KL
5   14

KL-direktør: 
Kommunerne skal stå ved deres ansvar for skolerne

Der skal større klarhed om, hvor skolepolitiske beslutninger træffes – især nu, hvor kommunerne skal tage stilling til de frivillige læringsmål. I dag fører uklarheden til, at »aben« flytter rundt, og ingen står på mål for beslutningerne, mener KL’s udviklingsdirektør, Arne Eggert.

Hvornår bestemmer skolelederen? Hvornår bestemmer kommunalpolitikerne? Og hvilke beslutninger træffer embedsmændene?

»Hvis vi kigger på skoledebatten det sidste års tid, er der en uklarhed om, hvem det egentlig er, der træffer de beslutninger, som styrer skolen. Ingen har rigtig ansvaret for de steder, hvor det er gået galt. Er det skolelederen? Folketinget? Kommunen? Forvaltningen? Den uklarhed fører til en tendens til, at alle sender aben videre til andre«, siger Arne Eggert, udviklingsdirektør i KL med ansvar for børne-, skole- og uddannelsesområdet.

Artiklen fortsætter under banneret

Han mener, at det er et stort problem, at ingen står politisk på mål for beslutningerne, og derfor vil KL styrke synligheden af, hvornår en beslutning for eksempel er truffet i kommunalbestyrelsen, og hvornår den er truffet af skolelederen. Som det er nu, ender det alt for ofte med, at skylden skubbes rundt, når noget går galt i skolen, mener Arne Eggert.

Han giver som eksempel, at nogle gange kan ingen svare på, hvorfor der er indkøbt et koncept til at arbejde med eksempelvis synlig læring i en kommune.

»Min pointe er, at vi bliver nødt til at være meget klare på, hvem der har ansvaret, men også på at det først og sidst er kommunalbestyrelsens beslutninger, der gælder«, siger Arne Eggert og advarer mod, at man ender i »forvaltningsbashing«, hvor man giver skylden til djøf'ere, der sidder i forvaltninger og ministerier og nogle gange bliver beskyldt for at træffe beslutninger hen over hovedet på lærere og skoleledere.

 Lær af de gode relationer

Udviklingsdirektøren vil have fokus på de kommuner, hvor der er klarhed om beslutningerne, og hvor samarbejdet fungerer.

»Vi skal se på, hvor det egentlig er, at vi lykkes med at få et godt samarbejde op at køre. Mellem forvaltningen og skoleledelsen og de fagprofessionelle«, siger han og mener, at den tilgang er mere frugtbar: »Der findes mange gode eksempler på, at samarbejdet mellem de enkelte skoler og forvaltninger hviler på en tillidsrelation i stedet for en styringsrelation - de eksempler skal vi vise frem«.

Men større klarhed og synlighed kræver, at politikerne tydeligt tager det politiske ansvar for de overordnede valg, understreger Arne Eggert og peger på en helt konkret udfordring i dette skoleår:

En aktuel udfordring er Folketingets beslutning om, at en række af de læringsmål, der findes for skolen, nu gøres frivillige.

»Hvad ligger der i det der frivillighedsbegreb? Det skal man have nogle kommunalpolitiske begrundelser for at svare på«, siger han. »Gør man ikke det, ender vi med om tre år at stå i en situation, som ingen kan være tjent med«.

 

Skolereformen kolliderede med virkeligheden

Arne Eggert har været ansat 16 år i Undervisningsministeriet og været afdelingschef med ansvar for folkeskolen, så han har prøvet at skabe store forandringer. Han er ikke i tvivl om, at politikerne havde gode hensigter, da stregerne til folkeskolereformen blev trukket, men på flere områder er virkeligheden blevet en anden end forventet. Noget af det handler om, at der ikke kom politiske pejlinger på elementer af reformen, mener han.

»Der blev tænkt i lærings- og vidensmål, men ingen tænkte på, hvordan det rammer virkeligheden. Det blev så til de her 3.000 bindende mål, og det var der ikke nogen på Christiansborg, der havde intentioner om«, siger Arne Eggert.

I virkeligheden var politikernes intention med daværende undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet) i spidsen, at et følgeforskningsprogram og de omkring 100 læringskonsulenter, som blev ansat, skulle stille viden til rådighed.

»Men man kan diskutere, om denne supportfunktion bliver brugt godt nok«, siger Arne Eggert, som mener, at der fra start manglede rådgivning om det, som i virkeligheden kom til at udfordre skolerne allermest:

»Hovedproblemet var fraværet af hjælp med at få tilrettelagt et skema, som skulle håndtere, at eleverne skulle være i skole længere tid, men også at få planlagt nogle slots, hvor eksempelvis lærere og pædagoger kunne arbejde sammen«, siger han og forklarer, at når man læser forligsteksten, så bliver der lagt op til, at disse problemer skal løses af læringskonsulenterne.

Og det ærgrer Arne Eggert, for han er sikker på, at det kunne have været godt.

»I virkeligheden har vi lavet noget, der er godt. En reel supportfunktion. Men det fik ikke den politiske pejling på, hvad der på det politiske niveau var vigtigt«, siger Arne Eggert; »Vi har skabt en unik mulighed for at støtte en kommunal virkelighed i at leve op til de her mål. Men kommunerne kunne ikke rigtig leve op til det«.

 

Klar kommunikation fra KL

KL's udviklingsdirektør er opsat på, at KL skal være skarpere på at kommunikere, hvordan den kommunale styring fungerer. Kommunerne skal tale om, hvordan styringen sker. »Ansvaret er jo kommunalbestyrelsens, og det skal vi være bedre til at fortælle«, siger Arne Eggert.

Derfor ser han det som sin største opgave lige nu at få en tydeligere kommunikation om, hvordan skolen styres, og hvilket ansvar de enkelte led har:

»Det skal ikke være uklart, hvornår noget er en kommunalpolitisk afgørelse, hvornår noget er en kompetence hos skolelederen, og hvornår noget er et initiativ fra forvaltningen. En klarhed om de ting vil give os en langt bedre drøftelse, og der er masser af eksempler på, hvor det fungerer, som vi skal kommunikere tydeligere«.

Arne Eggert

• Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

• Siden december 2016 udviklingsdirektør i KL med ansvar for KL's indsats på børne-, skole- og uddannelsesområdet.

• Siden 2012 afdelingschef for undervisning og dagtilbud i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Inden da var Arne Eggert blandt andet kontorchef og ministersekretær i samme ministerium.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ