KL fyrer direktør for skoleområdet før topmøde

I aftes, få timer før KL's Børn og Unge Topmøde begynder i Aalborg i dag, har foreningen afskediget direktør Arne Eggert med øjeblikkelig virkning. Det sker efter drøftelser med medarbejderrepræsentanterne i KL.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arne Eggert er blevet afskediget på grund af "en adfærd, som ikke er forenelig med en stilling som direktør i KL", oplyser kommunernes organsation i en pressemeddelelse.

"Det her er en situation, som vi rigtig gerne ville have været foruden i KL. Vi har haft nogle grundige drøftelser med vores medarbejderrepræsentanter og er på den baggrund nået frem til, at den adfærd, der er blevet udvist, ikke er forenelig med det direktøransvar, der ligger i KL", siger KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe.

Arne Eggert kom fra en stilling som afdelingschef i Undervisningsministeriet, da han blev hentet til KL i 2016 som udviklingsdirektør med ansvar for KL's indsats på børne-, skole- og uddannelsesområdet.

KL åbner debat: Er skolens formålsparagraf tidssvarende? KL-direktør: Kommunerne skal stå ved deres ansvar for skolerne