet bliver ændret. Lærernes formand opfordrede tillidsrepræsentanterne til at sende dokumentation til DLF for, hvordan de lokale lønforhandlinger foregår, og hvor mange kroner og øre, der kommer ud af dem.

Selv om det er tredje gang, at underviserne forsøger at komme igennem med et nyt lønsystem, så tror Anders Bondo på, at der kan ske noget denne gang. Denne gang er det et samlet forhandlingsfællesskab Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, der kræver nye systemer.

"Vi har aftalt et serviceeftersyn. Derfor kan de ikke komme udenom at snakke med os om det. Tidligere har vi stået meget alene med det. Men nu er det hele CFU, der ønsker et nyt system. Så det er et bedre håndtag denne gang", siger Anders Bondo og opfordrede tillidsrepræsentanterne til at anbefale medlemmerne at stemme ja til forliget.

Stem fra i morgen

Som noget nyt skal DLF-medlemmer ansat på det statslige område stemme om deres egen overenskomst. Afstemningen er vejledende og vil foregå elektronisk. Medlemmer vil få tilsendt en kode per brev og/eller mail. Fra i morgen kan man på DLF's hjemmeside www.dlf.org logge sig ind og afgive sin stemme.

Kort om det statslige forlig:

- 0 procent i centralt aftalt lønstigning i 2011, 1,7 procent i 2012

- En sikring af minimumsudbetaling af decentral løn på 3,6 procent for ansatte på Husholdnings- og ernæringsskoler og frie grundskoler.

- Et serviceeftersyn af lønsystemer og arbejdstid specielt rettet mod underviserområdet

- Forbedringer af gruppelivsordningen

- Seniorbonusordningen forlænges ikke

- Forbedringer af senior- og fratrædelsesordninger i forbindelse med frivillig fratræden

- Satser for jubiluæmsgratiale ved 25, 40 og 50 års jubilæm procentreguleres fremover

- Aftale om kompetenceudvikling videreføres - dog med færre midler

- Forringelser af pensionen for tjenestemænd

Læs mere

Se mere om forlige for statsansatte