Det viser en opgørelse fra Ugebrevet A4, som har gennemgået de 21 ansøgninger om at blive frikommune. Med forsøget ønsker regeringen at undersøge konsekvenserne af statslig styring og vil fra 2012 sætte fem kommuner fri fra statslig styring.

I folkeskolen samler interessen sig om de yngste og de ældste elever. Silkeborg, Odense og Vesthimmerland Kommuner vil lade pædagoger undervise i de yngste klasser, mens andre vil lave en mere interessant skolegang for de ældste elever og forbedre overgangen til ungdomsuddannelserne.

Andre fagfolk skal kunne undervise i overbygningen

Det sidste har blandt andet nabokommunerne Gentofte og Gladsaxe fundet sammen om. De vil skabe nye fællesskaber for de unge på tværs af skoledistrikter og kommunegrænse for på den måde at skabe "spidskompetente faglige læringsmiljøer". Af samme årsag vil de to kommuner frigøres for minimumstimetallet mellem fagområderne, så elever for kan få mindre boglig undervisning til fordel for flere praktiske timer. Eller omvendt.

"For nogle unge kan det være interessant, at vi giver timetallet en anden fordeling, så vi kan lave tilbud, der appellerer til henholdsvis bogligt stærke og bogligt svage elever. Vi har især nogle drenge, der er bogligt svage, og som vi også vil sikre en ungdomsuddannelse", siger børne- og kulturdirektør Klaus Nørskov fra Gladsaxe Kommune.

Samtidig vil kommunerne have lov til at lade andre end læreruddannede undervise de ældste elever.

"Ideen er ikke at trække ukvalificeret arbejdskraft ind i folkeskolen for at spare penge, men at sikre en bedre overgang til ungdomsuddannelserne. Vi er ikke i tvivl om, at lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne kan berige hinanden ved at undervise på hinandens institutioner, så de sammen kan sikre en bedre brobygning. Derfor vil vi gerne på forhånd undgå den begrænsning, der ligger i uddannelseskravet", siger direktøren.

Unge i Odsherred skal have 'uddannelsespligt'

Odsherred Kommune vil gå et skridt videre og give de unge 'pligt' til at uddanne sig, til de har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det skyldes, at mere end 30 procent ikke har gennemført en ungdomsuddannelse ti år efter, de har forladt folkeskolen.

Kommunen har fra august i år etableret et tilbud, så eleverne kan tage 10. klasse på Odsherreds Gymnasium eller EUC Nordvestsjælland, men byrådet ønsker at gå endnu mere gennemgribende til værks. Derfor vil kommunen have lov til at eksperimentere med "love, regler, interner procedurer og holdninger, som hindrer, at de unges uddannelsesforløb ses i sammenhæng fra folkeskole til endt ungdomsuddannelse".

Opgør med den traditionelle afgangsprøve

Odense og Vejle Kommuner vil eksperimentere med afgangsprøverne, så de i højere grad afspejler elevernes samlede kompetencer.

"Der går meget spildtid med afgangsprøverne, som heller ikke er afgørende for, om eleverne kommer i gymnasiet eller ej. Elevernes engagement i undervisningen falder, så snart de får at vide, hvilken ungdomsuddannelse de er optaget på. Men de vil stadig gerne måles og vejes. Derfor har vi brug for en anden måde at gøre det på", siger skolechef Anette Jensen fra Vejle.

Præcis hvordan prøverne skal indrettes, har kommunen ikke lagt sig fast på.

"Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvordan de vil gribe det an. Måske skal vi også inddrage eleverne og høre deres ønsker", siger Anette Jensen.

Vejle Kommune søger også om at blive fritaget for de nationale test, og den vil gøre op med klassen som begreb for i stedet at øge undervisningen på hold. Klasselæreren skal så erstattes med en kontaktlærer.

"Vi har små skoler med klasser helt ned til otte-ni elever, og vi vil gerne kunne organisere undervisningen mere fleksibelt. I dag forventes eleverne at være i den samme klasse i et helt skoleforløb, men ikke alle børn trives i deres klasse", siger skolechefen.

Geografi og faldende børnetal fordrer fælles ledelse

Også Sønderborg Kommune har små skoler, og trods et stærkt faldende børnetal kan kommunen ikke bare nedlægge dem på grund af en udstrakt geografi. Derfor vil kommunen have lov til at lave fælles ledelse.

"Vi forventer et fald på 750 elever ud af 8.000 frem til 2015, så vi vil gerne frigøres fra reglerne om, at der skal være under 900 indbyggere i lokalområdet og 150 elever på skolen for at lave fælles ledelse med en anden skole," siger Jette Østergaard, direktør for børn og uddannelse.

Kommunen vil også styrke indsatsen på læring og kompetencer "fra vuggestue til ph.d." inden for klima, innovation og bæredygtighed i regi af House of Science, som allerede er oprettet. Det skal være med til at opfylde målet om, at Sønderborg Kommune skal være CO2-neutral i 2029.

"Vi kan godt styrke indsatsen på dette område uden at være en frikommune, men ved at skrive det i ansøgningen sender vi et signal om, at det er led i en strategi, som forpligter", siger Jette Østergaard.

DLF's formand er skeptisk

Det ventes af regeringen i løbet af den næste uges tid afgør, hvilke fem kommuner der skal være frikommuner i forsøget, der går i gang 1. januar 2012 og fortsætter fire år frem.

Indenrigsminister Bertel Haarder (V) er villig til at give kommunerne frihed, selv hvis det strider mod partiprogrammerne.

"Kommunerne skal kunne gøre forsøg med noget, som vi ikke bryder os om. Der er ingen, som siger, at de regler, Folketinget har vedtaget, er den eneste vej til salighed. Frikommuneforsøget drejer sig om at øge det lokale selvstyre. Kan kommunerne gøre det bedre, har de sejret over statsligt formynderi", siger Bertel Haarder til Ugebrevet A4.

Formanden for DLF, Anders Bondo Christensen, er skeptisk over for mange af kommunernes ønsker.

"Kommunerne skal ikke have frihedsgrader til noget, som giver en dårligere undervisning. Når kommunerne foreslår at stryge klassen, så ved vi, at det faglige udbytte i Sverige er faldet ved at gå over til holdundervisning. Jeg er bekymret for, at man lader sig styre af smarte ideer i stedet for at bygge skolen på den eksisterende forskning", siger han til A4.

Ud over de i artiklen nævnte kommuner vil Fredensborg, Roskilde Kolding, Hedensted, og Viborg gerne frigøres for regler på folkeskoleområdet.