Anne Nybo har mødt mange lærere, der har reageret ligesom hende, siger hun – som også har valgt at stoppe arbejdet i folkeskolen.
Anne Nybo har mødt mange lærere, der har reageret ligesom hende, siger hun – som også har valgt at stoppe arbejdet i folkeskolen.

Hun elsker jobbet som lærer, men hun skal ikke tilbage

Øget pres fra forældre, for lidt ledelsesopbakning, mange elever med særlige behov og undervisning i et fag, hun ikke havde kompetencer i, blev for meget. Anne Nybo sagde farvel til folkeskolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidste år forlod Anne Nybo et job, som hun elsker. Hun sagde farvel til jobbet som lærer efter 12 år. Hun er 51 år og en af de mange i statistikken, der er holdt op med at være folkeskolelærer.

»Jeg gik ned med stress, var sygemeldt et halvt års tid og vendte så tilbage til skolen. Men jeg havde det ikke ret godt. Der var for lidt opbakning fra ledelsen, for mange elever med særlige behov i nogle af klasserne og et øget pres fra forældrene. Jeg oplevede at stå meget alene«, fortæller Anne Nybo.

I dag arbejder hun som frivillig på Børnetelefonen, er i gang med at uddanne sig til coach og holder kurser i mindfulness for teenagepiger og for stressramte kvinder. Hun har også i en periode undervist et tvangsanbragt barn.

Ville være lærer

Anne Nybo fortæller, at det var børnene, der trak i hende, da hun i sin tid valgte at stoppe som bankrådgiver og vælge en ny karrierevej. Så selv om hun ville tjene en del mindre som folkeskolelærer, besluttede hun at tage læreruddannelsen.

»Jeg var virkelig glad for at være lærer. Jeg oplevede en god kontakt, når jeg kom på skolen med mine egne tre børn, og ville gerne arbejde for, at børn kunne trives og lære noget i skolen. Derfor valgte jeg at tage læreruddannelsen i Haslev, hvor jeg kunne læse og arbejde samtidig. Jeg tog linjefag i matematik, dansk, kristendom og billedkunst«.

Uddannelsen tog fire år. Det var en studieretning, man havde oprettet for at få ældre studerende ind med arbejdserfaring. Anne Nybo arbejdede så syv et halvt år på Havdrup Skole, og derefter fik hun arbejde på en skole på Frederiksberg. Her gik hun senere i gang med uddannelsen til matematikvejleder.

Kroppen reagerede voldsomt

»Jeg havde aldrig troet, at stress ville overgå mig, så det kom meget bag på mig, da det skete. Jeg tror, det skyldtes en meget urolig 1. klasse, nogle utilfredse forældre og nogle forvirrende lederbeslutninger. Jeg fik for lidt at vide om, hvad der var sat i værk over for enkelte børn«, forklarer Anne Nybo.

Stressen viste sig efter et skolefraværsrådsmøde, hvor nogle forældre havde fastholdt en meget negativ holdning over for skolen. Anne Nybo var til mødet sammen med ledelsen, mens et par kolleger var sygemeldt.

»Jeg brød totalt sammen over for ledelsen efter det møde. Jeg græd og følte mig helt alene. Jeg synes, ledelsen skulle have været mere på banen over for forældrene på mødet og ikke bare ladet dem køre derudad«.

Det blev til en sygemelding op til vinterferien. Hun havde hovedpine, kvalme og smerter i både bryst og mave. Da hun meldte sig syg og kunne slappe af, reagerede kroppen voldsomt. Hun var sygemeldt frem til slutningen af maj. Her vendte hun tilbage to dage om ugen, hvor hun passede sine vejlederopgaver.

Fik fag, hun ikke har kompetencer i

Efter sommerferien var hun tilbage på fuld tid med to nye klasser, lejrskoletur, undervisning af specialelever og sine opgaver som matematikvejleder. Indimellem havde hun det ikke ret godt. Fik mavesår, ondt i hovedet og gik til psykolog igen.

»Derhjemme blev vi enige om, at nu stopper jeg som folkeskolelærer. Jeg elsker jobbet, men jeg skal ikke tilbage. Jeg sagde op til nytår, og i februar 2019 begyndte jeg på en coachuddannelse, fordi jeg ønsker at hjælpe andre, inden de ender i samme situation som mig«.

Anne Nybo fortæller, at hun efter sygemeldingen fik et skema med timer i natur/teknologi, som hun ikke har kompetencer i. Det blev for voldsomt at skulle sætte sig ind i så meget nyt oven på stressen.

»Jeg bliver tit spurgt, om det var skolereformen, der gjorde udslaget, men den havde jeg det egentlig ikke så svært med. Jeg havde det værre med den modstand, befolkningen fik mod lærerne under lockouten, hvor der var en holdning om, at lærere ikke laver noget. Men især var det de mange opgaver i ustrukturerede rammer i skolen, som skulle klares, og så 28 elever i klassen inklusive både modtageelever og inkluderede elever med mange forskellige behov«, siger Anne Nybo.

Hun mener, at skolen er blevet en forretning, hvor man skal have elever og skemaer til at gå op, og derfor er der lærere, der skal undervise i noget, de ikke har kompetencer i.

»Det er urimelige vilkår, og når man så føler sig alene over for forældre, der stiller store krav, og man ikke oplever nok opbakning fra ledelsen, så går det galt«.

Powered by Labrador CMS