Der var en drejebog for, hvordan man skulle gennemføre lockouten, fortæller forfatter, journalist og historiker Anders-Peter Mathiesen.
Der var en drejebog for, hvordan man skulle gennemføre lockouten, fortæller forfatter, journalist og historiker Anders-Peter Mathiesen.

Ny bog dokumenterer: Regeringen besluttede lockouten

I en bog, der kommer i næste uge, bevidner to centrale Christiansborg-kilder, daværende minister Annette Vilhelmsen og formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl, at regeringen havde planlagt lockout og lovindgreb længe før lærernes overenskomstforhandlinger i 2013.

Publiceret

BOGEN OG FORFATTEREN:

Anders-Peter Mathiasen (f. 1959) er uddannet historiker ogjournalist. Han er forfatter til bogen 'Det Bedste Bud' (2015) omDong-sagen og medforfatter til 'Hvem ligger hvor' (2001), an Lynge:Mit dobbeltliv' (2005), 'Blekingegadebetjenten' (2007), 'Politietshemmeligheder' (2009) og 'Fra Edderkoppen til Makrellen: Den danskeunderverden 1944-2004' (2011).

Har modtaget Victor-prisen, Kristian Dahls Mindelegat og erdobbelt vinder af Cavling-prisen.

"Søren og Mette i benlås" er blevet til på opfordring fraDanmarks Lærerforening, der gerne ville have forløbet omkringlockouten dokumenteret. Anders-Peter Mathiasen fortæller:

"Jeg synes, det matchede godt, for jeg ville gerne skrive en bogom New Public Management. Det er en bog i sin egen ret, der handlerom NPM med lærerlockouten som case", siger han.

Bog-projektet har modtaget støtte fra Danmarks Lærerforening,men DLF har ikke haft redigeringsret. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Var det planlagt mellem KL og regeringen, at lærerne blev lockoutet, at lockouten skulle afsluttes med et regeringsindgreb, og at den nye arbejdstidslov skulle bruges til at finansiere en reform af folkeskolen? Hovedaktørerne har over bred kam afvist, at regeringen styrede forløbet fra kulissen.

Indtil nu.

"Lockouten af lærerne var regeringens beslutning", bekræfter daværende regeringsmedlem, SF's Annette Vilhelmsen, i bogen "Søren og Mette i benlås - En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management", der er skrevet af den dobbelte Cavling-vinder Anders-Peter Mathiasen og udkommer i næste uge.

Annette Vilhelmsen overtog formandsposten i SF efter Villy Søvndal og blev i oktober 2012 både erhvervsminister og formand for SF. Dermed overtog hun også en række regeringsaftaler. Om lockout og regeringsindgreb siger hun i bogen:

"Villy Søvndal som SF's tidligere formand havde sagt ja, og den aftale var gældende i regeringen".

Annette Vilhelmsen fortæller i bogen, at hun blev: "næsten lettet", da hun læste et fødselsdagsinterview med Helle Thorning-Schmidt i Politiken, "for nu sagde hun endelig tingene, som de var". Det var det interview, hvor der stod:

"Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj".

Siden fulgte et uskønt forløb, hvor Politiken efter Thorning-Schmidts ønske rettede citatet til, så der står "Da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj".

"Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft," siger Kristian Thulesen Dahl til bogen.

Men "Søren og Mette i benlås" løfter sløret for, hvad der foregik på mødet.

Regeringens øverste ministre og deres embedsmænd deltog, og også Kommunerne Landsforenings politiske top var til stede. En anonym mødedeltager fortæller i bogen:

"Jeg kan bekræfte, at mødet fandt sted, at vi blev orienteret om gruppens arbejde og gav håndslag på at gå hele vejen. Den kommende reform af folkeskolen var afhængig af overenskomstforhandlingerne, og KL fik regeringens støtte til at lockoute lærerne, hvis ikke de bøjede sig,"

"Hvor længe var I klar til at lade konflikten køre?", spørger forfatter Anders-Peter Mathiasen i bogen og får svaret:

"Vi vidste, hvor mange penge lærerne havde i konfliktkassen, og at de kunne holde en måned eller halvanden, før de var færdige. Den tid var man klar til at bruge. KL og regeringen lavede en musketer-ed og besluttede at gå hele vejen," siger pågældende mødedeltager.

Hvis lærerne havde set det, var det blevet strejke

Om den afgørende sekvens, som er båret af anonyme kilder, fortæller bogens forfatter:

"Jeg har ikke set alt det hemmelige materiale, der findes i den hemmelige arbejdsgruppes rapport", siger Anders-Peter Mathiasen til folkeskolen.dk.

"Men jeg har set en oversigt over det - og en kilde har fortalt mig, at hvis lærerne havde set det på det tidspunkt, så var der blevet strejke. Og så havde det måske trukket andre fagforeninger med. For der var en drejebog for, hvordan man skulle gennemføre lockouten", siger bogens forfatter.

"Den drejebog blev fremlagt på mødet den 13. november"?

"Der blev fremlagt dokumenter og beregninger fra arbejdsgruppen, som mødedeltagerne ikke måtte tage med ud fra Finansministeriet".

Hvorfor skal vi som offentlighed tro på de nye informationer om mødet den 13. november, der kommer fra anonyme kilder?

"Jeg ved, hvem det er. Det er ikke tusind kilder, men jeg har nogle vigtige nøglekilder, der var til stede. Jeg taler om førstehåndskilder, det er ikke nogen, der har regnet det ud fra afstand", siger Anders-Peter Mathiasen.

Ziegler: Havde ikke mandat til arbejdstidsaftale

Ziegler: Havde ikke mandat til arbejdstidsaftale

Kommunernes topforhandler - den konservative Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler - afviser, at han forhandlede på regeringens vegne:

"Det var vores beslutning", fortæller han i bogen. Han understreger desuden, at "folkeskolereformen fyldte ikke noget i det forhandlingsrum. Det gjorde arbejdstidsreglerne". Men han forklarer også, at han ikke havde mandat til at indgå en aftale, der tilgodeså lærernes ønsker i forhold til arbejdstid.

"Det er en helt teoretisk diskussion, for det var jo noget, som jeg ikke ville acceptere. Og mine kolleger i KL ville være det samme sted. Men havde jeg reelt mandat? Det er svært at forestille sig, for der ville jo have været protester mod mig, hvis jeg havde kørt den så langt - og så bøjet af", siger han i bogen.

Forfatteren spørger: Bondo var vel i samme situation?

"Han kunne nok bedre have gjort det. Hvis han havde sagt ja i Forligsinstitutionen, kunne han have vist sine medlemmer, at han havde kørt den helt til målstregen. Men for at redde Danmark og redde folkeskolen havde han overgivet sig til sidst. Det kunne han vel godt have overlevet på?"

Men det kunne du vel også?

"Nej, det lå ud over mit mandat, og der var nogle samtaler, jeg skulle have ført. Og de samtaler var nok endt med et nej. Så på den måde kan du godt sige, at jeg ikke havde noget mandat", udtaler Michael Ziegler i "Søren og Mette i benlås".

"SØREN OG METTE I BENLÅS - En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management", udkommer den 5. oktober på Politikens forlag.

Læs mere

Læs mere om bogen hos Politikens forlag

Powered by Labrador CMS